Stadfæstelse af Forsyningstilsynets opdeling af investeringsansøgning for netvirksomhed

Konflikten om projektets karakter og idriftsættelse

Klager indsendte den 25. juni 2019 en samlet ansøgning om forhøjelse af indtægtsrammen for 2018 efter Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 27. Ansøgningen omfattede en række anlæg (herunder station SDU og 60 kV kabler), der var idriftsat løbende i perioden 2012-2018 som led i byudviklingen i Odense Kommune.

Klager argumenterede for, at investeringerne skulle betragtes som ét samlet projekt. Klager anførte, at de i henhold til årsregnskabsloven havde pligt til løbende at indregne aktiverne i balancen, og at den økonomiske idriftsættelse over flere år ikke burde hindre en samlet behandling efter de nye regler. Forsyningstilsynet valgte dog at opdele ansøgningen, hvilket betød, at investeringer fra 2012-2016 blev afvist som for sent anmeldte, mens 2017-investeringerne blev behandlet efter de gamle regler og 2018-investeringerne efter de nye regler.

Energiklagenævnets juridiske vurdering

Nævnet lagde vægt på, at netvirksomheder har en lovbestemt pligt til at aflægge reguleringsregnskaber, jf. Elforsyningsloven § 69 b. Da klager løbende havde idriftsat anlæggene og medtaget dem i de årlige reguleringsregnskaber fra 2012 og frem, kunne aktiverne ikke anses som et samlet forhold vedrørende indtægtsrammen for 2018.

Nævnet vurderede desuden betydningen af de nye regler om væsentlighedskriterier i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 34. Nævnet henviste til forarbejderne og anførte:

"Væsentlighedskriterier anvendes derfor med henblik på at adskille omkostninger, der kan forventes dækket af indtægtsrammen, og omkostninger der ikke kan forventes dækket af indtægtsrammen."

Energiklagenævnet konkluderede, at klager havde haft muligheden for at klassificere projektet som "igangværende" på balancen, men ved at vælge løbende idriftsættelse og aktivering, havde selskabet selv lagt rammerne for den regulatoriske behandling. Forsyningstilsynets opdeling var derfor korrekt.

Energiklagenævnet stadfæster Forsyningstilsynets afgørelse. Nævnet finder, at de aktiver, som klager løbende har idriftsat og medtaget i reguleringsregnskaberne før 2018, skal behandles efter de overgangsbestemmelser, der er fastsat i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 50. Da ansøgningen for årene 2012-2016 først blev modtaget i 2019, er fristen i bekendtgørelsens § 50, stk. 5, overskredet, og retten til forhøjelse er bortfaldet. Afgørelsen er truffet i medfør af Elforsyningsloven § 89, stk. 1.

Energitilsynets afgørelse

Energitilsynet traf afgørelse den 18. juni 2018, hvor de udmeldte klagers bagudrettede reguleringspris for 2016. Afgørelsen indeholdt følgende punkter:

Håndtering af elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet

Energitilsynet fandt, baseret på Energistyrelsens vejledende udtalelse af 23. november 2016 og forarbejderne til elforsyningsloven § 19, at elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet ikke er omfattet af netvirksomhedens bevilling. Derfor skulle leverede mængder, indtægter, omkostninger, afskrivninger og værdien af netaktiver relateret til disse forbrugere ikke indregnes i reguleringsregnskabet. Klager blev pålagt at korrigere sit regnskab i henhold til Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 23, stk. 5.

Opgørelse af netaktiver

Energitilsynet vurderede, at netaktiver defineres i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 2, nr. 16 og elforsyningsloven § 5, nr. 11. De fandt, at biler, rullende materiel og værktøj ikke er en integreret og uadskillelig del af netaktiverne. Disse aktiver blev i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 31 (290/2000) defineret som "andre aktiver". Klager blev pålagt at reducere sine netaktiver for 2016 med 1.309.014 kr.

Klagers bemærkninger

Klager anførte, at de historisk set havde varetaget kundeforhold og måleransvar for transmissionskunder, der fulgte med ved købet af 60 kV nettet. De henviste til tidligere metodegodkendelser af tariffer for transmissionskunder i henhold til elforsyningsloven § 73 og elforsyningsloven § 73a, samt Energitilsynets praksis over for SEAS-NVE Net A/S, som ifølge klager skabte en berettiget forventning om, at disse kundeforhold var omfattet af deres netbevilling. Klager argumenterede desuden for, at alle aktiver, der anvendes til netaktiviteter, bør indgå i den regulerede økonomi, og henviste til Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 18, stk. 5 (325/2001) og en e-mail fra Energitilsynet til NRGi Net A/S.

Forsyningstilsynets bemærkninger

Forsyningstilsynet fastholdt, at klager ikke havde bevilling til at håndtere kunder tilsluttet transmissionsnettet, da dette er transmissionsvirksomhedens ansvar i henhold til elforsyningsloven § 5, elforsyningsloven § 19 og elforsyningsloven § 47. De afviste, at tidligere afgørelser eller vejledninger skabte en berettiget forventning, da de enten var fejlagtige, ikke rettet mod klager, eller ikke omhandlede det specifikke spørgsmål om kundehåndtering. Vedrørende netaktiver fastholdt Forsyningstilsynet, at "netaktiver" er et særligt regulatorisk begreb, der er snævrere end alle anlægsaktiver anvendt til netaktiviteter. De henviste til elforsyningsloven § 69, stk. 2 (gammel lov) og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 30 og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 31 (290/2000), som differentierede mellem netaktiver og andre aktiver. En udvidende fortolkning ville stride mod elforsyningsloven § 1 om at sikre billig elektricitet.