Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over SKATs forhøjelse af en rådgivende ingeniørvirksomheds skattepligtige indkomst for indkomståret 2015. Forhøjelsen skyldtes SKATs manglende godkendelse af fradrag for en række udgifter, herunder varekøb, parkering, rejser, arbejdsværelse i egen bolig, vedligeholdelse og kontingenter, samt en justering vedrørende fejlagtigt bogført moms.
Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1], der beskæftiger sig med udarbejdelse af tilstandsrapporter, energimærker, syns- og skønssager, rådgivning ved ombygning og energirenovering, køberrådgivning samt undervisning. Virksomheden udlejede også erhvervslokaler i [by1].
SKATs afgørelse var baseret på manglende dokumentation for udgifternes erhvervsmæssige karakter eller manglende bilag. Klageren fremlagde yderligere dokumentation og argumenterede for udgifternes fradragsret.
| Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
|---|---|---|---|
| Indkomståret 2015 | |||
| Forhøjelse af skattepligtig indkomst vedr. ikke godkendt fradrag for udgifter til: |
| Varekøb | 100.095 kr. | 37.802 kr. | 37.802 kr. |
| Parkering | 1.200 kr. | 0 kr. | 1.200 kr. |
| Rejser | 22.091 kr. | 661 kr. | 22.091 kr. |
| Arbejdsværelse | 17.443 kr. | 0 kr. | 17.443 kr. |
| Vedligehold | 58.734 kr. | 6.384 kr. | 58.734 kr. |
| Kontingenter | 8.790 kr. | 0 kr. | 350 kr. |
| Skattemæssigt fradrag for fejlagtigt bogført moms | 17.338 kr. | 14.170 kr. | 14.170 kr. |
Klagerens virksomhed, [virksomhed1], er registreret som rådgivende ingeniørvirksomhed. Klagerens CV viser en bred vifte af opgaver, herunder udarbejdelse af tilstandsrapporter, syns- og skønssager, rådgivning ved ombygning og energirenovering samt undervisning. Virksomheden havde en nettoomsætning på 994.634 kr. og en skattepligtig indkomst på 237.827 kr. i 2015.
SKAT havde nægtet fradrag for varekøb på 100.095 kr. på grund af manglende dokumentation. Klagerens repræsentant oplyste, at dele af beløbet (52.437 kr.) var tilbageført via efterposteringer, og fremlagde dokumentation for 9.856 kr. (bilag 335).
Udgifter til parkering på 1.200 kr. (bilag 64) blev nægtet fradrag, da SKAT anså det for en privat udgift, og klageren allerede modtog kørselsgodtgørelse efter statens takster, som dækker parkering. Klageren forklarede, at parkeringspladsen i [by1] blev brugt i forbindelse med arbejde og stillet til rådighed for en lejer af erhvervslokaler.
Rejseudgifter på 22.091 kr. blev også nægtet fradrag. Dette omfattede 4.800 kr. for parkering og 17.291 kr. for øvrige rejseudgifter. SKAT anførte manglende dokumentation og erhvervsmæssig begrundelse. Klageren fremlagde bilag, men SKAT bemærkede uoverensstemmelser mellem bilag og bogføring, samt at nogle bilag var duplikater eller manglede specifikation.
Fradrag for arbejdsværelse i egen bolig på 17.443 kr. blev nægtet. SKAT henviste til, at fradrag for hjemmekontor sjældent anerkendes, medmindre værelset har skiftet karakter og udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Klageren fremlagde plantegning og billeder, der viste et kontor med egen indgang, og forklarede, at det blev brugt til tegnestue og rapportudarbejdelse.
Udgifter til vedligeholdelse på 58.734 kr. blev nægtet fradrag. En stor del af beløbet (52.350 kr.) vedrørte opsætning af en træpillekedel. SKAT anså dette for en privat udgift. Klageren argumenterede for fradrag for smedeomkostninger på kontordelen.
Kontingenter på 8.790 kr. blev nægtet fradrag af SKAT på grund af manglende bilag. Klageren fremlagde fakturaer for 8.440 kr.
Endelig havde klageren fratrukket 17.338 kr. som indgående moms på bilag, hvor der ikke var afregnet moms. SKAT nægtede momsfradrag, men godkendte et skattemæssigt fradrag for beløbet. Klageren oplyste, at dele af beløbet allerede var korrigeret via efterposteringer.
Landsskatteretten traf afgørelse om fradragsret for forskellige driftsomkostninger og moms i klagerens enkeltmandsvirksomhed for indkomståret 2015.
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsten, og udgiften må ikke være af privat karakter. Bevisbyrden for udgifternes afholdelse, størrelse og fradragsberettigelse påhviler den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR.
SKAT havde ikke godkendt fradrag for 100.095 kr. Landsskatteretten fandt, at 52.437 kr. (bilagsnr. 14, 243 og 9999) var krediteret ved efterposteringer og dermed ikke fratrukket. Yderligere 9.856 kr. (bilag 335) var tilstrækkeligt dokumenteret. For det resterende beløb på 37.802 kr. blev fradrag nægtet på grund af manglende dokumentation, jf. Bogføringsloven § 9. Forhøjelsen blev nedsat fra 100.095 kr. til 37.802 kr.
Klageren havde fratrukket 1.200 kr. for parkering (bilag 64). Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag. Det blev lagt vægt på, at den erhvervsmæssige tilknytning til en lejet parkeringsplads ikke var sandsynliggjort, og at klageren allerede fratrak kørselsudgifter efter statens takster, som dækker parkeringsudgifter, jf. Bekendtgørelse nr. 1247 af 11. november 2014 og SKM2008.338.LSR.
Klageren havde fratrukket 22.091 kr. for rejser, heraf 4.800 kr. for parkering og 17.291 kr. for øvrige rejseudgifter. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.
Klageren havde fratrukket 17.443 kr. for andel af udgifter til arbejdsværelse i egen bolig. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret, at arbejdsværelset var så specielt indrettet, at privat benyttelse var udelukket, eller at det var adskilt fra den private bolig. Desuden blev det vurderet, at klageren ikke havde sit hovedarbejdssted i hjemmekontoret, da virksomheden havde meget udkørende arbejde og var registreret på en anden adresse, jf. SKM2003.488.HR.
Klageren havde fratrukket 58.734 kr. for vedligeholdelse. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Udgiften på 52.350 kr. til opsætning af en træpillekedel blev anset for at vedrøre klagerens private bolig og var dermed virksomhedens indkomst uvedkommende. Den resterende udgift på 6.384 kr. manglede dokumentation, jf. Bogføringsloven § 9.
Klageren havde fratrukket 8.790 kr. for kontingenter. Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og godkendte fradrag for 8.440 kr. baseret på fremlagte fakturaer. Forhøjelsen blev nedsat fra 8.790 kr. til 350 kr.
Klageren havde fratrukket 17.338 kr. som indgående moms. Landsskatteretten fandt, at der ikke kunne godkendes fradrag for indgående moms, jf. Momsloven § 37, stk. 1, da der ikke var afregnet moms på de pågældende varer/ydelser. Dog blev der godkendt et skattemæssigt fradrag for den del af udgiften, der fejlagtigt var bogført som moms. Fradraget blev nedsat fra 17.338 kr. til 14.170 kr., da bilag 227 og 228 allerede var krediteret og reguleret i bogføringen.

Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.



Sagen omhandler en klagers krav om skattefri kørselsgodtgørelse og fradrag for udgifter til et arbejdsværelse i eget hjem for indkomstårene 2005 og 2006. Skatteankenævnet havde nægtet begge dele, og Landsskatteretten stadfæstede denne afgørelse.
Klageren var ansat i G1 indtil juni 2006 og havde derudover udført arbejde for G2 og G3. Fra juli 2005 påbegyndte klageren selvstændig virksomhed (H1), som dog blev afmeldt kort efter. I oktober 2005 overtog klageren anparterne i ApS H2, som blev omdannet til H3 ApS (herefter Selskabet), hvor klageren var direktør. Selskabet havde et betydeligt underskud i sin første regnskabsperiode.
Klageren modtog kørselsgodtgørelse fra Selskabet, som Skatteankenævnet anså for skattepligtig. Klageren gjorde gældende, at han var ansat i Selskabet på en direktørkontrakt, og at han havde modtaget vederlag i form af tantieme og fri telefon, hvilket skulle sidestilles med løn. Han argumenterede for, at manglende kontant løn ikke var til hinder for et ansættelsesforhold, så længe der var udført reelt arbejde og indgået en kontrakt. Han henviste til praksis om fiksering af løn og til, at Selskabet havde tegnet arbejdsgiverforsikring og afholdt personaleudgifter, der udelukkende kunne henføres til ham.
To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Skatteankenævnet fastholdt, at klageren ikke havde modtaget løn for det udførte arbejde, og at der derfor ikke forelå et arbejdsgiver/arbejdstagerforhold. De henviste til Ligningsloven § 9, stk. 5 og Ligningsloven § 9 B, som forudsætter et ansættelsesforhold for skattefri godtgørelse. Gratiale og fri telefon blev ikke anset for at træde i stedet for løn, og direktørkontrakten, der forbød lønudbetaling ved underskud, understøttede ikke et lønmodtagerforhold.
Klageren søgte fradrag for udgifter til et arbejdsværelse i hjemmet, som han udelukkende anvendte til sit censorarbejde for G2. Han oplyste, at han var personligt beskikket censor, uden fast arbejdsgiver eller arbejdsplads, og at han selv skulle stille arbejdsrum og udstyr til rådighed. Han mente, at værelset var hans hovedarbejdssted, da censorvirksomheden var hans primære indtægtskilde fra aktiv beskæftigelse i perioden, og at værelset var specielt indrettet til formålet.
Skatteankenævnet nægtede fradrag med henvisning til gældende praksis, herunder Højesterets domme, der generelt ikke tillader fradrag for arbejdsværelse i hjemmet for lønmodtagere, medmindre det træder i stedet for en reel ekstern arbejdsplads og anvendes i væsentligt omfang som hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. SKATs besigtigelse viste, at værelset var adskilt fra stuen med en skydedør og indeholdt musik-cd'er, hvilket indikerer, at det ikke udelukkende var erhvervsmæssigt. Nævnet vurderede, at værelset ikke havde ændret karakter, så det var uanvendeligt til privat formål, og at omfanget af censorarbejdet ikke svarede til fuldtidsarbejde, især set i lyset af klagerens modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge og ulønnet arbejde for Selskabet.

Sagen omhandler et arkitektfirma, [virksomhed1] ApS, der er ejet af én anpartshaver og drives fra anpartshaverens privat...
Læs mere
Sagen omhandlede en klagers enkeltmandsvirksomhed, der drev avl af heste og dyr af hestefamilien, men primært havde indt...
Læs mereNy lov om standardiseret indberetning og udveksling af oplysninger om global minimumsskat