LandsrettenØstre Landsret behandlede ankesagen om et seks uger gammelt spædbarns død som følge af omfattende vold. Landsretten fandt, at det alene var moderen (Tiltalte 1), der havde udøvet den dødelige vold — ikke i forening med faderen (Tiltalte 2). Moderen blev dømt for manddrab efter og idømt 12 års fængsel. Faderen blev dømt for passiv medvirken til grov vold efter , jf. , og idømt 6 måneders fængsel — en væsentlig ændring fra byrettens dom, hvor begge var idømt 4 års fængsel for medvirken til vold med døden til følge.
Sagen blev behandlet som nævningesag ved Østre Landsrets 19. afdeling (S-1521-24). Dommen blev afsagt den 13. december 2024.
De tiltalte:
Dommere: landsdommerne Lone Kerrn-Jespersen, Tine Egelund Thomsen og Marta Warburg Schmidt (kst.) med nævninger.
Sagen var anket fra Retten i Nykøbing Falster, der den 13. maj 2024 (sag 1-47/2024) havde fundet begge tiltalte skyldige i medvirken til vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter med døden til følge og idømt hver 4 års fængsel. Anklagemyndigheden ankede med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den berigtigede tiltale og skærpelse. Begge tiltalte ankede med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden havde for landsretten berigtiget anklageskriftet, således at der i stedet for »som Tiltalte 2 var stedfar til« stod »som de tiltalte havde forældremyndigheden over«.
Forurettede afgik ved døden seks uger gammel den 9. september 2022. Landsretten tiltrådte byrettens beskrivelse af forløbet fra, at barnet den 7. september 2022 fik hjertestop på bopælen, til at respiratoren blev slukket på Rigshospitalet to dage senere.
Obduktionsfund:
Ved obduktionen blev der påvist i alt 16 ribbensbrud:
Desuden blev der påvist fem kraniebrud (brudkomplekser):
Overlæge Vidne 16 forklarede om kraniebruddene:
Begge de brudkomplekser, der løb gennem hele issebenet, var blandt de fire kraniebrud, der var nye. En så lang revne betyder, at anslaget alt andet lige har været hårdt. Der var massive brudlinjer, og det var på grund af denne sags karakter ikke nok at beskrive Forurettedes kranium som »meget knust« eller »en knusning af kraniet«.
Retslægerådet udtalte den 2. oktober 2023, at blodansamlingen under den hårde hjernehinde typisk ville være opstået som følge af direkte slag mod kraniet eller anslag af dette mod hårdt underlag, og at rystning også kunne tænkes som en udløsende årsag. Kraniebruddene talte dog for, at kraftig rystning ikke havde været den eneste udløsende årsag, men at der også havde været tale om direkte slag mod hovedet eller anslag mod hårdt underlag, eventuelt i kombination med rystning eller ruskning (såkaldt Abusive Head Trauma).
Dødsårsagen var de svære hovedlæsioner, der medførte iltmangel og væskeophobning i hjernen. Retslægerådet anførte:
Forurettedes tilstand må have været åbenbar i det mindste i de sidste dage inden døden i form af utilpashed, problemer med fødeindtagelse og sløvhed, og det krævede ikke sundhedsfaglig uddannelse at se, at hun var svært syg.
Om læbebåndet forklarede overlæge Vidne 16, at et læbebånd kun kan overrives ved direkte stump vold, og at vanlig anvendelse af sutteflaske ikke vil kunne forårsage det.
Tiltalte 1's forklaring:
Tiltalte 1 forklarede, at hun under graviditeten blev forberedt på moderskabet af sin mor og svigerinde. Hun benægtede enhver vold mod Forurettede og havde »intet bud på, hvordan skaderne er opstået«. Hun erkendte dog et stort temperament og forklarede, at hun tidligere havde haft voldelige forhold, hvor hun og en ekskæreste »sparkede, slog og skubbede hinanden«.
Om episoder hvor »det slog klik« forklarede hun:
Hun har haft mange episoder, hvor det har slået klik i hendes hoved, og når det er sket, har hun lukket fuldstændigt ned, og alt er blevet sort, hvilket har medført, at hun har kastet med ting, smækket med dørene samt kradset og revet.
Hun fastholdt dog, at det aldrig slog klik for hende, mens hun havde Forurettede.
Egen læges journalnotat af 27. april 2021 viste, at Tiltalte 1 selv havde fortalt, at hun »bliver voldelig, når hun bliver sur«. Mentalundersøgelsen af hende af 2. maj 2023 konkluderede, at hun er »for alderen umoden med en bekymrende mangelfuld mentaliseringsevne og et udtalt selvfokus, så omverdenen negligeres, og at der derudover ses betydelige affektforvaltningsproblemer og manglende kontrolfunktioner«.
Tiltalte 2's forklaring:
Tiltalte 2 forklarede, at han havde et roligt temperament. Han bemærkede ikke, at Forurettede havde det dårligt, og stolede på, hvad Tiltalte 1 fortalte ham. Han så det blå mærke på Forurettedes pande den 5. september 2022 og spurgte til det, men accepterede Tiltalte 1's forklaring om, at det ikke var unormalt. Han erkendte efterfølgende:
Han har været for godtroende. Når han tænker tilbage, ville han have kontaktet læge og stillet spørgsmål.
Der blev foretaget personundersøgelse af Tiltalte 2 i henhold til retsplejelovens § 808. Kriminalforsorgen vurderede ham egnet til betinget dom med samfundstjeneste og tilsyn.
Anklagemyndigheden nedlagde for landsretten påstand om domfældelse i overensstemmelse med den berigtigede tiltale og skærpelse for begge tiltalte. Endvidere gentog anklagemyndigheden påstanden om, at Tiltalte 1 i medfør af arvelovens § 48, stk. 1, skulle frakendes retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der var afhængige af Forurettedes død. En tilsvarende påstand mod Tiltalte 2 blev frafaldet efter skyldkendelsen.
Vidne 1 nedlagde civil påstand om, at de tiltalte skulle betale:
| Post | Beløb |
|---|---|
| Godtgørelse til efterladte | 100.000 kr. |
| Godtgørelse for svie og smerte | 4.300 kr. |
| I alt | 104.300 kr. |
med tillæg af renter efter erstatningsansvarslovens § 16. De tiltalte bestred både pligten og kravets størrelse.
8 nævninger og 3 dommere udtalte vedrørende Tiltalte 1:
Retten lagde til grund, at Tiltalte 1 forud for anholdelsen havde et »stort temperament og meget hurtigt kunne blive hidsig«, og at dette havde givet sig udslag i råben, kast med ting samt vold over for tidligere kærester. Hendes forklaring om, at hun »lukkede alt ude, talte til 10 og prøvede at trække vejret stille og roligt«, når hun blev hidsig med Forurettede, blev tilsidesat som åbenbart utroværdig.
Om Tiltalte 2 fandt retten, at han havde et roligt temperament. Tiltalte 1's supplerende forklaring i byretten om, at hun »aldrig vidste, hvordan Tiltalte 2 ville reagere, og om der skulle ske hende og Forurettede noget«, blev tilsidesat som åbenbart utroværdig.
Retten fandt det herefter bevist, at det alene var Tiltalte 1, der havde udøvet volden mod Forurettede. Det var ikke bevist, at volden var udøvet i forening eller efter fælles aftale med Tiltalte 2.
Om forsæt til drab udtalte retten:
Vi finder under hensyn til det omfang, den voldsomhed og den kraft, som volden mod Forurettedes hoved med bl.a. fem kraniebrud, blodansamlinger under den hårde hjernehinde og svær væskeophobning i hjernen til følge har haft, at det senest ved voldsudøvelsen i dagene op til indlæggelsen — hvor de fire af kraniebruddene blev påført — har stået Tiltalte 1 klart, at det var overvejende sandsynligt, at Forurettede, der var et helt værgeløst offer, ville dø som følge af volden.
Tiltalte 1 blev herefter fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237 (manddrab), idet drabet ikke var begået i forening og efter fælles aftale med Tiltalte 2.
7 nævninger og 3 dommere udtalte vedrørende Tiltalte 2:
Retten fandt det ikke bevist, at Tiltalte 2 havde udøvet vold mod Forurettede. Derimod fandt retten det bevist, at Tiltalte 2 i hvert fald fra den 5. september 2022 kl. 7.46 havde haft kendskab til voldsudøvelsen eller havde anset det for overvejende sandsynligt, at Forurettede blev udsat for grov vold mod ansigtet af Tiltalte 1.
Det afgørende bevis var et foto af Forurettede optaget den 5. september 2022 kl. 7.46, hvor barnet lå på en puslepude med et tydeligt blåt mærke i den ene side af panden. Tiltalte 2 holdt om barnet på fotoet og havde selv set mærket. På fotos fra den 7. september 2022 var mærket stadig synligt, og der var kommet flere mærker til, og barnets venstre øje var blåt og hævet.
Retten fandt det dog ikke bevist, at Tiltalte 2 forud for indlæggelsen havde det fornødne forsæt til, at Forurettede ville dø som følge af volden. Det var heller ikke bevist, at han forud for den 5. september 2022 havde kendskab til volden.
Retten konkluderede:
Tiltalte 2 har som forældremyndighedsindehaver tilsidesat sin omsorgspligt ved ikke at have hindret volden begået efter den 5. september 2022, kl. 7.46, og han er derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 23, som passivt medvirkende til volden begået efter dette tidspunkt.
Tiltalte 2 blev herefter fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 23, som passivt medvirkende til volden begået mod Forurettede efter den 5. september 2022 kl. 7.46.
Afstemningen var ikke enstemmig:
Efter afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, blev Tiltalte 1 kendt skyldig efter § 237 og Tiltalte 2 efter § 245, stk. 1, jf. § 23, i overensstemmelse med flertallets votering.
Tiltalte 1 — 12 års fængsel:
18 stemmer blev afgivet for at fastsætte straffen til fængsel i 12 år. Landsretten henviste til, at udgangspunktet i sager om drab er fængsel i 12 år, jf. UfR 2010.119 H, og fandt hverken formildende eller skærpende omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse.
Tiltalte 2 — 6 måneders fængsel:
18 stemmer blev afgivet for at fastsætte straffen til fængsel i 6 måneder. Landsretten lagde vægt på:
Forholdets karakter og alvorlighed, herunder at der har været tale om passiv medvirken til grov vold mod et spædbarn for en periode på omkring 2½ døgn.
| Tiltalt | Lovhjemmel | Straf (byret) | Straf (landsret) |
|---|---|---|---|
| Tiltalte 1 | Straffeloven § 237 | 4 års fængsel | 12 års fængsel |
| Tiltalte 2 | Straffeloven § 245, stk. 1, jf. § 23 | 4 års fængsel | 6 måneders fængsel |
Fortabelse af arveret:
18 stemmer blev afgivet for at stadfæste bestemmelsen om, at Tiltalte 1 i medfør af arvelovens § 48, stk. 1 frakendes retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der er afhængige af Forurettedes død, og at Tiltalte 1's arv eller andel i forsikringssummer, pension eller andre ydelser efter en anden person ikke må forøges som følge af lovovertrædelsen.
Godtgørelse:
Efter de juridiske dommeres bestemmelse henskydes spørgsmålet om godtgørelse til afgørelse ved Erstatningsnævnet eller eventuelt civilt søgsmål, af de grunde der var anført af byretten.
Tiltalte 1 straffes med fængsel i 12 år.
Tiltalte 2 straffes med fængsel i 6 måneder.
Bestemmelsen om fortabelse af arveret for Tiltalte 1 stadfæstes.
Sagsomkostninger:
Spørgsmålet om godtgørelse til Vidne 1 henskydes til Erstatningsnævnet eller civilt søgsmål.
