ATP-loven

Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer administrativ og teknisk bistand på omkostningsdækket basis til en række opgaver, der er reguleret ved lov, jf. § 1, stk. 2, i ATP-loven, og afsnit 2.1.

Arbejdsmarkedets Tillægspension bistår i forhold til de selvejende institutioner med at forberede implementeringen af nye regler. Det sker også forud for et lovforslags vedtagelse. Arbejdsmarkedets Tillægspension har dog ikke mulighed for at afholde udgifter til implementering forud for vedtagelsen af lovforslag, da de ikke indberegner risikopræmie eller avance i deres priser.

Det lovforberedende arbejde omfatter perioden fra, at en politisk aftale er indgået til, at et lovforslag skal vedtages i Folketinget. Det lovforberedende arbejde består af alle de opgaver, som Arbejdsmarkedets Tillægspension bistår med i denne periode. Det omfatter således afdækning af tekniske og økonomiske konsekvenser af en politisk aftale i forbindelse med ændring af eksisterende opgaver, tilførsel af nye opgaver og drøftelser af udkast til lovforslag. Det dækker også over eventuelt påbegyndt it-implementering eller -tilretning, der sættes i værk inden lovens vedtagelse.

ATP-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 1. november 2024, indeholder ikke bestemmelser om garantistillelse for Arbejdsmarkedets Tillægspensions udgifter til lovforberedende arbejde, hvis lovforslaget ikke bliver vedtaget i Folketinget og dermed bortfalder.

Beskæftigelsesministeriet har i en række tilfælde efter dialog med Finansministeriet givet en sådan garanti for, at staten ville medvirke til at kompensere Arbejdsmarkedets Tillægspension for de udgifter, de måtte have haft, hvis et lovforslag mod forventning ikke blev vedtaget.

Det foreslås, at der i ATP-loven indsættes et nyt § 1, stk. 4, hvorefter staten kan stille en garanti for afholdelse af de udgifter, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har til lovforberedende arbejde i forhold til opgaver omfattet af § 1, stk. 2, såfremt et lovforslag ikke vedtages i Folketinget.

Med lovforslaget vil staten således kunne stille garanti til dækning af udgifter, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har til lovforberedende arbejde på områder, jf. § 1, stk. 2, såfremt lovforslaget ikke vedtages. De selvejende institutioner, der er omfattet af bestemmelsen, er alle selvejende institutioner, der ved lov har fået tillagt opgaver, jf. § 1, stk. 2. Dertil er nogle opgaver henlagt direkte til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved lov.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det vil være staten, der vil skulle afholde Arbejdsmarkedets Tillægspensions udgifter til lovforberedende arbejde, uanset om udgiften hører under det statslige, det kommunale eller det partsfinansieret administrationsområde, i de tilfælde, hvor lovforslaget mod forventning ikke vedtages i Folketinget.

Forslaget til bestemmelsen vil skulle dække finansieringsgarantier til både lovændringer af allerede overførte lovområder og ved tilførsel af nye opgaver. Det vil også skulle gælde i de tilfælde, hvor lovforslaget kun delvist vedtages.

Bestemmelsen vil ikke omfatte udgifter til gennemførelse af lovgivning til selve pensionsordningen - Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 2, stk. 2, i ATP-loven, at personer, der, som lønmodtagere i henhold til stk. 1, har været medlemmer af tillægspensionsordningen sammenlagt i mindst 3 år, og som derudover har betalt bidrag svarende til 3 års-bidrag i henhold til § 15, efter eget ønske kan bevare deres medlemskab, selvom de måtte overgå til selvstændig erhvervsvirksomhed. De nærmere regler herom fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås at ændre bemyndigelsen således, at der i § 2, stk. 2, 2. pkt. , indsættes efter »af« »beskæftigelsesministeren efter indstilling fra«.

Det vil betyde, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle indstille de nærmere regler om selvstændige erhvervsdrivendes adgang til at bevare deres medlemskab til Arbejdsmarkedets Tillægspension til beskæftigelsesministeren, som på baggrund heraf udsteder de nærmere regler. Der er ikke tilsigtet en ændring i, hvad bestyrelsen vil kunne beslutte og indstille regler om. Hensigten med ændringen er alene at flytte bemyndigelsen til at udarbejde bekendtgørelsen fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension til beskæftigelsesministeren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I den gældende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension henvises der i § 2 a, stk. 5 til §§ 23 og 25 i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i § 2 a, stk. 5, at ændre »23, 25,« til: »§ 16, stk. 1, §§«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisningen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende former for hjælp og dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, og hjælp til personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskravet eller ikke er omfattet af disse krav. Henvisningen til tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke forsørgere, særligt ungetillæg og tilpasningstillæg.

Det fremgår af den gældende § 2 a, stk. 1, 1. pkt., i ATP-loven, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, er omfattet af ATP-ordningen under arbejdsløshed, hvis pågældende har ret til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller er omfattet af artikel 64 eller 65 i EF-forordningen nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Af lovens § 2 a, stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at endvidere omfattes medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at § 2 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Forslaget vil betyde, at bestemmelsen ikke længere vil indeholde henvisning til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., da denne ordning er ophævet.

Forslaget vil ikke medføre materielle ændringer.

Det fremgår af gældende § 2 b i ATP-loven, at følgende personer efter eget ønske kan betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for perioder, hvor de modtager de nævnte ydelser: 1) Personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som modtager overgangsydelse eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., 2) personer, der modtager fleksydelse efter lov om fleksydelse, 3) personer, der i medfør af § 74 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager efterløn uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, og 4) personer, der er omfattet af lov om delpension.

Lov om delpension omfatter lønmodtagere og personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt, der er født før den 1. januar 1959. Personer i denne gruppe kan få delpension i alderen 60 til 65 år, hvis de nedsætter deres arbejdstid. Delpension er en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Ordningen er under afvikling, og man skal være født før 1. januar 1959 for at kunne benytte sig af denne ordning. Ordningen vil være udfaset pr. 1. januar 2026.

De gældende regler om efterløn, herunder om efterløn uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse fremgår af kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De gældende regler om fleksydelse fremgår af lov om fleksydelse.

Ved lov nr. 1058 af 20. december 1995 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev muligheden for at gå på overgangsydelse ophævet således, at overgang til ydelsen for de 50- til 59-årige senest skulle ske inden udgangen af 1995. Ordningen er endeligt udfaset i 2006.

Der henvises til almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1.

Som følge af, at overgangsydelse og delpension fremgår af lovens § 2 b, selv om det ikke længere er ordninger, der har betydning, er der behov for at opdatere bestemmelsen.

Det foreslås at nyaffatte § 2 b således at, personer kan efter eget ønske betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension i tilfælde, hvor de modtager: 1) Efterløn som medlem af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 2) Fleksydelse efter lov om fleksydelse. 3) Efterløn uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, efter § 74 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslåede vil betyde, at bestemmelsen ikke vil indeholde henvisninger til overgangsydelse og delpension, som ikke længere har betydning.

Nyaffattelsen sker på baggrund af lovtekniske hensyn og vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 9, stk. 1, 1. pkt., i ATP-loven, at tillægspension udbetales i form af egenpension månedsvis forud fra den 1. i måneden efter opnået folkepensionsalder, jf. dog § 9 a, stk. 2. Det fremgår af § 9, stk. 1, 2. pkt., at fremsættes anmodning om udskydelse af pensionsudbetaling, reguleres pensionen efter reglerne i § 9 a.

Efter lovens § 9, stk. 1, 3. pkt., kan bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bestemme, at mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspension udbetales enten for længere perioder ad gangen eller som kapitaliserede engangsbeløb. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter regler om kapitaliseringsværdier, jf. § 18. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder. Bestyrelsen kan således fastsætte en nominel grænse for, hvornår en pension enten skal udbetales som et kapitaliseret engangsbeløb eller udbetales for en længere periode for en effektiv administration ved udbetaling af mindre pensionsbeløb.

Det foreslås, at i § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme,« til »Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte,«.

Det foreslåede vil medføre, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fremover vil kunne indstille de nærmere regler til beskæftigelsesministeren om, at mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspension udbetales enten for længere perioder ad gangen eller som kapitalisererede engangsbeløb. Der er ikke tilsigtet en ændring i, hvad bestyrelsen vil kunne beslutte og indstille regler om, og hensigten med ændringen er alene at flytte bemyndigelsen til at udarbejde bekendtgørelsen fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension til beskæftigelsesministeren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den gældende § 9 a i ATP-loven kan udbetaling af tillægspensionen udskydes regnet fra folkepensionsalderen. Udbetalingen kan ikke udskydes i mere end 10 år regnet fra den 1. i måneden efter, at medlemmet har nået folkepensionsalderen. Tillægspensionen forhøjes for hver måned, hvor udbetalingen udskydes. Den forhøjede pension erhverves i overensstemmelse med de tariffer, der fastsættes en gang om året for det følgende år af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. De indstillede årlige tariffer fastsættes i overensstemmelse med § 8 c, stk. 2.

Efter den gældende § 9 a, stk. 2, i ATP-loven, kan bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bestemme, at pensioner, der vil give anledning til et kapitaliseret engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt., udbetales ved opnået folkepensionsalder og således ikke kan udskydes efter reglerne i § 9 a, stk. 1.

Bestemmelsen er i praksis anvendt som en bemyndigelsesbestemmelse til ved bekendtgørelse at fastsætte de nærmere regler om, at mindre pensioner ikke kan udskydes og udbetales ved opnået pensionsalder, selvom bestemmelsens ordlyd lægger op til en administrativ beslutning. Bestemmelsen er således udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1400 af 5. december 2024 om udbetaling af en kapitaliseret ATP-pension.

Det foreslås i § 9 a, stk . 2, at »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme« ændres til »Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte« og efter »§ 9, stk. 1, 3. pkt.,« indsættes »ikke kan udskydes, jf. stk. 1, men«.

Første del af det foreslåede vil medføre, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fremover vil kunne indstille de nærmere regler om, at mindre pensioner ikke vil kunne udskydes, men udbetales ved opnået folkepensionsalder. Der er ikke tilsigtet en ændring i, hvad bestyrelsen kan beslutte og indstille regler om. Hensigten med ændringen er alene at flytte bemyndigelsen til at udarbejde bekendtgørelsen fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension til beskæftigelsesministeren.

Anden del af det foreslåede vil præcisere, at pensioner, der vil give anledning til et kapitaliseret engangsbeløb, ikke kan udskydes, men skal udbetales ved opnået folkepensionsalder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af den gældende § 17 s, stk. 1, nr. 8 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager bidrag til den obligatoriske pensionsordning for modtagere af uddannelseshjælp, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at § 17 s, stk. 1, nr. 8, ophæves.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold. Henvisningen til kontanthjælp i den nye ydelsesstruktur omfatter alle de nuværende former for hjælp og dermed også både hjælp til personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, og hjælp til personer, som opfylder opholds- og beskæftigelseskravet eller ikke er omfattet af disse krav. Henvisningen til tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke forsørgere, særligt ungetillæg og tilpasningstillæg.

I den nugældende § 80 b henvises der til personer der modtager hjælp efter §§ 23-25. Det vil sige, at personer der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet ikke er omfattet af denne paragraf. Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 117, at ændre »§§ 23-25« til: »§ 16, stk. 1«, hvorfor det fremadrettet kun vil være personer der modtager hjælp efter § 16, stk. 1 der er omfattet af § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 21, stk. 2, nr. 5, i ATP-loven, at arbejdsgiverrepræsentanterne i ATP’s repræsentantskab udpeges med 1 person efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver har i forbindelse med lukningen af Finanssektorens Arbejdsgiverforening indgået en samarbejdsaftale om fordelingen af repræsentationen i råd, nævn og udvalg m.v. Af aftalen fremgår det, at F&P Arbejdsgiver overtager den aktuelle plads i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Det foreslås, at i § 21, stk. 2, nr. 5 , ændres »Finanssektorens Arbejdsgiverforening« til »F&P Arbejdsgiver«.

Det foreslåede vil medføre, at F&P Arbejdsgiver fremover vil skulle indstille relevante personer til én post til repræsentantskabet i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 23 b i ATP-loven, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder 1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling, 2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis, 3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder, 4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som Arbejdsmarkedets Tillægspension er eller kan blive udsat for, 5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter efter denne lov, og en hensigtsmæssig anvendelse af disse, 6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter, 7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, 8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området, og 9) en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring.

Da § 23 b, stk. 1, nr. 8, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, er der som følge heraf behov for at ændre i den gældende § 23 b, stk. 1, nr. 7.

Det foreslås således, at i § 23 b, stk. 1, nr. 7, ændres »kontrolprocedurer,« til »kontrolprocedurer og«.

Det foreslåede vil være konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9, og vil ikke have indholdsmæssig betydning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 23 b, stk. 1, nr. 8, i ATP-loven, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

Det foreslås at ophæve § 23 b, stk. 1, nr. 8 .

Det foreslåede ses i sammenhæng med, at betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området fremadrettet foreslås reguleret i § 23 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Det vil betyde, at it-sikkerhedsområdet alene vil være reguleret i § 23 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, hvortil der henvises.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1, 2 og 3 (Fodnoten i lov om investeringsforeninger m.v.)

Den gældende fodnote til lov om investeringsforeninger m.v. indeholder en opregning af de direktiver og forordninger, som loven gennemfører.

Det foreslås i 1. pkt. til fodnoten til lovens titel, at »og dele af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141« ændres til »dele af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023« og i 2. pkt. at ændre »og Europa-Parlamentets og Rådets Forordning nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er), EU-Tidende 2014, nr. L 352, side 1« til »Europa-Parlamentets og Rådets Forordning nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er), EU-Tidende 2014, nr. L 352, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023«.

Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til lovens titel, at loven vil gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 (omnibusdirektivet).

Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil gennemføre dele af artikel 5 i omnibusdirektivet, der vedrører ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (aktionærrettighedsdirektivet), dele af artikel 6 i omnibusdirektivet, der vedrører ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), og dele af artikel 12 i omnibusdirektivet, der vedrører ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II).

Omnibusdirektivet er et følgedirektiv til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (ESAP-forordningen).

Med den foreslåede ændring vil det også fremgå af fodnoten til lov investeringsforeninger m.v., at der i loven er medtaget visse bestemmelser fra ESAP-forordningen. Denne henvisning foreslås tilføjet, idet lovforslaget vil indeholde bestemmelser om udpegning af Finanstilsynet som indsamlingsorgan i overensstemmelse med ESAP-forordningen.

Det foreslås i 2. pkt. i fodnoten til lovens titel at ændre »og dele af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141« til: »og dele af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141 og dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse«.

Det foreslåede vil medføre, at dette lovforslag implementerer dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse

Efter den gældende § 24 a, stk. 4, i ATP-loven, skal den ansvarshavende aktuar årligt indsende en beretning til Finanstilsynet.

Et tilsvarende krav for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser om at indsende en beretning til Finanstilsynet blev ophævet i 2019. Det foreslås derfor, at det tilsvarende krav, der gælder for Arbejdsmarkedet Tillægspension ligeledes udgår.

Det foreslås derfor, at § 24 a, stk. 4 , ophæves.

Det foreslåede vil betyde, at den ansvarshavende aktuar ikke længere årligt vil skulle udarbejde og indsende en beretning til Finanstilsynet. Reglerne om aktuarens beretning i bekendtgørelse nr. 1352 af 2. december 2013 om ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil automatisk bortfalde som følge af den foreslåede ophævelse af hjemmelsbestemmelsen.

Finanstilsynet modtager i dag via den ansvarshavende aktuars beretning information om realiserede margener på risikoelementer samt informationer om risikogevinster og sammensætning af passiver på et granuleret niveau.

Disse informationer bidrager til Finanstilsynets løbende tilsyn med kravet om rimelige og betryggende forudsætninger i § 18, stk. 2, i ATP-loven.

Ligeledes indeholder den ansvarshavende aktuars beretning informationer om Arbejdsmarkedets Tillægspensions anvendte diskonteringsrentekurve, analyser af restlevetider og levetidsforbedring i Arbejdsmarkedets Tillægspensions levetidsmodel, statistisk analyse af bestandens afvigelse fra Finanstilsynets levetidsbenchmark samt opgørelse af værdien af pensionsforpligtelserne under EIOPAs rentekurve og Finanstilsynets levetidsbenchmark.

Disse informationer bidrager til Finanstilsynets løbende tilsyn med kravet om tilstrækkelige hensættelser i § 19, stk. 2, i ATP-loven.

De nævnte informationer anses af Finanstilsynet for at være relevante informationer for tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, og det er derfor hensigtsmæssigt, at oplysningerne stadig kan tilgå Finanstilsynet, f.eks. ved at de fremadrettet indgår i den årlige aktuarrapport, som indsendes til Finanstilsynet, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1352 af 2. december 2013 om ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ophævelse af kravet om aktuarens beretning vil indebære et behov for at justere bekendtgørelse nr. 1352 af 2. december 2013 om ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Tillægspension for at sikre klarhed om, hvilke informationer Finanstilsynet skal modtage for at kunne varetage sine tilsynsforpligtelser. En sådan justering vil understøtte en ensartet tilgang og regulering på tværs af pensionssektoren for at sikre ensartede og sammenlignelige vilkår.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af den gældende § 24 a, stk. 5, i ATP-loven, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forhold, som er nævnt i § 24 a, stk. 1-5, herunder hvilke krav en ansvarshavende aktuar skal opfylde for at kunne blive ansvarshavende aktuar.

Det foreslås, at der i § 24 a, stk. 5 , der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.

Med det foreslåede vil henvisningen i bestemmelsen ændres som følge af den foreslåede ophævelse af § 24 a, stk. 5, jf. forslaget til § 1, nr. 11.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring og har ingen indholdsmæssig betydning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 (§ 19, nr. 19, i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 19 i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder regler om vedtægter for investeringsforeninger.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 19 , i § 19 i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter vedtægterne i en investeringsforening også vil skulle indeholde de likviditetsværktøjer, der kræves i henhold til § 74 a i lov om investeringsforeninger m.v., som foreslås gennemført ved dette lovforslags § 3, nr. 4 med henblik på eventuel anvendelse i investeringsforeningens investors interesse.

Det foreslåede er en tilføjelse til de oplysninger, der skal fremgå af en investeringsforenings vedtægter, der medfører, at investeringsforeningen skal tilføje bestemmelser til vedtægterne, der angiver, hvilke likviditetsværktøjer hver afdeling i investeringsforeningen kan anvende, samt hvornår disse kan anvendes.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6 i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 18 a, stk. 2,

1. afsnit, 2. pkt., i UCITS-direktivet.

Til nr. 5 (§ 20, stk. 1, nr. 20, i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 20 i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder regler om vedtægter for SIKAV’er.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 20, i lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter det tilføjes, at vedtægterne i en SIKAV også skal indeholde de likviditetsværktøjer, der kræves i henhold til § 74 a med henblik på eventuel anvendelse i SIKAV’ens investorers interesse.

Det foreslåede er en tilføjelse til de oplysninger, der skal fremgå af en SIKAV’s vedtægter, og det indebærer, at SIKAV'en skal tilføje bestemmelser til vedtægterne, der angiver hvilke likviditetsværktøjer hver afdeling i SIKAV’en kan anvende, samt hvornår disse kan anvendes.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 18a, stk. 2, 1. afsnit, 2. pkt., i UCITS-direktivet.

Til nr. 6 (§ 21, nr. 16, i lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 21 i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder regler om fondsbestemmelser for værdipapirfonde.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 16, hvorefter det tilføjes, at fondsbestemmelserne i en værdipapirfond også skal indeholde de likviditetsværktøjer, der kræves i henhold til § 74 a med henblik på eventuel anvendelse i værdipapirfondens investorers interesse.

Det foreslåede er en tilføjelse til de oplysninger, der skal fremgå af en værdipapirfonds fondsbestemmelser, og det indebærer/medfører at værdipapirfonden skal tilføje bestemmelser til fondsbestemmelserne, der angiver hvilke likviditetsværktøjer hver afdeling i værdipapirfonden kan anvende, samt hvornår disse kan anvendes.

De foreslåede ændringer vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 6, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 18 a, stk. 2,

1. afsnit, 2. pkt., i UCITS-direktivet.

Til nr. 8 (§ 48, stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af § 48, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., at bestyrelsen i overensstemmelse med §§ 64-66 kan delegere opgaver, der udgør en del af foreningens administration, til et selskab, der har tilladelse til at udføre de pågældende opgaver.

Det foreslås i § 48, stk. 2, at indsætte et 2. og 3. pkt. , hvorefter bestyrelsen sikrer, at udførelsen af de delegerede opgaver er i overensstemmelse med reglerne, der gennemfører direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet). Denne forpligtelse gælder, uanset den lovgivningsmæssige status eller hvor dem, der får overdraget ansvar, eller dem, der får videredelegeret ansvar, befinder sig.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der er en forpligtelse for investeringsforvaltningsselskabet til at sikre, at de funktioner og tjenesteydelser, der kan delegeres efter reglerne i § 48, stk. 2, og §§ 64-66, udføres i overensstemmelse med UCITS-direktivet.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra b, 3. afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 13, stk. 4, i UCITS-direktivet.

Til nr. 9 (§ 48, stk. 4, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af § 48, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., at når en investeringsforenings bestyrelse træffer beslutning om delegation, jf. stk. 2 og 3, og § 47, stk. 4, skal delegationen medføre en mere effektiv drift af foreningens virksomhed og overholde de betingelser, der fremgår af §§ 64-66.

Det foreslås at ændre § 48, stk. 4, således at det indsættes som 2. pkt. , at bestyrelsen objektivt skal kunne begrunde hele sin delegationsstruktur.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestyrelsen objektivt skal begrunde sin delegationsstruktur. Bestemmelsen har til formål at sikre en højere grad af overensstemmelse mellem lovrammerne under henholdsvis UCITS-direktivet og FAIF-direktivet.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra a, nr. iii, 4. afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter artikel 13, stk. 1, litra j, i UCITS-direktivet.

Til nr. 7 (§ 28 a, stk. 4, 3. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det følger af § 28 a, stk. 1, at en dansk UCITS kan indgive anmeldelse om ophør af aftaler, der er indgået med henblik på grænseoverskridende markedsføring af andele, hvis en række betingelser er opfyldt.

En af disse betingelser fremgår af § 28 a, stk. 4, der beskriver, at Finanstilsynet skal sikre, at den danske UCITS’ anmeldelse er fuldstændig, videresende den til de kompetente myndigheder i medlemsstaten, der er angivet i anmeldelsen og til ESMA. Til sidst skal Finanstilsynet underrette forvalteren herom.

Det foreslås i § 28 a, stk. 4, 3. pkt., at ændre »forvalteren« til »den danske UCITS«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der rettes op på en fejl. Den

foreslåede ændring vedrører således ikke en materiel ændring.

Til nr. 2 (§ 27, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)

Den gældende § 27, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter bl.a., hvilke bestemmelser og forordninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.

Det foreslås at i § 27, stk. 1, 2. pkt., ændres »og regler udstedt i medfør heraf« til », Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed og regler udstedt i medfør heraf«.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsynet vil blive udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (herefter ESAP-forordningen) og de regler, som Kommissionen har hjemmel til at udstede i medfør af forordningen.

Finanstilsynet vil med bestemmelsen skulle påse indsendelsen af oplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (herefter disclosureforordningen) med det formål at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP. Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelser af ESAP-forordningen og regler udstedt i medfør heraf.

ESAP-forordningen har til formål at etablere et fælles europæisk adgangspunkt, der skal sikre lettilgængelig adgang til offentliggjorte finansielle, ikke-finansielle og bæredygtige oplysninger. ESAP-forordningen fastsætter en række forpligtelser for de fysiske og juridiske personer, der enten på frivillig eller obligatorisk basis indsender oplysninger til et indsamlingsorgan med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP. Artikel 5, stk. 5 og 6, i forordningen fastslår bl.a., at personen er ansvarlig for fuldstændigheden og nøjagtigheden af oplysningerne, og at personen skal korrigere og genindsende oplysninger, der er blevet afvist eller fjernet af indsamlingsorganet. Er der tale om oplysninger, som personen har indsendt på frivillig basis, fastslår artikel 3, stk. 1, at personen bl.a. skal anvende et dataekstraherbart format og sikre, at oplysningerne ledsages af en række metadata til brug for søgefunktionen i ESAP.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.14 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1 (§ 27, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)

Den gældende § 27, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter bl.a., hvilke bestemmelser og forordninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.

Det foreslås at der i § 27, stk. 1, 2. pkt., efter »Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer« indsættes », artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter«.

Formået med det foreslåede er, at der indsættes en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (herefter ESG-vurderingsforordningen).

Bestemmelsen er ny og vil medføre, at Finanstilsynet vil blive udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med overholdelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen. Desuden vil den foreslåede ændring medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen.

Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, fastslår, at hvis en reguleret finansiel virksomhed udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den regulerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til bilag 3, punkt 1, i ESG-vurderingsforordningen. Den regulerede finansielle virksomhed skal samtidig også i markedsføringskommunikationen indsætte et link til de nævnte hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 (herefter disclosureforordningen).

Efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen, skal de kompetente myndigheder, der allerede er udpeget som kompetent myndighed i overensstemmelse med sektorlovgivning, påse regulerede finansielle virksomheders overholdelse af kravene i artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i overensstemmelse med de beføjelser, som disse sektorlovgivninger giver.

Ved regulerede finansielle virksomheder forstås bl.a. ATP, jf. artikel 3, nr. 5, litra h, i ESG-vurderingsforordningen.

Med ESG-vurdering menes i ESG-vurderingsforordningen en udtalelse, en score eller en kombination af begge, vedrørende et vurderet elements profil og karakteristika med hensyn til miljømæssige, sociale og menneskerettigheder, ledelsesmæssige (ESG) faktorer eller vedrørende et vurderet elements eksponering for risici eller indvirkningen på ESG-faktorer, som er baseret på både en fastlagt metode og defineret klassificeringssystem for vurderingskategorier, uanset om en sådan ESG-vurdering betegnes som "ESG-vurdering", "ESG-udtalelse" eller "ESG-score", jf. artikel 3, nr. 1, i forordningen.

Bestemmelsen vil gennemføre artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen.

Det fremgår af den gældende § 27, stk. 1, 1. pkt., i ATP-loven, at Finanstilsynet påser overholdelsen af § 23, stk. 7-10, § 23 b, stk. 1, §§ 23 c og 24 a, § 24 b, stk. 3-9, §§ 24 c, 24 d, 24 g og 24 i samt kapitlerne 6, 7 a og 8 bortset fra § 26 b, stk. 8.

Det foreslås, at i § 27, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§ 23 c« », 23 d«.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet fremadrettet vil skulle påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension overholder de DORA-lignende krav, som foreslås fastsat, jf. forslaget til § 1, nr. 10. Herved vil det blive sikret, at Finanstilsynets tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions efterlevelse af de DORA-lignende krav vil indgå på lige vilkår i Finanstilsynets gældende tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bestemmelsen vil blandt andet også indebære, at den tavshedspligt, som Finanstilsynet er pålagt i medfør af § 27 f i ATP-loven, vil finde tilsvarende anvendelse for oplysninger vedrørende cybersikkerhed, ligesom reglerne om offentliggørelse af Finanstilsynets afgørelser, vil finde tilsvarende anvendelse på afgørelser truffet på baggrund af den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 10 (§ 48, stk. 7, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det fremgår af § 48, stk. 7, i lov om investeringsforeninger m.v., at bestyrelsen ikke må delegere så stor en del af de administrative opgaver, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet bliver et tomt selskab, for så vidt angår opgaver i forbindelse med administration af investeringsforeningen.

Det foreslås i § 48, stk. 7, at indsætte efter »administrationsselskabet« »reelt ikke længere kan anses for at være forvalter af investeringsforeningen og i et sådant omfang, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet«.

Formålet med ændringen er at præcisere begrebet ”tomt selskab”, som er, når bestyrelsen har delegeret så stor en del af sine opgaver, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet reelt ikke længere anses for at være forvalter af investeringsforeningen eller leverandør af tjenesteydelser i et sådant omfang, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet bliver et tomt selskab.

Den foreslåede ændring vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 4, litra b, 1. afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer i artikel 13, stk. 2, 2. pkt., i UCITS-direktivet.

Det følger af den gældende § 27 c, i ATP-loven, at Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension til beskæftigelsesministeren og en særskilt beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning om den aktuarmæssige status i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 24 a, stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal underrettes om beretningens indhold.

Det foreslås, at i § 27 c, 1. pkt., udgår »og en særskilt beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning om den aktuarmæssige status i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 24 a, stk. 4«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget til § 1, nr. 11, hvori lovens § 24 a, stk. 4, foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 (§ 27 e i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)

Det følger af den gældende § 27 e i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven, regler udstedt i medfør af loven, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer eller regler udstedt i medfør heraf kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Det vil sige, at bestemmelsen indeholder en klageadgang til Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig til. Bestemmelsen nævner bl.a. afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og en række forordninger på det finansielle område.

Det foreslås i § 27 e efter »Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer« at indsætte », artikel 2, stk. 2, 1, afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter«.

Formålet med det foreslåede er, at der indsættes en henvisning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (herefter ESG-vurderingsforordningen), hvorefter afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter af afgørelsen er meddelt den pågældende, som afgørelsen retter sig til.

Den foreslåede ændring vil medføre, at ATP, som Finanstilsynet har truffet afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør heraf, vil kunne indbringe Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.

Til nr. 11 (§ 48, stk. 8, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at indsætte et nyt § 48, stk. 8, hvorefter markedsføring, som varetages af en eller flere distributører, der handler på egne vegne, og som markedsfører investeringsforeningen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU eller gennem forsikringsbaserede investeringsprodukter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97, ikke betragtes som en delegation, der er omfattet af kravene til delegation, jf. § 48, stk. 2-7, og §§ 64-66, uanset en eventuel distributionsaftale mellem investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet og distributøren.

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.

Den foreslåede ændring vil medføre et ny krav om, at markedsføringsfunktionen i særlige tilfælde ikke vil blive betragtet som delegation og dermed ikke være omfattet af kravene om delegation i §§ 48, stk. 2-7, og §§ 64-66.

Markedsføringen af investeringsinstitutter gennemføres ikke altid direkte af investeringsforvaltningsselskabet, men af en eller flere distributører på vegne af enten administrationsselskabet eller på egne vegne. Navnlig kan der være tilfælde, hvor en uafhængig distributør markedsfører en UCIT uden investeringsforvaltningsselskabets vidende. De fleste distributører er underlagt reguleringsmæssige krav i henhold til direktiv 2014/65/EU (MiFID II) eller (EU) 2016/97, som definerer området for og omfanget af deres ansvar over for egne kunder. Det anerkendes at aftaler, hvorved en distributør handler på egne vegne, når denne markedsfører investeringsinstituttet i henhold til direktiv 2014/65/EU eller gennem livsforsikringsbaserede investeringsprodukter i overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/97, ikke vil blive anset som en delegationsaftale og reglerne om delegation vil ikke finde anvendelse, uanset om investeringsforvaltningsselskabet og distributøren har indgået en distributionsaftale

At distributøren markedsfører i henhold til MiFID, medfører, at distributøren vil skulle have tilladelse som værdipapirhandler i henhold til § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglervirksomhed og investeringsservice og -aktiviteter for at kunne være omfattet af bestemmelsen. En investeringsrådgiver med tilladelse efter § 3, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere investeringsrådgivere og boligkreditformidlere vil således ikke være omfattet.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 2, stk. 4, litra b, 2. afsnit, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter en ny artikel 13, stk. 3, i UCITS-direktivet.

Til nr. 5 (§ 32 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)

Den gældende bestemmelse i § 32 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastslår hvilke overtrædelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (herefter disclosureforordningen) der kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt i den øvrige lovgivning.

Det foreslås, at der i § 32 a, stk. 2, efter »artikel 13, stk. 1« indsættes »og 3, 1. afsnit«.

Det fremgår af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver udsteder en ESG-vurdering og videregiver ESG-vurderingen til tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunikation, skal den finansielle markedsdeltager eller finansielle rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter og ændring af forordning (EU) 2019/2088 og 2023/2859 (herefter ESG-vurderingsforordningen). Den finansielle markedsdeltager skal samtidig også offentliggøre et link til de nævnte hjemmesideoplysninger i markedsføringskommunikationen.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, er ATP, hvis denne udsteder en ESG-vurdering og videregiver den til tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommunikation af et produkt omfattet af disclosureforordningen. Den strafbare handling består eksempelvis i, at ATP ikke på sin hjemmeside medtager de oplysninger der følger af bilag 3, punkt 1, i ESG-vurderingsforordningen, når ATP videregiver en ESG-vurdering til tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommunikation omkring produktet.

Til nr. 6 (§ 32 a, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)

Den gældende bestemmelse i § 32 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastslår hvilke overtrædelser af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Det foreslås at indsætte et nyt § 32 a, stk. 3, hvorefter overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslåede vil medføre, at overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen kan straffes med bøde.

Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen indeholder krav om, at hvis en reguleret finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som en del af markedsføringskommunikationen, skal den finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der kræves i henhold til bilag 3, punkt 1, i ESG-vurderingsforordningen. Videre skal den finansielle virksomhed samtidig også indsætte i markedsføringskommunikationen, et link til de nævnte hjemmesideoplysninger, medmindre markedsføringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i forordningen (EU) 2019/2088 (herefter disclosureforordningen).

Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, er ATP.

Den strafbare handling består eksempelvis i, at ATP ikke på sin hjemmeside offentliggør oplysningerne, der fremgår af bilag 3, punkt 1, til ESG-vurderingsforordningen, når ATP udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og ATP videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen kan ske af både fysiske og juridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden udviser grov uagtsomhed, består i, at virksomheden ikke på sin hjemmeside offentliggør oplysningerne der fremgår af bilag 3, punkt 1, til ESG-vurderingsforordningen, når virksomheden udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og virksomheden videregiver ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.

Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. Bødeniveauet vil derfor tage hensyn til hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.