Ny bekendtgørelse præciserer, at ændringer i branchekode kun har fremadrettet virkning for AES-bidrag

• Bekendtgørelsen præciserer, at ændringer i en virksomheds hovedbranchekode kun har fremadrettet virkning for beregningen af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).
• Formålet er at skabe overensstemmelse mellem bekendtgørelsen og forarbejderne til arbejdsskadesikringslovens § 58 a, som fastlægger, at brancheskift ikke skal have tilbagevirkende kraft.
• En undtagelse tillader dog regulering af bidrag op til to år tilbage, hvis selve hovedbranchekoden ændres med tilbagevirkende kraft, f.eks. ved fejlregistrering.
• Den nye bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 2025, men får virkning for bidrag, der forfalder til betaling fra den 1. juli 2024.
• To tidligere bekendtgørelser om samme emne fra 2009 og 2023 ophæves.
• Erhvervsstyrelsen har vurderet, at ændringen ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering har vurderet, at ændringerne ikke påfører erhvervslivet nye administrative byrder. Høringsfristen for bemærkninger til udkastet er sat til den 26. november 2024.

Der indføres skærpede krav til ATP's it- og cybersikkerhed. Selvom ATP ikke er direkte omfattet af EU's DORA-forordning (Digital Operational Resilience Act), vurderes det, at ATP, som administrator af en betydelig formue, bør leve op til et tilsvarende sikkerhedsniveau som andre finansielle virksomheder. Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler herom, der skal sikre en effektiv styring af it- og cyberrisici. Disse krav vil dog kun gælde for ATP's kerneopgaver og ikke for de ordninger, ATP administrerer under Lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau (NIS2-loven).

Kravet om, at ATP årligt skal indsende en aktuarberetning til Finanstilsynet, foreslås ophævet. Begrundelsen er, at Finanstilsynet allerede modtager de nødvendige oplysninger gennem andre rapporteringer, hvilket ensretter ATP's rapporteringskrav med dem, der gælder for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser under Solvens II-reglerne.

Bemyndigelsen til at udstede nærmere regler på visse områder, som hidtil har ligget hos ATP's bestyrelse, flyttes til beskæftigelsesministeren. Dette gælder blandt andet regler om selvstændiges adgang til at bevare medlemskab og udbetaling af mindre pensionsbeløb. Bestyrelsen vil fortsat have indstillingsret.

Endvidere fjernes forældede henvisninger i Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension til ordninger, der er udfaset, såsom midlertidig arbejdsmarkedsydelse, overgangsydelse og delpension. Sammensætningen af ATP's repræsentantskab justeres også, så F&P Arbejdsgiver overtager indstillingsretten fra den nedlagte Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Ændringer vedrørende Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)

For Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) foreslås det at ændre takstmodellen for betaling af administrationen af arbejdsskadesager. Den nuværende model, baseret på en takst pr. anmeldt sag, opleves som kompleks og uigennemsigtig. Den nye model skal muliggøre fastsættelse af takster pr. delafgørelse (f.eks. anerkendelse/afvisning, varigt mén, tab af erhvervsevne), hvilket skal skabe større gennemsigtighed og bedre afspejle de reelle administrative omkostninger. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte disse regler efter indstilling fra AES' bestyrelse.

Ligesom for ATP flyttes bemyndigelsen til at udstede nærmere regler for AES fra bestyrelsen til beskæftigelsesministeren, dog med fortsat indstillingsret for bestyrelsen.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget forventes at have begrænsede økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. De skærpede it- og cybersikkerhedskrav for ATP forventes at medføre implementeringsomkostninger på 15-25 mio. kr. og årlige driftsudgifter på 11-15 mio. kr., som finansieres via arbejdsgiverbidrag. Finanstilsynet forventes at have et øget ressourcebehov på 0,5 årsværk til tilsyn. Ophævelsen af aktuarens beretning medfører en mindre administrativ lettelse for ATP. Den ændrede takstmodel for AES forventes ikke at have samlede økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, men kan medføre en mindre forskydning af udgifter mellem ulykkes- og erhvervssygdomsområdet. Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne eller klima- og miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2026.