LandsrettenVestre Landsret stadfæstede byrettens dom over Tiltalte 1 og ændrede byrettens dom over Tiltalte 2, så begge tiltalte blev fundet skyldige i import af 500 kg ketamin og forsøg på import af yderligere 200 kg ketamin til et midlertidigt toldoplag hos Virksomhed A/S. Landsretten fandt det bevist, at de tiltalte var involveret i en konstruktion, hvor ketaminen under påskud af transit til et ikke-eksisterende selskab i Etiopien skulle ombyttes med et andet produkt (f.eks. sukker) på toldoplaget, hvorefter ketaminen kunne videredistribueres kamufleret som soda ash. Begge tiltalte blev idømt fængsel i 16 år, jf. .
Sagen angik to forhold om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt..
Forhold 1 vedrørte import af ca. 500 kg ketamin fra Indien via Tyskland til Virksomhed A/S' midlertidige toldoplag i Danmark. Ketamin er opført på liste B, nr. 185 i bekendtgørelse om euforiserende stoffer og er dermed omfattet af forbuddet i bekendtgørelsens § 3, jf. § 30, stk. 1, jf. lov om euforiserende stoffer § 2, stk. 4.
Forhold 2 vedrørte forsøg på import af yderligere ca. 200 kg ketamin på tilsvarende vis.
Ifølge anklagemyndigheden var ketaminen ikke blot i transit i Danmark, men skulle ombyttes på toldoplaget, således at stoffet kunne distribueres videre i Danmark eller andetsteds, mens beholderne – fyldt med et andet produkt – blev sendt videre til et ikke-eksisterende selskab i Etiopien.
Anklagemyndigheden påstod for Tiltalte 1 skærpelse, herunder at forholdene skulle henføres under straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt. (straf over strafmaksimum). For Tiltalte 2 påstod anklagemyndigheden domfældelse i overensstemmelse med tiltalen i byretten.
Tiltalte 1 påstod frifindelse, subsidiært formildelse.
Tiltalte 2 påstod stadfæstelse af byrettens dom (hvor byrettens flertal havde frifundet ham).
Tiltalte 1, der drev selskabet Virksomhed ApS 1 (et transportfirma), forklarede at han betragtede sin rolle som konsulent og "matchmaker" for Person 4, en forretningsmand i Dubai, som han havde kendt i mange år.
Han modtog 202.500 euro fra Person 4, hvilket dækkede transport, køb af ketamin og konsulentarbejde. Han hævdede, at han først blev klar over, at det drejede sig om ketamin, da han modtog en faktura fra Person 3 (Person 4's medarbejder), og at han "ikke bed mærke i, om det var ulovligt".
Om sin viden erkendte han:
Jeg vidste godt, at tingene ikke var lovlige, men gik med til det, da jeg har kendt Person 4 i mange år og altid har anset ham som en fin, dygtig og stor forretningsmand.
Han forklarede, at ketaminen hele tiden skulle sendes videre til Afrika, og at han stolede på, at Person 4 havde styr på det lovlige. Han var ikke involveret i den fysiske ompakning på Virksomhed A/S' lager og havde ikke nøgle dertil.
Om forholdet til Tiltalte 2 forklarede han, at han i en WhatsApp-besked til Person 4 havde skrevet, at de havde fået Tiltalte 2 "over i deres hjørne", og at Tiltalte 2 var til at stole på. Han omtalte derimod Vidne 3 som "ikke venlig".
Foreholdt fakturaer vedrørende ketamin fra marts 2022 forklarede han, at det var "almindeligt i Mellemøsten at sende en for-faktura", og at ordet ketamin "er gået ind og ud".
Tiltalte 2 var logistikchef hos Virksomhed A/S med 20-25 medarbejdere under sig. Han forklarede, at han deltog i møder med Person 4 i Dubai sammen med Tiltalte 1 i juni 2022.
Han vidste, at det drejede sig om "pharma", men erindrede ikke, at der blev talt specifikt om ketamin. Han var klar over, at det skulle foregå forsigtigt, fordi det ikke var lovligt, men kendte ikke årsagen.
Først da tønderne ankom til lageret den 4. juli 2022, og han og Vidne 3 søgte på "ketamin" på Google, blev han klar over forsendelsens indhold. Han blev af Vidne 3 orienteret om, at Tiltalte 1 ikke havde den fornødne tilladelse til at opbevare stoffet.
Han fortalte ikke politiet om sin kontakt til de involverede efter beslaglæggelsen:
Han var i chok. I tiden derefter kontaktede han heller ikke politiet herom. Han tænkte, at det ikke var relevant. Han vidste godt, at der var sket noget ulovligt, men ikke at det var så voldsomt. Han troede, at det handlede om manglende tilladelser.
Om anden rejse til Dubai i juli 2022 forklarede han, at formålet var at tale om salg af sodavand til Person 4 – ikke om ketaminen. Han orienterede heller ikke Person 4 om Vidne 3's bekymringer eller kontakten til Lægemiddelstyrelsen.
Landsretten hørte flere vidner, hvis forklaringer belyste de tiltaltes roller og forløbet omkring ketaminimporten.
Vidne 3, der var sideordnet med Tiltalte 2 og havde hovedansvaret for toldhåndtering, forklarede om virksomhedens praksis for neutralisering og ompakning. Hun understregede, at man på et midlertidigt toldoplag ikke må pakke varer om uden toldmyndighedernes godkendelse.
Hun forklarede, at hun kontaktede Lægemiddelstyrelsen, da hun fandt ud af, at forsendelsen indeholdt ketamin, og orienterede Tiltalte 1 om, at stoffet ikke måtte opbevares på lageret uden tilladelse. Hun var forundret over, at Tiltalte 1 ikke var klar over dette:
Hun forventede som speditør, at han som ordregiver havde styr på, hvad der gælder for det gods, der forsendes.
Hun var ikke bekendt med, at Tiltalte 2 fortsat var i kontakt med de involverede efter opdagelsen af ketamin, eller at der var planer om at levere sukker til lageret.
Vidne 7, hvis sag behandles særskilt, havde under et grundlovsforhør den 8. marts 2024 afgivet en forklaring, der på flere punkter afveg fra de tiltaltes forklaringer. Han forklarede bl.a., at han ikke var involveret i at importere ketaminen, og hans forklaring om mødet i Dubai i juni 2022 afveg ligeledes fra de tiltaltes.
Landsretten noterede disse uoverensstemmelser mellem Vidne 7's og de tiltaltes forklaringer.
Vidne 8, der var ansat i logistikafdelingen og refererede til Tiltalte 2, forklarede om Tiltalte 2's første rejse til Dubai og hans begejstring for en ny kunde. Hun hørte først om ketaminforsendelsen, efter at politiet hentede Tiltalte 2 på arbejdspladsen.
Landsretten fandt de tiltaltes forklaringer divergerende på flere punkter, herunder om indholdet af mødet med Vidne 7 i Dubai og baggrunden for udleveringen af en symaskine og tomme sække.
Efter en samlet bevisførelse, herunder omfattende korrespondance mellem de tiltalte, Vidne 7 og dennes medarbejdere (navnlig Person 3), fandt landsretten følgende bevist:
De tiltalte var involveret i en konstruktion, som gik ud på at importere ketamin fra Indien via Tyskland til Virksomhed A/S' midlertidige toldoplag under påskud af, at ketaminen derfra skulle sendes videre til et selskab i Etiopien.
På toldoplaget skulle der foregå en ombytning: ketaminen skulle pakkes over i sække mærket "soda ash", mens de beholdere, ketaminen var ankommet i, skulle fyldes med et andet produkt (f.eks. sukker) og forsegles. På denne måde kunne ketaminen videredistribueres sammen med en forsendelse af sodium carbonate, mens de originale beholdere – nu med sukker – kunne sendes til Etiopien.
Landsretten fandt det endvidere bevist, at oplysningerne om selskabet i Etiopien var fabrikerede, og at selskabet ikke eksisterede.
Det er bevist, at ketaminen ikke – som anført af de tiltalte – blot var i transit i Danmark, og der opstår allerede derfor ikke spørgsmål om den eventuelle lovlighed heraf.
Landsretten fandt det også bevist, at de tiltalte havde kendskab til det egentlige formål med konstruktionen.
Landsretten lagde vægt på, at de tiltalte i januar 2022 korresponderede om, at Tiltalte 1 havde fået en ordre fra Vidne 7, som omfattede et midlertidigt toldoplag og ompakning, og at de ikke skulle skrive for meget om det. Tiltalte 1 omtalte Tiltalte 2 som "venlig" og "til at stole på", mens Vidne 3 blev omtalt som "ikke venlig".
Landsretten tiltrådte, at der ved strafudmålingen for Tiltalte 1 måtte lægges vægt på de forhold, byretten havde anført, og at der var grundlag for at udnytte strafferammen i straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt. fuldt ud – dvs. fængsel i 16 år.
Landsretten tiltrådte også, at der ikke forelå sådanne særdeles skærpende omstændigheder, at der var grundlag for i medfør af straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt. at fastsætte en straf, der oversteg strafmaksimum i § 191.
For Tiltalte 2 fandt landsretten, at straffen måtte fastsættes på baggrund af de samme forhold som for Tiltalte 1, og udmålte derfor også fængsel i 16 år.
Byrettens bestemmelse om konfiskation blev stadfæstet for begge tiltalte.
Landsretten stadfæstede byrettens dom for så vidt angik Tiltalte 1, dog med den ændring at gerningsperioden for begge forhold regnes fra januar 2022.
For Tiltalte 2 ændrede landsretten byrettens dom, således at han blev fundet skyldig i forhold 1 og 2 med tilsvarende ændring af gerningsperioden, og idømt fængsel i 16 år.
Sagsomkostninger:
Landsretten lagde vægt på, at Tiltalte 1 i marts 2022 udvekslede udkast til fakturaer med Person 3 om køb og salg af ketamin gennem Tiltalte 1's selskab. Ifølge fakturaerne skulle ketaminen købes af et selskab i Tyskland og sælges videre til et selskab i Etiopien.
Tiltalte 1 efterspurgte en mailadresse på det etiopiske selskab til brug for banken, hvorefter Person 3 først foreslog en tilsyneladende tilfældig mailadresse, som han dog ikke var sikker på, at nogen ville svare fra, og derefter en ny mailadresse, der var "under kontrol".
Tiltalte 1 understregede flere gange vigtigheden af, at selskabet i Etiopien var "rigtigt" og "lovligt", hvilket landsretten forstod således, at selskabet dermed skulle fremstå rigtigt og lovligt.
Landsretten lagde vægt på korrespondancen mellem de tiltalte, Vidne 7 og Person 3 den 4. og 5. juli 2022 om indkøb af sukker og blå tromler svarende til dem, ketaminen var ankommet i, samt ompakning af ketaminen med sukker – hvilket imidlertid ikke var muligt på grund af videoovervågning på Virksomhed A/S' toldoplag.
Derudover lagde landsretten vægt på den løbende dialog mellem de tiltalte og Vidne 7 om containeren med soda ash, der skulle ankomme til toldoplaget, og om de personer, der skulle ankomme fra Dubai for at bistå med ompakningen.
