Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Tiltalte
T
Forsvarer: Poul Hauch Fenger
Anklagemyndigheden
Anklagemyndigheden
Dommere
Ane Kallmayer Bach
Kim Holst
Kåre Mønsted
Sagen omhandler en ankesag, hvor tiltalte var dømt for vold mod et spædbarn. Byretten havde afsagt dom den 1. marts 2024. Tiltalte ankede dommen med påstand om frifindelse eller subsidiært formildelse af straffen. Anklagemyndigheden påstod skærpelse af straffen, herunder udvisning af Danmark med et indrejseforbud for bestandigt. Forurettede fastholdt sit krav om godtgørelse for svie og smerte på 1.610 kr., hvilket tiltalte bestred, men ikke havde bemærkninger til kravets størrelse.
I landsretten blev der afgivet supplerende forklaringer af tiltalte og vidnerne Vidne 1 og overlæge Vidne 6. Tiltalte forklarede, at det til tider var hårdt at være alene med Forurettede, og at Forurettede faldt ned med en stol over sig. Tiltalte benægtede at have givet Forurettede en lussing den pågældende aften, hvor uheldet skete, og forklarede, at hun kun havde givet Forurettede lussinger en eller højst to gange i situationer, hvor Forurettede var utidig og ikke ville sove. Hun var i chok, da hun ringede til alarmcentralen.
Vidne 1 forklarede, at der ikke var noget påfaldende ved Forurettede eller tiltalte forud for episoden, og at han ikke havde forestilling om, at tiltalte kunne finde på at gøre Forurettede noget ondt. Han bemærkede, at tiltalte holdt sig mere i baggrunden på hospitalet og ikke stillede mange spørgsmål til Forurettedes situation.
Overlæge Vidne 6 forklarede, at blødninger i flere lag i øjnenes nethinder kombineret med blødning under den hårde hjernehinde og uden andre væsentlige traumer peger i retning af "Abusive Head Trauma". Hun understregede, at der ikke er international enighed om, hvordan "Abusive Head Trauma" diagnosticeres, og at blødningerne i nethinden har særlig betydning for diagnosen.
Forurettede er fortsat meget traumatiseret og reagerer voldsomt ved læge- eller hospitalsbesøg. Han har arvæv i øjnene efter blødningerne, hvilket lægerne vil holde øje med, da synet kan blive forringet med tiden. Aktuelt er der ingen udfordringer med motorik eller hørelse. Forurettede går i børnehave, men er fortsat utryg ved ukendte mennesker og modtager spædbarnsterapi hos en psykolog.
Tiltalte forklarede, at sagen har været frygtelig og traumatiserende. Hun har ikke set Forurettede siden september 2023, har været varetægtsfængslet i lang tid, og tager angstmedicin. Hun har ingen kontakt med Vidne 1 længere, men håber at kunne se Forurettede igen, når sagen er afsluttet.
Landsretten stadfæstede byrettens skyldkendelse, men nedsatte straffen og afviste udvisningspåstanden.
Samtlige nævninger og dommere fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 245, stk. 1 i det omfang, som byretten havde fastsat. En flertal (7 nævninger og 2 dommere) fandt, at forholdet med rette var henført under Straffeloven § 246, og stemte for at stadfæste byrettens skyldkendelse. Et mindretal (2 nævninger og 1 dommer) fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse volden for at have været af en så grov beskaffenhed, at betingelserne i Straffeloven § 246 var opfyldt.
Landsretten lagde vægt på, at volden var i form af rusken eller rusken med anslag af hovedet mod genstande, og at Forurettede ikke var i livsfare, men alene kunne have været i livsfare. Der var ikke behov for operative indgreb, og hospitalsindlæggelsen var kun ca. 7 dage. Der er efter mere end 2½ år fortsat ingen tegn på varige mén, kun risiko herfor. Forurettede var 9 måneder på gerningstidspunktet.
Efter afstemningen, jf. Retsplejeloven § 931, stk. 2, fandtes tiltalte skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 246, jf. Straffeloven § 245, stk. 1, i det af byretten fastsatte omfang.
Straffen blev fastsat til fængsel i 3 år efter stemmeflertallet, jf. Retsplejeloven § 931, stk. 3. Der blev lagt vægt på de samme formildende forhold som i byretten, herunder at der ikke var forsæt til at tilføje Forurettede skade, at tiltalte umiddelbart efter voldshandlingen tilkaldte en ambulance, og at der ikke er konstateret varige mén.
Et flertal (18 stemmer) frifandt tiltalte for påstanden om udvisning og tildelte tiltalte en advarsel om udvisning. Landsretten tiltrådte byrettens begrundelse om, at udvisning ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 2 og artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
De juridiske dommere tiltrådte, at Forurettede blev tilkendt godtgørelse for svie og smerte som fastsat af byretten.
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen nedsættes til fængsel i 3 år. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
En kvinde er idømt 12 års fængsel for drab på sit seks uger gamle barn, mens barnets far får 6 måneders fængsel for passiv medvirken til vold.
Sagen omhandler et særdeles groft og ydmygende overfald, begået af tre tiltalte i forening mod en forurettet i juni 2021. De tiltalte blev anklaget for grov vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, frihedsberøvelse, trusler og voldtægt med genstand.
Overfaldet fandt sted på et værksted og varede i maksimalt 20-30 minutter. I løbet af overfaldet tildelte de tiltalte i forening forurettede adskillige knytnæveslag og spark, udsatte ham for kvælertag og slog ham med en bjælke. Forurettede blev desuden bundet med strips om håndleddene og fik gaffatape for munden, hvorefter han blev udsat for et seksuelt overgreb, hvor en glasflaske blev indført i endetarmen, mens dette blev filmet. Skaderne omfattede adskillige hudafskrabninger og underhudsblødninger, et brækket ribben og en delvist sammenklappet lunge.
Retten i Sønderborg har idømt en 26-årig mand fem års fængsel for livsfarlig vold mod sin to måneder gamle søn og flugt fra psykiatrisk afdeling.
En 31-årig mand fra Herlev er frifundet for anklager om grov vold og mishandling af sin tre måneder gamle søn ved Retten i Glostrup.
Anklagemyndigheden rejste tiltale for overtrædelse af blandt andet Straffeloven § 245, stk. 1 (grov vold), Straffeloven § 225, jf. § 216, stk. 1 (voldtægt med genstand) og Straffeloven § 123 (vidnetrusler/ulovlig tvang) mod to af de tiltalte.
Tiltalte1 og Tiltalte3 nægtede sig skyldige i alle forhold. Tiltalte2 erkendte delvist skyld i forhold 1 (vold), men nægtede de øvrige forhold. De tiltaltes forklaringer blev tilsidesat af retten som utroværdige og konstruerede. Retten lagde i stedet vægt på forurettedes konsistente og troværdige forklaring, som var understøttet af de lægelige beviser.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om ubetinget fængsel til alle tre samt udvisning med indrejseforbud for de to syriske statsborgere (Tiltalte1 og Tiltalte2) i henhold til Udlændingeloven § 23, nr. 1 m.fl. Forurettede krævede i alt 115.919,50 kr. i erstatning og godtgørelse.
T, en svensk statsborger, var tiltalt for gentagen vold og psykisk vold mod sin tidligere samlever, F, i perioden fra 20...
Læs mere### Sagens Baggrund Sagen omhandler en tiltale for vold efter [Straffeloven § 244, stk. 1](/loven/straffeloven/244), hvo...
Læs mereLovforslag om ajourføring og forenkling af retsplejeloven for Færøerne og lov om fuldbyrdelse af straf
Landsretten stadfæster betinget fængsel for forældre dømt for gentagen vold mod deres to børn
