Energiklagenævnets stadfæstelse af Energitilsynets afvisning af klage vedrørende tariffer for naturgastransport i Tyra-Nybro rørledningen

Energiklagenævnets Afgørelse

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 25. februar 2016 om afvisning af klagen.

Kompetence til Tvistbehandling

Nævnet fandt, at Energitilsynet alene har kompetence til at behandle tvister opstået i forbindelse med ansøgninger om adgang til opstrømsrørledningsnet, jf. Bekendtgørelse om adgang til opstrømsrørledningsnet § 7. Det fremgår af forarbejderne til loven, at Energitilsynet skal kunne fastsætte priser og vilkår for adgang, hvis mæglingsforhandlingerne ikke fører til indgåelse af en aftale. Da der ikke i forbindelse med klagers ansøgning eller i vilkårsforhandlingerne om klagers adgang til opstrømsrørledningen havde været tvist eller uenighed mellem DONG og klager, og der ikke var taget forbehold for tariffernes rimelighed, havde Energitilsynet ikke hjemmel til at behandle klagen af 27. maj 2015.

Tilbagevirkende Kraft og Tilsynskompetence

Energiklagenævnet fastslog, at Energitilsynets indgrebsbeføjelse som tilsynsmyndighed, jf. Bekendtgørelse om adgang til opstrømsrørledningsnet § 6, stk. 1, som udgangspunkt er fremadrettet og alene retter sig mod aktuelle tariffer. Et pålæg om tilbagebetaling ville være en bebyrdende forvaltningsakt, som forudsætter et klart og udtrykkeligt lovgrundlag. Nævnet fandt, at der ikke er en sådan hjemmel i opstrømsbekendtgørelsen, hvorfor der ikke var hjemmel til at træffe afgørelse om tilbagebetaling.

Diskriminationsvurdering

Vedrørende diskriminationsproblematikken i Bekendtgørelse om adgang til opstrømsrørledningsnet § 5, stk. 2, vurderede Energiklagenævnet, at det er en forudsætning for, at ejeren kan anses for at diskriminere mellem ansøgere, at denne behandler ens tilfælde forskelligt ved fastsættelsen af vilkårene for adgang. I den foreliggende situation, hvor alle adgangssøgende var blevet tilbudt samme vilkår, og hvor ejeren var i en uafsluttet tvist med en transportkunde (MEMAS), var der ikke grundlag for at fastslå, at der var diskrimineret ved fastsættelsen af priserne.

Pligt til at Efterkomme Afgørelser

Nævnet bemærkede, at DONG skal følge Energiklagenævnets afgørelse af 19. juni 2014 om fastsættelse af en tarif mellem DONG og MEMAS på 5,75 øre/m³, jf. Bekendtgørelse om adgang til opstrømsrørledningsnet § 9, selvom afgørelsen var indbragt for domstolene.

Lovgrundlag for Afgørelsen

Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om adgang til opstrømsrørledningsnet § 8, stk. 1, jf. Naturgasforsyningsloven § 51, stk. 1. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Naturgasforsyningsloven § 51, stk. 3.

Klagerne til Energiklagenævnet

Både DONG og MEMAS påklagede Energitilsynets afgørelse.

• DONG krævede afgørelsen ophævet og anførte, at deres tariffer ikke var urimelige. De mente, at Energitilsynets omkostningsbaserede modeller savnede hjemmel i Opstrømsbekendtgørelsen, som foreskriver forhandlet adgang, og at modellerne var behæftet med metodiske og faktuelle fejl.
• MEMAS krævede tariffen nedsat yderligere, primært til niveauet for rene driftsomkostninger (ca. 2,03-2,26 øre/m³). MEMAS argumenterede for, at opstrømssystemet måtte anses for fuldt afskrevet, og at en omkostningsbaseret prissætning var nødvendig for at undgå diskrimination.