Klage over Energitilsynets afgørelse vedrørende Energi Midt A/S' vilkår og priser for egenproducenter med nettoafregning

På baggrund af ovenstående fandt Energitilsynet ikke anledning til at foretage sig videre for nuværende.

Energiklagenævnet fandt, at Energitilsynet ved sin afgørelse ikke havde taget stilling til klagens punkter. Nævnet bemærkede, at klagen ikke omfattede kravet om måling af den samlede elproduktion eller pligten til at betale (reduceret) PSO-afgift heraf.

Manglende undersøgelse og vurdering

Energiklagenævnet konstaterede, at Energitilsynet blandt andet ikke havde foretaget en egentlig undersøgelse af, hvorvidt de påklagede vilkår og priser var i overensstemmelse med godkendte og offentliggjorte priser og betingelser i henhold til Elforsyningsloven § 73a eller anmeldte og offentliggjorte tariffer og betingelser efter Elforsyningsloven § 73, stk. 2. Desuden havde Energitilsynet undladt at foretage en vurdering af rimeligheden af de påklagede vilkår og priser i henhold til Elforsyningsloven § 73.

Afgørelse

Som følge heraf fandt Energiklagenævnet, at sagen burde hjemvises til Energitilsynets realitetsbehandling af de påklagede spørgsmål. Energitilsynets afgørelse af 23. august 2006 blev derfor hjemvist. Afgørelsen er truffet efter Elforsyningsloven § 89 og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Søgsmål ved domstolene til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet skal anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Energitilsynet afviste klagen den 15. maj 2018. Tilsynet begrundede afvisningen med, at klager ikke var direkte kunde hos Cerius i relation til den løbende afregning af elforbrug og produktion, som håndteres via elhandelsvirksomheden. Energitilsynet henviste til, at klageberettigelse i henhold til Bekendtgørelse om frister for Energitilsynets behandling af visse klager § 1 forudsætter en "væsentlig og individuel interesse i afgørelsen", hvilket tilsynet ikke fandt opfyldt.

Klager påklagede Energitilsynets afgørelse til Energiklagenævnet og fastholdt, at klager som elforbruger i Cerius' bevillingsområde var tvunget til at være tilsluttet Cerius' elnet og dermed direkte berørt af Cerius' vilkår. Klager argumenterede for, at engrosmodellens indførelse ikke fratog elforbrugere muligheden for at klage over netselskabernes priser og betingelser, og at en sådan fortolkning ville gøre elforbrugerne retsløse. Klager anførte desuden, at Energitilsynets fortolkning var i strid med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF artikel 37, stk. 11, som klager mente gav alle parter adgang til at klage over netvirksomheders diskriminerende adfærd, uanset om de var særligt berørt. Klager henviste til, at der var et løbende kundeforhold med Cerius vedrørende eldistributionsydelser, og at rådighedsbetalingen ramte klager særligt hårdt.

Energitilsynet fastholdt sin afvisning og henviste til lovbemærkningerne til elforsyningsloven § 22 og elforsyningsloven § 72 b, som fastslår, at netydelsen er en engrosleverance til elhandelsvirksomheden, og at elhandelsvirksomheden er den primære part i forhold til forbrugeren vedrørende den løbende levering. Energitilsynet henviste også til Energistyrelsens udtalelse om, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF artikel 37, stk. 11, er implementeret i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler om partsstatus, der kræver en individuel og væsentlig interesse.