Afslag på forhøjelse af indtægtsramme på grund af ændret regulering med tilbagevirkende kraft

Nævnet fandt, at overgangsbestemmelsen i den nye bekendtgørelses § 23, stk. 2, var formuleret præcist og kun tillod, at sager om "aktivværdier og driftsomkostninger" for perioden 2000-2003 blev færdigbehandlet efter de gamle regler. Dette indebar modsætningsvist, at sager om selve indtægtsrammen for samme periode skulle behandles efter de nye regler, hvor hjemlen var bortfaldet. Betingelserne for en forhøjelse efter den nye bekendtgørelses § 6 var ikke opfyldt, da omkostningerne var forudsete.

Bemærkninger om retsstillingen

Energiklagenævnet bemærkede, at de nye bekendtgørelser og deres overgangsregler havde skabt betydelige vanskeligheder og i visse tilfælde afskar selskaber fra at få dækning for omkostninger, som de med rimelighed havde forventet at kunne indregne. På trods af anerkendelsen af disse utilsigtede konsekvenser fandt nævnet, at det eksisterende retsgrundlag ikke gav mulighed for at nå et andet resultat.

En betydelig forøgelse af forsikringspræmien for klagers aktiver, fra 862.550 kr. i 2002 til 1.920.000 kr. i 2004, skyldtes en forøget terrorrisiko. Klager estimerede, at 802.000 kr. af forøgelsen kunne allokeres til 150 kV-nettet. Disse meromkostninger var ikke indregnet i klagers foreløbige budget for 2004 på 37.250.000 kr., som blev udmeldt i september 2003. Systemansvaret afviste at dække meromkostningerne, med henvisning til Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder § 4.

Energitilsynets oprindelige afgørelse

Energitilsynet afviste klagers ansøgning om forhøjelse af indtægtsrammen for 2004 med i alt 41.266.937 kr. Begrundelsen var som følger:

• Demonteringsomkostninger for 2003: Kunne ikke opkræves, da Bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder § 39 var ophævet af Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder, som ikke indeholdt tilsvarende bestemmelser.
• Demonteringsomkostninger for 2004: Kunne ikke indregnes i indtægtsrammen, jf. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder § 6, stk. 3, da demonteringerne var planlagte og kunne forudses.
• Restafskrivninger for 2004: Kunne ikke opkræves, da Bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder § 39 var ophævet, og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder § 6, stk. 4 vedrørte 400 kV-selskaber.
• Øgede afskrivninger for 2004: Kunne ikke indregnes, jf. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder § 4.
• Forøgede forsikringspræmier for 2004: Kunne ikke indregnes, jf. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder § 6, stk. 3, da forsikringsaftalen blev indgået i 2002 og meromkostningen dermed kunne forudses.

Klagerens påstande og argumenter

Klager nedlagde to principale påstande og en subsidiær påstand:

• Principalt 1: Forhøjelse af indtægtsrammen for 2004 med 44.321.000 kr. (baseret på metoden i Bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder). Beløbet inkluderede demonteringsomkostninger, restafskrivninger, reduktion af gammelt afskrivningsgrundlag, forøgede afskrivninger på nye aktiver, forrentning af nye anlæg og forøget forsikringspræmie.
• Principalt 2 (alternativt): Forhøjelse af indtægtsrammen for 2004 med 12.207.270 kr. (baseret på metoden i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven).
• Subsidiært: Energitilsynets afgørelse af 7. februar 2006 ophæves og hjemvises til fornyet behandling.

Klager argumenterede, at Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder § 6 eller dens analogi burde anvendes, da omkostningerne, selvom forudsete, ikke kunne indregnes på forhånd under de dagældende regler. Klager henviste til Elfor-aftalen og "Ændringsloven" (Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning), som forudsatte fortsat ret til indregning af nyinvesteringer. Det blev også anført, at kravet om uforudsete omkostninger i overgangsbekendtgørelsen manglede hjemmel i Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning § 70, stk. 2. Endvidere gjorde klager gældende, at der burde gives dispensation i medfør af Elforsyningsloven § 70, stk. 3 (nu § 70, stk. 4), da omkostningerne var en konsekvens af myndighedspålagte krav og ikke kunne bebrejdes virksomheden. Forsikringspræmien blev anset for uforudset, da forhandlingerne først var afsluttet sent i 2003.

Energitilsynets bemærkninger til klagen

Energitilsynet fastholdt sin afgørelse og argumenterede, at Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder var den korrekte hjemmel for afgørelsen for regnskabsåret 2004, hvilket også var bekræftet i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven § 25, stk. 4. Tilsynet afviste at behandle klagers nye poster (reduktion af afskrivningsgrundlag og forrentning af nyt anlæg) samt den alternative påstand, da disse ikke indgik i den oprindelige ansøgning. Energitilsynet bestred, at Elfor-aftalen eller lovens forarbejder tilsagde, at indtægtsrammen kunne forhøjes med forudsete meromkostninger. Vedrørende forsikringspræmien fastholdt tilsynet, at den var forudset.