Betingelser for fuldbyrdelse af europæisk arrestordre: Krav om minimumsstraf i fuldbyrdende medlemsstat

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Amsterdam vedrørende fortolkningen af artikel 2, stk. 4, og artikel 4, nr. 1), i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre.

Sagen drejer sig om fuldbyrdelsen i Nederlandene af en europæisk arrestordre udstedt af Belgien mod A. A er dømt i Belgien for bl.a. vold mod sin ægtefælle og for at bære et forbudt våben. Rechtbank Amsterdam er i tvivl om, hvorvidt den europæiske arrestordre kan fuldbyrdes, da besiddelse af et forbudt våben kun straffes med bøde efter nederlandsk ret, og nederlandsk lov kræver, at forholdet kan straffes med mindst 12 måneders fængsel.

Det præjudicielle spørgsmål er, om artikel 2, stk. 4, og artikel 4, nr. 1), i rammeafgørelsen tillader, at den fuldbyrdende medlemsstat stiller krav om, at forholdet skal være strafbart efter dens ret, og at der for forholdet efter dens ret gælder en frihedsstraf af en maksimal varighed på mindst tolv måneder.

Domstolen har behandlet sagen efter hasteproceduren.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 2, stk. 4, og artikel 4, nr. 1, i rammeafgørelse 2002/584/RIA skal fortolkes således, at de er til hinder for, at en fuldbyrdende medlemsstat stiller krav om, at et forhold, der ligger til grund for en europæisk arrestordre, ikke blot skal udgøre en lovovertrædelse efter dennes lovgivning, men også skal kunne straffes med en frihedsstraf af en maksimal varighed på mindst tolv måneder.

Domstolen begrunder afgørelsen med:

• Rammeafgørelsens artikel 4, nr. 1, giver kun mulighed for at afslå fuldbyrdelse, hvis forholdet ikke udgør en lovovertrædelse i den fuldbyrdende medlemsstat.
• Ingen bestemmelser i rammeafgørelsen giver mulighed for at afvise fuldbyrdelse, fordi forholdet ikke kan straffes med mindst tolv måneders fængsel i den fuldbyrdende stat.
• Rammeafgørelsen fokuserer på strafferammen i den udstedende medlemsstat, da strafforfølgning og straffuldbyrdelse sker efter denne stats regler.
• Rammeafgørelsen tilsigter at sikre fri bevægelighed for retsafgørelser i straffesager, og tager derfor ikke hensyn til straffe i den fuldbyrdende medlemsstat.