Genoptagelse og omvalg som følge af forkert kapitalafkastsats

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at SKATs styresignal SKM2011.810.SKAT angiver, at en forkert beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000-2010 kan give ret til genoptagelse af ansættelserne efter Skatteforvaltningsloven § 26 og Skatteforvaltningsloven § 27, dog kun for skattepligtige, der er stillet dårligere. Styresignalet anfører endvidere, at den skattepligtige kan anmode om omvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget, og de øvrige betingelser er opfyldt.

SKAT havde nægtet at imødekomme klagerens anmodning om genoptagelse for indkomstårene 2000-2006 og 2008 med henblik på at ændre hensættelsen til senere hævning og overskudsdisponeringen i virksomhedsordningen. SKAT henviste til, at en ændring i overskudsdisponeringen kræver en ændring af virksomhedens skattepligtige overskud, jf. Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1.

Landsskatteretten henviste til tidligere kendelser:

• SKM2013.767.LSR fastslog, at ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger m.v. er omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til Skatteforvaltningsloven § 30.
• SKM2014.730.LSR tillod ændret overskudsdisponering for at afpasse kapitalindkomst og personlig indkomst til topskattegrænsen for ægtefæller.

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for genoptagelse og omvalg var opfyldt i klagerens tilfælde, da den forkert opgjorte kapitalafkastsats havde betydning for klagerens overskudsdisponering. Hvis klageren havde kendt den korrekte sats, ville indkomstdisponeringen have omfattet et mindre kapitalafkast, og den personlige indkomst kunne være afpasset til topskattegrænsen. Den for høje kapitalafkastsats havde medført, at der var betalt mere i skat, end hvis der var overskudsdisponeret med udgangspunkt i et lavere kapitalafkast, hvilket betød, at der var truffet uhensigtsmæssige beslutninger ved de selvangivne valg.

Klageren var derfor berettiget til genoptagelse af ansættelserne med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8. Klageren var endvidere berettiget til selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, da omvalget var direkte forbundet med ændringen. Det blev præciseret, at der kunne ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger, men de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kunne ikke ændres. Ligeledes kunne kapitalafkastgrundlagene ikke ændres. Omvalg var kun muligt, hvor der var en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.

SKAT blev pålagt at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2000-2006 og 2008.

Klageren fastholdt, at den for høje kapitalafkastsats havde stillet klageren ringere, og at der derfor var grundlag for genoptagelse og omvalg. Klageren henviste til Landsskatterettens kendelser SKM 2013.767 og SKM 2014.730, som støttede adgangen til ændret overskudsdisponering i lignende situationer. Klageren ønskede følgende ændringer:

Klageren argumenterede for, at den for høje kapitalafkastsats havde medført, at der var betalt topskat, og at klageren derfor var blevet stillet dårligere.