Landsskatteretten stadfæster nedsættelse af momsfradrag pga. interessefællesskab og for høje beplantningspriser

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Told- og Skattestyrelsens afgørelse om nedsættelse af kommanditselskabets momsfradrag. Afgørelsen blev truffet på baggrund af følgende hovedpunkter:

• Økonomisk virksomhed: Det blev lagt til grund, at kommanditselskabet havde udøvet økonomisk virksomhed i henhold til Momsloven § 3.
• Momsgrundlag og modværdi: I henhold til Momsloven § 27, stk. 1 og 6. momsdirektiv artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a (nu Momssystemdirektivet artikel 73) skal afgiftsgrundlaget udgøres af den samlede modværdi. Retten fandt, at den kreditgivning, som pantebrevet var udtryk for, ikke kunne anses som en almindelig leverandørkredit. Derfor skulle vederlaget for leverancen højst udgøres af pantebrevets kursværdi på transaktionstidspunktet. Myndighedernes opgjorte momsberegningsgrundlag lå inden for den kursværdi, som pantebrevet kunne fastsættes til ifølge syns- og skønsrapporten.
• Særskilte ydelser: Retten fandt, at den foretagne fakturering udover den momspligtige beplantnings- og vedligeholdelsesydelse tillige vedrørte finansiering. Denne finansieringsydelse blev anset for en selvstændig hovedydelse i forhold til beplantningsydelsen, og den måtte anses for momsfritaget i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. Kun den del af vederlaget, der kunne henregnes til den momspligtige ydelse, skulle indgå i momsberegningsgrundlaget.
• Fradragsret: Kommanditselskabet havde ikke fradragsret i videre omfang, end hvormed den omhandlede leverance skulle være indgået i leverandørens momsgrundlag.
• Omkostningsdækning: Der blev ikke givet fuld omkostningsdækning til de afholdte udgifter til supplerende syns- og skønsforretning i sagen, jf. Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 3.

Afgiftsmyndighedernes Indgriben

I maj 1994 traf Told- og Skatteregion Horsens afgørelse om at nedsætte kommanditselskabernes momsangivelser. Dette skyldtes, at der blev konstateret et økonomisk interessefællesskab mellem Damgårdens Planteskole A/S og kommanditselskaberne, og at de fakturerede beplantningspriser var væsentligt højere end normale markedspriser. Afgørelsen blev stadfæstet af Told- og Skattestyrelsen i november 1995 og senere af Landsskatteretten i april 2010. Myndighederne henviste til dagældende Momsloven § 9, stk. 1 og Momsloven § 8, stk. 2, som tillader korrektion af afgiftsgrundlaget ved interessefællesskab og unormale forretningsvilkår. De mente, at transaktionen delvist vedrørte en momsfritaget finansieringsydelse, og at kun den momspligtige del skulle indgå i momsgrundlaget.

Tidligere Afgørelser

En lignende sag vedrørende skatteansættelsen for en deltager i K/S Skovplan Give III blev behandlet af Landsskatteretten og Højesteret. Højesteret afsagde dom den 25. juni 2010 (Ligningsloven § 8k), hvor det blev fastslået, at pantebrevenes kursværdi lå i intervallet 20-50% (gennemsnit 35%), hvilket var langt under den nominelle værdi. Højesteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn vedrørende fastlæggelse af afskrivningsgrundlaget.

Sagsøgerens Påstande

PBH 26.742 ApS nedlagde principalt påstand om, at Skatteministeriet skulle dømmes til at betale 7.793.019 kr. med procesrente fra den 1. februar 1993. Subsidiært påstod sagsøgeren, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling ved SKAT. Sagsøgeren argumenterede for, at vederlaget for pantebrevene skulle svare til deres nominelle værdi i henhold til Momsloven § 27, stk. 1 (tidligere Momsloven § 7, stk. 1) og 6. momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte parternes værdiansættelse. Det blev også anført, at transaktionerne var momsneutrale og udgjorde lovlig skatteplanlægning, og at Damgårdens konkurs skyldtes myndighedernes fejlagtige behandling af selskaberne. Hvis vederlaget skulle opdeles, skulle det ske efter parternes subjektive værdiansættelse.

Skatteministeriets Påstand

Skatteministeriet påstod frifindelse og gjorde gældende, at der bestod et nært interessefællesskab, og at de fakturerede priser afveg væsentligt fra den reelle værdi af de leverede momspligtige ydelser. Ministeriet henviste til, at afgiftsgrundlaget udgøres af den faktisk modtagne modværdi, og at pantebrevenes reelle kursværdi var langt under den nominelle værdi. Det blev også anført, at arrangementet havde karakter af et kombineret moms- og skatteudnyttelsesarrangement med det formål at misbruge momsfradragsordningen, og at afgiftsmyndighederne derfor var berettiget til at nægte fradragsret i henhold til Momsloven § 37, stk. 1 (tidligere Momsloven § 16, stk. 1).