Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) får udvidet adgang til at inddrive fagretlig bod fra udenlandske virksomheder på vegne af faglige organisationer, også uden et tilknyttet lønkrav.
Der indføres en særlig tavshedspligt for at beskytte udstationerede lønmodtageres identitet, så oplysninger herom som hovedregel ikke videregives til arbejdsgiveren uden samtykke.
Forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, partshøring og begrundelse fraviges for så vidt angår oplysninger om lønmodtagerens identitet.
Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler, der i særlige tilfælde tillader videregivelse af lønmodtagerens identitet uden samtykke, f.eks. for at undgå dobbeltbetaling.
Der etableres en ny klageproces med obligatorisk remonstration, hvor AFU skal genvurdere en sag inden for fire uger, før den eventuelt sendes videre til ankenævnet.
Der fastsættes regler for deling af omkostninger ved inddrivelse af bod mellem AFU og den faglige organisation, baseret på hvor stor en andel af boden der inddrives.
Loven træder i kraft den 1. januar 2023, men de nye regler for inddrivelse af bod gælder kun for bod tilkendt efter denne dato.
Lovforslaget udmønter en aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) fra 2020. Formålet er at styrke håndhævelsen af kollektive overenskomster for udstationerede lønmodtagere ved at forbedre inddrivelsen af fagretlig bod, beskytte lønmodtagernes identitet mod repressalier og effektivisere klageprocessen.
Udvidet adgang til inddrivelse af fagretlig bod
Lovforslaget giver Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) en markant udvidet beføjelse til at hjælpe faglige organisationer med at inddrive bod fra udenlandske arbejdsgivere. Tidligere kunne AFU kun inddrive en bod, hvis den var tilkendt sammen med et løntilgodehavende. Med den nye lov kan AFU inddrive en bod, selvom der ikke er et tilknyttet lønkrav.
For at AFU kan indlede en inddrivelsessag, skal følgende betingelser være opfyldt:
Boden skal vedrøre arbejde udført i Danmark af lønmodtagere udstationeret fra et andet EU- eller EØS-land.
Arbejdsgiveren må ikke have betalt boden, selvom den faglige organisation har sendt et påkrav.
Kravet må ikke være forældet.
Den fagretlige afgørelse skal være påtegnet af Arbejdsretten, hvis det er nødvendigt for at kunne tvangsfuldbyrde den i andre EU-/EØS-lande.
Fonden kan i forbindelse med inddrivelsen også opkræve eventuelle ubetalte restancer (f.eks. bidrag) til fonden.
Fordeling af omkostninger ved inddrivelse
Der indføres en model for fordeling af omkostningerne ved inddrivelse af bod i udlandet mellem AFU og den faglige organisation:
Inddrevet andel af bodsbeløb
Fordeling af omkostninger
Op til 80 %
AFU dækker alle omkostninger.
Mere end 80 %
AFU og den faglige organisation deler omkostningerne ligeligt.
Beskyttelse af lønmodtagerens identitet
For at beskytte lønmodtagere mod potentielle repressalier fra arbejdsgiveren indføres en særlig tavshedspligt.
Hovedregel: Oplysninger, der kan identificere en lønmodtager, må ikke videregives uden lønmodtagerens udtrykkelige og skriftlige samtykke. Dette betyder, at lønmodtageren som udgangspunkt vil være anonymiseret i fondens kommunikation med arbejdsgiveren.
Fravigelse af forvaltningsloven: For at sikre denne beskyttelse fraviges forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, partshøring og begrundelse for så vidt angår oplysninger om lønmodtagerens identitet.
Undtagelse: Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til, efter inddragelse af arbejdsmarkedets parter, at fastsætte regler for situationer, hvor identiteten kan videregives uden samtykke. Dette kan f.eks. være nødvendigt for, at en arbejdsgiver kan dokumentere allerede at have betalt et lønkrav og dermed undgå dobbeltbetaling.
Obligatorisk remonstration ved klager
Klageprocessen for afgørelser truffet af AFU ændres for at gøre den mere smidig og effektiv. Der indføres en obligatorisk remonstrationsordning:
En klage over en afgørelse fra AFU skal indgives til AFU.
AFU har herefter en frist på 4 uger til at genvurdere sagen.
Hvis AFU giver klageren fuldt medhold, afsluttes sagen. Hvis AFU ikke giver klageren fuldt medhold, sendes klagen, afgørelsen og AFU's genvurdering videre til behandling i det relevante ankenævn (Ankenævnet for ATP).
Ikrafttrædelse
Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
De nye regler om AFU's inddrivelse af bod (§ 1, nr. 2-4) finder ikke anvendelse på bod, der er tilkendt ved en fagretlig afgørelse før lovens ikrafttræden. For disse sager gælder de hidtidige regler.
Dette lovforslag har to hovedformål: For det første at implementere EU's reviderede udstationeringsdirektiv (direktiv 2018/957/EU) i dansk ret for at forbedre vilkårene for udstationerede lønmodtagere. For det andet at målrette anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) for selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte til specifikke risikobrancher.
Implementering af det reviderede udstationeringsdirektiv
LD Fonde styrker sit engagement i arbejdstagerrettigheder ved at tilslutte sig Labour Rights Investor Network
LD Fonde er nu en del af Labour Rights Investor Network, som er et globalt mødeforum for investorer, der arbejder for at sikre arbejdstagerrettigheder i virksomheder.
LD Fonde kæmper for bedre forhold for arbejdstagere og beskyttelse af biodiversitet
LD Fonde har i årets generalforsamlingssæson brugt sin stemmeret til at støtte initiativer for bæredygtig omstilling, bedre sociale standarder og klima- og miljømæssige forbedringer i de virksomheder, de investerer i.
Lovforslaget styrker rettighederne for lønmodtagere, der er udstationeret til Danmark, for at sikre en højere grad af ligebehandling med danske lønmodtagere.
Regler for Langtidsudstationering
En central ændring er indførelsen af regler for langtidsudstationering:
Efter 12 måneder: En udstationeret lønmodtager skal, ud over de eksisterende minimumsvilkår (den "hårde kerne"), sikres de yderligere ansættelses- og arbejdsvilkår, der gælder for en tilsvarende dansk lønmodtager. Dette omfatter bl.a. regler i deltidsloven og lov om tidsbegrænset ansættelse.
Undtagelser: Reglerne omfatter dog ikke procedurer for indgåelse og opsigelse af ansættelseskontrakter, konkurrenceklausuler og erhvervstilknyttede tillægspensionsordninger.
Forlængelse til 18 måneder: Den udstationerende virksomhed kan forlænge perioden til 18 måneder ved at indsende en begrundet meddelelse til RUT senest den dag, hvor de 12 måneder udløber.
Successiv udstationering: For at forhindre omgåelse tælles udstationeringsperioderne sammen, hvis en udstationeret lønmodtager erstattes af en anden for at udføre den samme arbejdsopgave på samme sted.
Løn og Godtgørelser
Lovforslaget præciserer reglerne om aflønning for at skabe mere gennemsigtighed:
Godtgørelse vs. Løn: Der indføres en ny bestemmelse (§ 6 b), som fastslår, at hvis det ikke klart fremgår af ansættelsesvilkårene, om en ydelse er løn eller godtgørelse for udgifter (f.eks. til rejse, kost og logi), anses hele ydelsen for at være en godtgørelse for udgifter. Den kan dermed ikke medregnes som en del af lønnen.
Kollektive Kampskridt: Det tydeliggøres, at faglige organisationer kan iværksætte kollektive kampskridt for at opnå overenskomster, der dækker både løn og godtgørelse for udgifter til rejse, kost og logi.
Klarhedskrav: Det skal med den fornødne klarhed fremgå af de relevante overenskomster, sammenholdt med oplysninger på det officielle nationale websted (workplacedenmark.dk), hvilken aflønning og hvilke bestanddele heraf der skal betales.
Særlige Regler for Vikarer
Der indføres nye forpligtelser for brugervirksomheder, der anvender udstationerede vikarer:
Informationspligt: En brugervirksomhed skal underrette det udenlandske vikarbureau om de arbejdsvilkår, som vikaren har ret til i henhold til vikarlovens ligebehandlingsprincip.
Videreudstationering: Brugervirksomheden skal i rimelig tid underrette vikarbureauet, hvis vikaren skal videreudstationeres til et andet EU/EØS-land.
Målretning af Anmeldelsespligt til RUT
Som reaktion på en henvendelse fra EU-Kommissionen ændres anmeldelsespligten for selvstændige uden ansatte.
Regeltype
Gældende Regel (før lovændring)
Foreslået Regel (efter lovændring)
Anmeldelsespligt for selvstændige uden ansatte
Generel pligt til at anmelde sig i RUT for alle brancher (med få undtagelser).
Pligten ophæves generelt. Der indføres en målrettet pligt for selvstændige i udvalgte risikobrancher, som fastsættes af beskæftigelsesministeren via bekendtgørelse.
Hvervgiverpligt
Gælder for bygge/anlæg, landbrug, gartneri og rengøring.
Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at udvide pligten til at omfatte hvervgivere, der hyrer selvstændige i de udpegede risikobrancher.
Formålet er at fokusere kontrolindsatsen på brancher, hvor der er dokumenteret en væsentlig risiko for omgåelse af regler, f.eks. proforma-selvstændighed og overtrædelse af arbejdsmiljø- og skatteregler. Bygge- og anlægsbranchen forventes at være omfattet fra start.
Ikrafttrædelse
Generel ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Overgangsregel: For lønmodtagere, der er udstationeret fra og med den 30. juli 2020, medregnes perioden fra denne dato i opgørelsen af de 12/18 måneder for langtidsudstationering.
Undtagelse for vejtransport: For vejtransportsektoren finder de nye regler om løn, godtgørelser og langtidsudstationering først anvendelse fra den 2. februar 2022. Indtil da gælder de hidtidige regler for denne sektor.
