Direktiv 2008/94 – Beskyttelse af arbejdstagere ved insolvens – Forskelsbehandling mellem uberettigede og ugyldige afskedigelser

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Social nº 1 de Benidorm (Spanien) vedrørende fortolkningen af direktiv 2008/94/EF om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens og artikel 20 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Sagen er anlagt af Víctor Manuel Julian Hernández m.fl. mod Reino de España (Subdelegación del Gobierno de España en Alicante) m.fl. Tvisten drejer sig om betaling af løn til sagsøgerne under en procedure til anfægtelse af deres afskedigelse, hvor afskedigelserne efterfølgende blev erklæret ugyldige.

Den forelæggende ret spørger, om en national lovgivning, der kun giver arbejdsgivere ret til godtgørelse fra staten for lønninger udbetalt under en afskedigelsessag, hvis afskedigelsen erklæres uberettiget og ikke ugyldig, er i strid med EU-retten.

Det centrale spørgsmål er, om direktiv 2008/94/EF og artikel 20 i EU-charteret er til hinder for en national lovgivning, der differentierer mellem arbejdstagere, hvis afskedigelse er henholdsvis uberettiget og ugyldig, i forhold til retten til betaling af løn under en afskedigelsessag, når arbejdsgiveren er insolvent.

Den spanske regering argumenterede for, at den nationale lovgivning har til formål at kompensere for ineffektivitet i retsvæsenet og ikke at garantere minimumsbeskyttelse ved arbejdsgiverinsolvens, og at den ikke er i strid med EU-retten.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at en national lovgivning, der giver en arbejdsgiver mulighed for at anmode staten om betaling af løn under en afskedigelsessag efter 60 dage, og som giver arbejdstageren ret til at kræve betaling direkte fra staten ved arbejdsgiverens insolvens via subrogation, ikke er omfattet af direktiv 2008/94/EF. Derfor kan lovgivningen ikke vurderes i forhold til de grundlæggende rettigheder i EU-charteret, særligt artikel 20.

Begrundelse

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Den nationale lovgivnings formål er at kompensere for ineffektivitet i retsvæsenet, ikke at garantere minimumsbeskyttelse ved arbejdsgiverinsolvens.
• Den spanske lovgivning garanterer ikke udbetaling af løn i minimumsperioden på tre måneder, som krævet i direktivet.
• Udbetalinger via subrogation er en erstatning til arbejdsgiveren, ikke en direkte lønkompensation til arbejdstageren.
• Da arbejdstagerne allerede har modtaget løntilgodehavender fra Fogasa (den spanske garantifond) op til det lovbestemte maksimum, påvirker den omstridte nationale lovgivning ikke den minimumsbeskyttelse, som direktivet tilsigter.