Nedsættelse af skønsmæssig ansat aktieindkomst fra 200.000 kr. til 0 kr. grundet manglende dokumentation

Selskabsforhold og transaktioner

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren havde indsendt skemaet for kontrollerede transaktioner, hvor det var oplyst, at der ikke havde været transaktioner med andre lande end Danmark i 2019. Skattestyrelsen erkendte under klagesagen, at skønnet alene var baseret på tidligere års historik, og at hvis der reelt ikke var udenlandsk gevinst, kunne indkomsten nedsættes.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten fastslog, at i medfør af Skattekontrolloven § 74 kan der foretages et skøn, hvis oplysninger ikke gives rettidigt. Dog skal skønnet hvile på et realistisk grundlag. Retten fandt, at Skattestyrelsen ikke havde godtgjort, at klageren faktisk havde haft indkomst ved afståelse af aktier i 2019 i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 12 og Aktieavancebeskatningsloven § 26, stk. 2.

"Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at klageren har haft 'Gevinst/tab på udenlandske aktier/investeringsbeviser, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked' på 200.000 kr. Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at klageren har haft indkomst ved afståelse af udenlandske aktier."

Landsskatteretten nedsætter Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af aktieindkomst i rubrik 451 for indkomståret 2019 fra 200.000 kr. til 0 kr.

Selskabets repræsentant nedlagde påstand om, at Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse ikke var retvisende. Repræsentanten anførte, at selskabet ikke havde indsendt eller givet oplysninger for indkomståret 2020, og at afgørelsen derfor ikke var retvisende. Selskabet lovede at fremsende den relevante dokumentation fra sin revisor til Skatteankestyrelsen på et senere tidspunkt.

Retsgrundlag og Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten henviste til, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Desuden er enhver skattepligtig forpligtet til årligt at oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, jf. dagældende Skattekontrolloven § 2, stk. 1. Oplysningerne skal gives digitalt via et oplysningsskema, jf. Skattekontrolloven § 5, med en frist på senest 6 måneder efter indkomstårets udløb, jf. Skattekontrolloven § 12.

Landsskatteretten fastslog, at hvis en skattepligtig ikke rettidigt giver oplysninger, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig skatteansættelse, jf. Skattekontrolloven § 74.

I den konkrete sag havde selskabet ikke opfyldt sin oplysningspligt. Skattestyrelsen var derfor berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse. Da Skattestyrelsens skøn var baseret på selskabets eget regnskab, og da selskabet ikke havde fremlagt yderligere materiale, der kunne ændre resultatet, fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet.