Moderselskabs ansvar for datterselskabs karteldeltagelse: Bødefastsættelse og sagsbehandlingstid

FLS Plast A/S appellerede en dom fra Retten, der delvist frifandt Europa-Kommissionen i en sag om en overtrædelse af artikel 81 EF (nu artikel 101 TEUF) vedrørende karteldannelse i sektoren for industrisække i plastik. Kommissionen havde fastslået, at FLS Plast, som tidligere moderselskab for Trioplast Wittenheim, havde deltaget i kartelaktiviteter.

FLS Plast anførte, at Kommissionen havde anvendt et urigtigt juridisk kriterium ved fastlæggelsen af moderselskabets ansvar, at Retten ikke af egen drift havde rejst et anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten, at princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og ligebehandlingsprincippet var tilsidesat, at proportionalitetsprincippet var tilsidesat, og at sagsbehandlingen ved Retten havde været uforholdsmæssig langvarig.

Kommissionen argumenterede for, at Retten ikke havde begået retlige fejl, at den havde begrundet sin beslutning tilstrækkeligt, og at sagsbehandlingstiden ikke var urimelig under hensyntagen til sagens kompleksitet.

Domstolen forkastede appellen og fastslog, at formodningen om bestemmende indflydelse er velbegrundet, at Kommissionen havde begrundet sin beslutning tilstrækkeligt, og at proportionalitetsprincippet ikke var tilsidesat. Domstolen fandt dog, at sagsbehandlingstiden ved Retten var uforholdsmæssig lang, men at dette ikke kunne føre til en nedsættelse af bøden.

Afgørelse

• Domstolen forkastede appellen i sin helhed.
• FLS Plast A/S blev pålagt at betale sagens omkostninger.

Begrundelse

• Domstolen fandt, at Rettens sagsbehandlingstid var uforholdsmæssig lang, men dette kunne ikke føre til en nedsættelse af bøden, da alle anbringender mod bødens størrelse var blevet forkastet.
• Domstolen fastslog, at formodningen om bestemmende indflydelse fra et moderselskab over et datterselskab er velbegrundet og ikke i strid med uskyldsformodningen.
• Domstolen fandt, at Kommissionen havde begrundet sin beslutning tilstrækkeligt, og at FLS Plast havde haft mulighed for at varetage sine interesser.
• Domstolen afviste argumentet om, at FLS Plast skulle have haft en bødenedsættelse i medfør af samarbejdsmeddelelsen, da selskabets anfægtelser påvirkede selve grundlaget for overtrædelsen.
• Domstolen fastslog, at det solidariske ansvar for betaling af en bøde ikke kan reduceres til en form for kaution, og at bøden ikke nødvendigvis skal være proportional med overtrædelsens varighed.
• Domstolen fandt, at Rettens begrundelse var tilstrækkelig til at forstå grundene til, at proportionalitetsprincippet ikke var tilsidesat.