Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
En forbruger klagede til Energiklagenævnet over en afgørelse fra Energitilsynet. Sagen udsprang af, at elselskabet Energi Fyn opkrævede et gebyr for manuel måleraflæsning, når forbrugeren ikke selv havde foretaget aflæsning. Klageren mente desuden, at selskabets adgang til målere på privat ejendom var i strid med grundloven, og at Energitilsynet burde have taget stilling til dette.
Energitilsynet gav forbrugeren medhold i, at opkrævningen af gebyret var urimelig, da der ikke var hjemmel til det i selskabets anmeldte leveringsbestemmelser. Tilsynet afviste dog at vurdere spørgsmålet om selskabets adgang til målere i forhold til Grundloven § 72, da dette faldt uden for tilsynets kompetence.
I klagen til Energiklagenævnet fastholdt forbrugeren sin utilfredshed med gebyret og anførte yderligere, at:
Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 18. januar 2002.
Nævnet fandt ikke grundlag for at behandle spørgsmålet om gebyret, da Energitilsynet allerede havde givet klageren medhold i, at opkrævningen var urimelig.
Energiklagenævnet bemærkede, at der efter omstændighederne kan ligge en vis informationsforpligtelse for forsyningsselskabet i Elforsyningsloven § 6, stk. 3, især ved ændringer i leveringsbestemmelserne. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at forfølge dette spørgsmål yderligere i den konkrete sag.
Nævnet fastslog, at Grundloven § 72 beskytter borgere mod indtrængen fra offentlige myndigheder. Da Energi Fyn er et privat selskab og ikke en offentlig myndighed, er selskabet ikke omfattet af denne bestemmelse. Nævnet fandt derfor ikke anledning til at have bemærkninger til selskabets leveringsbestemmelser om adgang til målere eller den praksis, selskabet fulgte.
For så vidt angår klagerens bemærkninger om Energitilsynets sagsbehandling, henviste Energiklagenævnet klageren til at rette henvendelse til økonomi- og erhvervsministeren, som fører tilsyn med Energitilsynet, jf. .
Ankenævnet på EnergiområdetNævnet har netop publiceret seks nye afgørelser. Her kan du læse mere om afgørelserne og blive klogere på nævnets nyeste praksis.
Ankenævnet på EnergiområdetAnkenævnet på EnergiområdetSagen omhandler en klage over Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhedernes (tidligere AKE Forsyning A/S) opkrævning af gebyrer for måleraflæsning og forgæves kørsel. Klagen vedrører en aflæsning den 12. december 2002, hvor der blev opkrævet 137,50 kr. for forgæves kørsel og 62,50 kr. for skønnet aflæsning.
Klager anførte, at aflæsningen skete på et andet og tidligere tidspunkt (kl. 16.20) end det aftalte (kl. 17.00) med aflæsningsformanden. Klager havde forinden meddelt, at vedkommende var forhindret i at være til stede og ønskede aflæsningen som den sidste i området den pågældende dag. Klager protesterede mod gebyrerne for skønnet aflæsning og forgæves kørsel, idet det blev anført, at Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ikke kunne antage kendskab til selvaflæsning eller den generelle gebyrpolitik, når denne ikke fremgik af regningen. Endvidere blev det klaget over, at oplysningspligten, som en grundsætning i offentlighedsloven og god forvaltningsskik, ikke var iagttaget, da der ikke var oplyst om konsekvenserne af manglende aflæsning.
Nævnet har truffet afgørelse i en sag om en forbrugers klage over et fogedgebyr, der blev opkrævet efter manglende adgang til udskiftning af en elmåler.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort fire principielle sager om ulovlige rykkergebyrer, dyre tilslutningsbidrag og grænsen mellem private aftaler og erhvervsaftaler.
Energitilsynet fandt, at det ikke var urimeligt, at Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne forsøgte at aflæse tidligere end aftalt, og at forsyningsvirksomheder benytter tidsintervaller frem for præcise tidspunkter for aflæsning, jf. elforsyningsloven § 77, stk. 1 og elforsyningsloven § 6, stk. 3. Tilsynet fandt det rimeligt at opkræve gebyr for forgæves kørsel, men ikke for skønnet aflæsning, når aflæsningen var foretaget af en måleraflæser. Vedrørende oplysningspligten fandt Energitilsynet, at AKE Forsyning A/S ikke havde tilsidesat sin pligt, da takstfolderen var husstandsomdelt, og oplysninger var anmeldt til Energitilsynet i henhold til elforsyningsloven § 76.
Klager bemærkede, at Energitilsynet ikke havde vedlagt elforsyningsloven i kopi. Klager fastholdt, at der ikke var oplyst om tidsintervaller eller gebyrer for forgæves kørsel og skønnet aflæsning. Klager erklærede sig enig i gebyr for forgæves kørsel, forudsat oplysning herom. Det blev fremført, at den husstandsomdelte folder for 2003 ikke var tilgængelig under samtalen i 2002, og at virksomheden ikke uden videre kunne antage kendskab til gebyrer baseret på usikkert og potentielt forældet materiale. Klager opsummerede, at manglende oplysning om konsekvenser af manglende aflæsning ikke var i overensstemmelse med god forvaltningsskik.
Sagen blev behandlet med udgangspunkt i elforsyningsloven § 1, der omhandler lovens formål om forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Desuden blev elforsyningsloven § 6, stk. 3 anvendt, som fastslår, at kollektive elforsyningsvirksomheder skal stille ydelser til rådighed på gennemsigtige, objektive, rimelige og ensartede vilkår. Elforsyningsloven § 77, stk. 1 giver Energitilsynet beføjelse til at pålægge ændringer af priser og betingelser, hvis de strider mod loven. Oplysningspligten er reguleret af elforsyningsloven § 76, stk. 1, nr. 1, der kræver anmeldelse af priser og betingelser til Energitilsynet, samt elforsyningsloven § 82, stk. 2 og elforsyningsloven § 82, stk. 3 om offentligt tilgængelige registre. Yderligere blev Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af priser og andre betingelser for transport og levering af elektricitet samt hel eller delvis salg af ejerandele i elforsyningsvirksomheder § 9 inddraget. AKE Net's 'Leveringsbestemmelser' indeholder også relevante bestemmelser om adgang til installationer (§ 4.1), måleraflæsning (§ 6.1, § 6.9, § 6.10, § 6.12, § 6.13, § 6.14) og takstændringer (§ 8.4).
Sagen omhandler en klage over Energitilsynets afgørelse af 8. august 2002, der vedrørte en klients betaling for elforbru...
Læs mereSagen omhandler en klage over Energitilsynets afgørelse vedrørende en elregning fra NESA, hvor klageren bestred et usædv...
Læs mereStyrket forbrugerbeskyttelse og effektive sanktioner på detailmarkedet for el
