Klage over Energitilsynets afgørelse vedrørende grundlaget for opkrævning af rådighedsbetaling

Lovgrundlag og tidligere praksis

Sagen blev behandlet i lyset af elforsyningsloven § 6, stk. 3, som kræver, at ydelser stilles til rådighed på gennemsigtige, objektive, rimelige og ensartede vilkår. Desuden var elforsyningsloven § 9, stk. 1 og elforsyningsloven § 9, stk. 2 relevante for fordeling af omkostninger. Elforsyningsloven § 69, stk. 1 og elforsyningsloven § 70, stk. 1 fastsætter principper for prisfastsættelse under hensyntagen til omkostninger og indtægtsrammer. Elforsyningsloven § 73 er central, da den kræver, at prisfastsættelsen sker efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. Tidligere praksis fra Konkurrenceankenævnet, herunder kendelser fra 1996 og 1997, har også bekræftet muligheden for at opkræve rådighedsbetaling fra egenproducenter.

Sagen var en del af et større kompleks af klagesager, der også omfattede A/S Dansk Shell og Nakskov Sukkerfabrik. Energi Fyn Net A/S havde desuden stævnet Dalum Papir A/S for Østre Landsret med krav om betaling af rådighedsbetaling.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 28. oktober 2002, hvilket betød, at Energi Fyn Net A/S's model for opkrævning af rådighedsbetaling lå inden for rammerne af elforsyningsloven § 73.

Netselskabernes adgang til rådighedsbetaling

Nævnet bekræftede den langvarige praksis i Elprisudvalget, Konkurrenceankenævnet og Energiklagenævnet for, at der kan opkræves en rådighedsbetaling. Det blev fastslået, at netrådighedsydelser som udgangspunkt indgår i fordelingen af de generelle omkostninger og i tariferingen på et givet spændingsniveau på lige fod med andre ydelser, der betales via nettariffen. Dette forudsætter dog overholdelse af de rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i elforsyningsloven § 73.

Prisfastsættelse og køberkategorier

Energiklagenævnet anerkendte, at elforsyningsvirksomhederne har et spillerum for prisfastsættelse af specielle ydelser. Det er et centralt element, at selskaberne tilstræber en omkostningsægte tarifering for at forhindre krydssubsidiering mellem kundegrupper. Nævnet fandt, at egenproducenter adskiller sig fra øvrige netbrugere ved at have adgang til en særlig ydelse (rådighed over potentiel effekt) forårsaget af deres egenproduktion. Det blev anset for acceptabelt at gruppere større købervirksomheder som Dalum Papir A/S i kategorien "egenproducenter", da de udviste ensartede karakteristika. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at Energitilsynet ikke havde valgt at kategorisere efter effekt eller andre specifikke parametre, da den nærmere kategorisering er netselskabernes beføjelse inden for lovens rammer.

Betingelser for rådighedsbetalingens gyldighed

Modellen for Energi Fyn Net A/S's beregning af rådighedsbetaling blev fundet at være i overensstemmelse med elforsyningsloven § 73, forudsat at to betingelser var opfyldt:

• Netselskabet skal afgrænse ydelsen til de kW eller det dertil svarende antal kWh, som egenproducenten enten kan trække fra nettet eller kan have behov for.
• Netselskabet skal reducere rådighedsbetalingens afregningsgrundlag i det omfang, hvor egenproducenten benytter den aftalte rådighed til at få levering og betaler nettarif herfor.

Individuel tarifering og omkostningsdækning

Nævnet tilsluttede sig Energitilsynets vurdering af, at det ikke kan anses for urimeligt, at ydelser vedrørende rådighed indgår i omkostningsgrundlaget for netvirksomhedernes prisfastsættelse på lige fod med øvrige ydelser. Det blev også fundet rimeligt, at netvirksomhederne kan tage udgangspunkt i nettariffen, hvorfra omkostningsbesparelser fra egenproduktionen trækkes fra, beregnet som sparet nettab og sparede netinvesteringer i henhold til Bekendtgørelse om elafregningspriser for decentrale elproducenter § 2.

Energiklagenævnet fandt, at elforsyningsloven § 73 indebærer, at rådighedsbetalingen maksimalt kan relatere sig til egenproducenternes faktiske mulighed eller behov for træk fra nettet, og at den ikke kan opkræves ud over kablets overførselskapacitet. Det blev også fastslået, at omkostningselementer som drift og vedligeholdelse er fælles og derfor rimeligt kan indgå i rådighedsbetalingen, uanset egenproducentens investeringer i egne anlæg.

Nævnet bemærkede, at individuel tarifering beror på en konkret vurdering fra virksomhed til virksomhed, men at udgangspunktet er et kollektivt og solidarisk elforsyningssystem, hvor individuel tarifering ofte er uforholdsmæssigt vanskelig. Dalum Papirs anbringender om diskrimination blev ikke imødekommet, da egenproducenters brug af nettet adskiller sig fra andre virksomheders, og den indførte begrænsning i trækningsretten på 9.000 kWh/time imødekom et hovedpunkt i klagen.

• Ydelsen (rådigheden) skal afgrænses til den effekt (kW) eller det tilsvarende energiforbrug (kWh), som virksomheden reelt kan trække fra nettet eller har behov for.
• Rådighedsbetalingen skal reduceres i takt med, at virksomheden rent faktisk aftager strøm fra nettet og betaler almindelig nettarif herfor.

Energitilsynet fandt det desuden ikke sandsynliggjort, hvorfor rådighedsbetalingen for A/S Dansk Shell, der var tilsluttet på et højt spændingsniveau (A-niveau), var højere end for kunder på lavere spændingsniveauer (B-niveau). Dette skulle undersøges nærmere i henhold til Elforsyningsloven § 77, stk. 1.

Klagerens centrale anbringender

A/S Dansk Shell klagede over afgørelsen med følgende hovedargumenter:

• En rådighedsbetaling bør baseres på de faktiske, reelle omkostninger ved at stille nettet til rådighed, ikke på en reduceret nettarif for egenproduceret el.
• Modellen er diskriminerende, da andre forbrugere kan variere deres elforbrug uden at blive pålagt en lignende afgift.
• Prisfastsættelsen er uigennemskuelig og urimelig, især da betalingen på A-niveau oversteg betalingen på B-niveau.
• Modellen er en omgåelse af loven, da den i praksis pålægger afgifter på el, der ikke leveres fra nettet.

Netselskabets synspunkter

TRE-FOR Elnet A/S forsvarede modellen med, at:

• Rådighedsbetalingen dækker omkostninger til anlæg, der udelukkende står til rådighed for A/S Dansk Shell.
• Uden betalingen ville andre forbrugere skulle dække disse omkostninger, hvilket ville være i strid med forbuddet mod krydssubsidiering i Elforsyningslovens § 73.
• Tarifering baseres på generelle principper for køberkategorier, og individuel sagsbehandling er administrativt uholdbar.