Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Danmark, Østrig, EU’s institutioner og organer, Finland, Tyskland, Polen, Norge, Europa-Kommissionen, Belgien, Sverige, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Levits
Sähköalojen ammattiliitto ry, en finsk fagforening, anlagde sag mod Elektrobudowa Spółka Akcyjna (ESA), et polsk selskab, vedrørende lønkrav hidrørende fra ansættelsesforhold. ESA havde udstationeret 186 polske arbejdstagere til Finland for at udføre elarbejde på et atomkraftværk.
Arbejdstagerne overførte deres lønkrav til Sähköalojen ammattiliitto, da de mente, at ESA ikke havde betalt dem den mindsteløn, de havde krav på ifølge de finske kollektive overenskomster. ESA anførte, at Sähköalojen ammattiliitto ikke havde søgsmålskompetence, da polsk ret forbyder overdragelse af krav hidrørende fra ansættelsesforhold.
Satakunnan käräjäoikeus forelagde en række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkningen af EU-retten, herunder direktiv 96/71 om udstationering af arbejdstagere, artikel 56 og 57 TEUF om fri udveksling af tjenesteydelser og artikel 47 i EU-chartret om grundlæggende rettigheder.
De centrale spørgsmål var:
Domstolen fastslog, at direktiv 96/71, fortolket i lyset af artikel 47 i EU-chartret om grundlæggende rettigheder, er til hinder for, at en medlemsstats lovgivning forhindrer en fagforening i at anlægge sag for en domstol i en anden medlemsstat for at inddrive lønkrav på vegne af udstationerede arbejdstagere, når overdragelsen af kravene er i overensstemmelse med gældende ret i den pågældende medlemsstat.
Domstolen præciserede, at artikel 3, stk. 1 og 7, i direktiv 96/71 skal fortolkes således, at:

Danmark har fået delvist medhold i en sag mod Europa-Parlamentet og Rådet om EU's kompetence til at regulere mindstelønninger.

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesarbeitsgericht (Tyskland) vedrørende fortolkningen af artikel 3, stk. 1, andet led, litra c), i direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere.
Tevfik Isbir, en arbejdstager i rengøringsbranchen ansat hos DB Services GmbH, anlagde sag for at få fastslået, at han var berettiget til en højere timeløn i henhold til de kollektive overenskomster for rengøringsbranchen (LohnTV Gebäudereinigung 2004 og TV Mindestlohn Gebäudereinigung).
DB Services anførte, at Isbir allerede modtog en løn, der oversteg mindstelønnen, da selskabet inkluderede visse lønelementer i beregningen, herunder:
Regeringen præsenterer en ny overenskomstbaseret erhvervsordning, som skal sikre dansk erhvervsliv nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft fra udvalgte lande på danske løn- og arbejdsvilkår. Derudover præsenterer regeringen nye initiativer mod social dumping, herunder krav om ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter.
Information fra officielle kilder om regler og rettigheder på det danske arbejdsmarked kan fremstå uoverskuelig for udenlandske arbejdstagere. Derfor søger de fleste af dem deres viden i deres personlige netværk eller i netværksgrupper på sociale medier. Det vidner ifølge ny undersøgelse om et behov for at styrke og målrette informationen.
Bundesarbeitsgericht forelagde herefter to præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen:
Domstolen bekræftede sin kompetence til at fortolke EU-retten, selvom sagen vedrører et rent internt forhold, da national ret henviser til EU-retten for at sikre en ensartet fortolkning.

Sagen omhandler to tjekkiske virksomheder, Strojírny Prostějov og ACO Industries Tábor, der havde benyttet sig af et slo...
Læs mereLovforslaget udmønter en aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) fra 2020...
Læs mere