Ret til domstolsprøvelse af afgørelser om gasnetkodekser

Sagen omhandler en tvist mellem E.ON Földgáz Trade Zrt og Magyar Energetikai és Közmű-szabályozási Hivatal vedrørende ændringen af reglerne i gasnetkodeksen om tildeling af langsigtet kapacitet og håndtering af kapacitetsbegrænsninger.

E.ON Földgáz anfægtede reguleringsmyndighedens afgørelse om ændring af netkodeksen, men de ungarske domstole afviste sagen med den begrundelse, at selskabet ikke havde søgsmålskompetence.

Kúria forelagde herefter en række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af direktiv 2003/55/EF og 2009/73/EF samt forordning nr. 1775/2005.

Domstolen skulle tage stilling til, om en gasoperatør som E.ON Földgáz har ret til at anfægte en afgørelse om netkodeksen truffet af den regulerende myndighed, og om de EU-retlige regler om adgang til naturgasnet er til hinder for en national lovgivning, der begrænser denne ret.

Domstolen fastslog, at forordning nr. 1775/2005 og EU's charter om grundlæggende rettigheder er til hinder for en national lovgivning, der ikke tillader en gasoperatør at anfægte en afgørelse om netkodeksen.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at direktiv 2009/73/EF ikke finder anvendelse på sager, hvor den regulerende myndigheds afgørelse er truffet før direktivets implementeringsfrist. Domstolen fastslog endvidere, at artikel 5 i forordning nr. 1775/2005 sammenholdt med artikel 47 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, er til hinder for national lovgivning, der ikke tillader en gasoperatør at anfægte en afgørelse om netkodeksen truffet af den regulerende myndighed.

Begrundelse

Domstolen begrundede sin afgørelse med, at direktivets artikel 41, stk. 17, kun finder anvendelse, når den regulerende myndighed har truffet en afgørelse, der krænker en parts rettigheder. Da den pågældende afgørelse var truffet før direktivets implementeringsfrist, fandt direktivet ikke anvendelse. Domstolen henviste også til forordning nr. 1775/2005, der fastsætter harmoniserede regler for markedsdeltagernes adgang til naturgastransmissionsnettet. Domstolen fandt, at artikel 5 i forordningen giver gasoperatører rettigheder, som den regulerende myndighed skal overholde. Da den nationale lovgivning forhindrede gasoperatøren i at anfægte afgørelsen, var den i strid med EU-retten.