Elforsyningsloven § 27

Ifølge stk. 1 kan systemansvarlig virksomhed kun udøves efter bevilling. Bestemmelsen er en videreførelse af bestemmelserne i den hidtil gældende lov, § 3 a, stk. 1, hvorefter den systemansvarlige virksomhed kun kan udøve sine aktiviteter efter bevilling, som gives af miljø- og energiministeren. Det er dog ikke som tidligere en forudsætning for at opnå bevilling, at den systemansvarlige skal eje transmissionsnet. Det anses for tilstrækkeligt til varetagelse af den systemansvarlige virksomheds opgaver, at ejere af transmissionsnet skal stille driften af transmissionsnettet til rådighed for den systemansvarlige virksomhed i nødvendigt omfang. Tildeling af bevilling er betinget af, at virksomheden opfylder kravene i kapitlerne 7 og 8 og § 97, stk. 2.

Bevilling gives af miljø- og energiministeren for 20 år, jf. stk. 2. De nuværende systemansvarlige virksomheder Eltra og Elkraft System forventes at ville ansøge om bevilling til videreførelse af deres virksomheder, når deres nuværende bevillinger udløber den 31. december 1999. Hvis disse virksomheder opfylder betingelserne herfor, påregnes bevilling udstedt til disse med en geografisk afgrænsning, som svarer til virksomhedernes område i dag.

Til § 28

Bestemmelserne angiver den systemansvarlige virksomheds opgaver. Henvisningen til § 9 i forslaget angiver hvilke opgaver, der efter § 9 skal finansieres af alle elforbrugere inden for det sammenhængende elforsyningssystem.

Den systemansvarlige virksomhed skal ifølge stk. 2 iagttage fortrolighed om kommercielle oplysninger og må ikke forskelsbehandle brugere af systemet eller kategorier af brugere eller begunstige egne selskaber eller ejere. Forbudet mod forskelsbehandling skal sikre en ligelig, objektiv og ikke-diskriminerende behandling af brugere og virksomheder og hindre krydssubsidiering til fordel for bestemte brugere eller den systemansvarlige virksomheds ejerkreds.

Den systemansvarlige virksomhed skal udføre de i forslagets stk. 3 nævnte opgaver.

I medfør af stk. 3, nr. 1, pålægges den systemansvarlige virksomhed at sikre den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningssystem og at sørge for, at den nødvendige forsyningskapacitet til systemets fysiske regulering er til stede. Den systemansvarlige virksomhed skal i den daglige drift sikre, at der er tilstrækkelige produktions- og netreserver til rådighed, også ved revisioner af produktionsanlæg og net.

Den systemansvarlige virksomhed overvåger produktionsomfang, forbrug og flow af reaktiv effekt i nettet og opretholder balance og frekvens, spænding m.v. Virksomheden foretager de nødvendige analyser og vurderinger af stabilitet og forsyningssikkerhed og tager de nødvendige forholdsregler ved fejl m.v. Endelig skal den systemansvarlige virksomhed koordinere afbrydelser og fastlægge koblingstilstand i transmissionsnettet.

Håndteringen af det samlede systems tekniske kvalitet og balance vil blive sikret af den systemansvarlige virksomhed dels ved planlægning, dels ved overvågning og indgreb i systemet i driftøjeblikket. Den systemansvarlige virksomhed tildeles i § 31 de nødvendige beføjelser til opretholdelse af den tekniske kvalitet og balance.

Til brug for markedets aktuelle og potentielle aktører og til belysning af opfyldelsen af offentlige forpligtelser udarbejder den systemansvarlige virksomhed årlige oversigter og prognoser, jf. nr. 2, herunder blandt andet prognoser for det forventede omfang af den prioriterede elektricitet, som forbrugerne er forpligtet til at aftage.

Bestemmelsen i nr. 3 pålægger den systemansvarlige virksomhed at samarbejde med andre systemansvarlige virksomheder, herunder systemansvarlige virksomheder i andre lande, om brugen af de eksisterende samkøringsforbindelser og om ensartede retningslinjer for betjening af markedsaktørerne.

Formålet er at udnytte de fordele, der ligger i at kunne udveksle elektricitet med nabosystemer, og sikre ensartede og gensidigt ligeværdige betingelser for transport af el mellem landene. Sammenkoblingen med udlandet - særligt Norge og Sverige - indebærer store fordele, både hvad angår forsyningssikkerhed, ressourceudnyttelse og miljøbelastning. Danske elselskaber kan udnytte vandkraftens fordele i samspillet med vindmølleproduktionen og kraftvarmeproduktion i Danmark. Norge og Sverige kan udnytte forsyningssikkerheden i det danske system, som ikke på samme måde som det svenske og norske produktionssystem er klimaafhængigt. Dertil kommer, at konkurrencen især på det svenske og danske marked med få producenter vil være begrænset uden samspilsmuligheden.

I samarbejdet indgår særligt spørgsmål om adgangen til og tarifering af overføringsforbindelserne mellem landene, men også spørgsmål om balancehåndtering, netbegrænsninger m.v. Det er væsentligt, at de aftaler, som den systemansvarlige virksomhed indgår omkring brugen og driften af samkøringsforbindelserne, medvirker til en optimal udnyttelse.

Ifølge nr. 4 skal den systemansvarlige virksomhed medvirke til at sikre, at elektricitet fra den prioriterede produktion fordeles forholdsmæssigt til forbrugerne. Dette skal ske i samarbejde med netvirksomhederne, der i medfør af lovforslaget får det lokale ansvar for, at elektriciteten fordeles til forbrugerne forholdsmæssigt.

Efter nr. 5 skal den systemansvarlige virksomhed i samarbejde med netselskaberne medvirke til at sikre netadgang og adgang til transit. Enhver har, jf. § 24, adgang til at benytte det kollektive elforsyningsnet til transport af elektricitet. Transporten kan dog kun ske til de, der efter bestemmelsen i § 7 har ret til at få leveret elektricitet efter eget valg af leverandør. Vilkårene for eltransit fastsættes ved forhandling med den systemansvarlige virksomhed. National forsyningssikkerhed har i den forbindelse højeste prioritet.

Medvirkende til at markedet kan fungere optimalt er også, at brugerne af nettet betjenes effektivt og har lige og nem adgang til nødvendige informationer om tilgangen til markedet, jf. nr. 6. Den systemansvarlige virksomhed skal bidrage til at skabe overblik i markedet ved som minimum regelmæssigt at publicere information om tariffer for net- og systemtjenester, periodiske rapporter om systemets drift, herunder elforbrug, produktion, udvekslinger og statistik, prognoser for den prioriterede produktion m.v. Heri kan også indgå, at virksomheden, bl.a. ved hjælp af moderne informationsteknologi, holder forbrugerne orienteret på objektiv og gennemsigtig måde om mulighederne på markedet.

Den systemansvarlige virksomhed skal, jf. nr. 7, udarbejde en plan for det fremtidige behov for transmissionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem og transmissionsforbindelser til andre net. Bestemmelsen er sammen med nr. 2 en delvis videreførelse af den integrerede ressourceplanlægning (IRP) og den planlægning, der tidligere er sket i et samarbejde mellem net- og produktionsselskaberne. Efter disse bestemmelser er det den systemansvarlige virksomhed, der har ansvaret for en videreførelse af denne planlægning. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen.

Viser der sig behov for om- og nybygning af transmissionsnet skal den systemansvarlige virksomhed tage initiativ til at samarbejde med transmissionsvirksomhederne herom, jf. nr. 8.

I nr. 9 pålægges den systemansvarlige virksomhed årligt at udarbejde en miljøberetning, som redegør for udviklingen i de væsentligste miljøforhold for el- og kraftvarmeproduktion inden for eget systemområde. Redegørelsen bør indeholde en status for det foregående år samt en prognose for eksempelvis de efterfølgende 10 år. Blandt emnerne i beretningen er områdets samlede emissioner af CO2, SO2 og NOx-redegørelse om restprodukter m.v. Redegørelsen indsendes til Energistyrelsen. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med nr. 2 og nr. 7 samt det af ministeren samtidigt hermed fremsatte lovforslag om fastsættelse af CO2 kvoter for elproduktionen. Miljø- og energiministeren vil kunne fastlægge det nærmere indhold i redegørelsen, herunder samordning af indberetninger.

Måling af energistrømmene i systemet er i forbindelse med den øgede markedsåbning et vigtigt element til afregning af alle foretagne transaktioner herunder elhandler i elmarkedet. Det er væsentligt, at målingen foretages korrekt og efter samme principper i hele det sammenhængende forsyningsområde. Målingen omfatter al produktion og forbrug, men med mulighed for, at produktionen på anlæg under en nærmere angiven bagatelgrænse anslås. For slutkunder med ret til eget valg af leverandør, jf. § 7, foretages ligeledes energimålinger i fornødent omfang. Den systemansvarlige virksomhed udarbejder, eventuelt i samarbejde med øvrige systemansvarlige, de nødvendige forskrifter for netvirksomhedernes energimålinger, jf. nr.10.

Den systemansvarlige virksomhed gennemfører den nødvendige afregning, jf. nr. 11, og opkræver betaling til dækning af de offentlige forpligtelser. Bestemmelsen er en videreførelse af princippet i gældende lov. Afregningen forudsætter blandt andet, at den systemansvarlige virksomhed løbende indsamler data fra de måleransvarlige med henblik på afregning af bl.a. balanceydelser, nettjenester, systemtjenester og prioriteret produktion.

Til § 29

Bestemmelsen giver ministeren hjemmel til at sikre, at elforsyningsvirksomhederne gennem forskning og udvikling kan bidrage til en miljømæssig gunstig udvikling inden for elsektoren. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende bestemmelser.

Specielt kan der være behov for at pålægge de kollektive elforsyningsselskaber at igangsætte forskning og udvikling inden for konkrete områder, hvor markedet ikke kan forventes at initiere den ønskede forskning og udvikling.

Det forudsættes, at den systemansvarlige virksomhed påtager sig ansvaret med at sikre, at der udføres sådanne forsknings- og udviklingsprojekter, som er nødvendige for udbygning med miljøvenlige elproduktionsanlæg. Der sigtes særligt til projekter, der ikke umiddelbart er kommercielle, men på sigt har mulighed for at blive økonomisk bæredygtige. Ved at lægge det samlede ansvar for forsknings- og udviklingsopgaver hos den systemansvarlige virksomhed frem for en opdeling på flere parter, forventes det at der kan opnås en mere helhedsorienteret forsknings- og udviklingsplanlægning.

Der kan kun anvendes midler hertil i overensstemmelse med fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling m.v.

Forslagets stk. 2 giver hjemmel til, at miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om udførelsen af de ovennævnte opgaver. Sådanne regler kunne være krav om, at forsknings- og udviklingsindsatsen indgår i en af den systemansvarlige virksomhed udarbejdet forsknings- og udviklingsplan, at planen er udarbejdet i et tæt samarbejde med de berørte parter inden for sektoren og at planen har opnået godkendelse fra miljø- og energiministeren. Der vil endvidere kunne stilles krav om, at resultaterne af forsknings- og udviklingsindsatsen som hovedregel skal være tilgængelige for offentligheden.

Til § 30

Miljø- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at den systemansvarlige virksomhed skal drage omsorg for, at der opretholdes de nødvendige lagre af brændsel til el- og kraftvarmeproduktion. Bestemmelsen, der medvirker til en opretholdelse af forsyningssikkerheden, er en videreførelse af princippet i den hidtil gældende lovs § 9 e, hvor elforsyningsvirksomhederne kollektivt, som en offentlig forpligtelse, er ansvarlige for at opretholde fornødne brændselslagre. Med bestemmelsen placeres ansvaret for opgavens udførelse nu hos den systemansvarlige virksomhed. Af praktiske grunde giver bestemmelsen mulighed for at fastsætte regler om, at elproduktionsvirksomhederne skal bistå ved indkøb og anbringelse m.v. af lagrene.

Med bestemmelsen i § 30, stk. 2, videreføres muligheden i den gældende elforsyningslov for at påbyde anlæggelsen af en elektrisk forbindelse mellem Fyn og Sjælland. Samtidigt præciseres det, at pligten til efter påbud at anlægge en sådan forbindelse påhviler de systemansvarlige virksomheder.

Til § 31

Bestemmelsen angiver nogle centrale forhold om den systemansvarlige virksomheds kompetence. I nr. 1 fastslås det, at den systemansvarlige virksomhed med henblik på varetagelsen af systemets døgn- og balanceplanlægning og til opfyldelse af sine forpligtelser i øvrigt kan indhente nødvendige oplysninger hos bevillingspligtige virksomheder, forbrugere og andre brugere af nettet.

I nr. 2 gives mulighed for, at den systemansvarlige virksomhed såvel i selve driftsdøgnet som umiddelbart forinden kan kræve de nødvendige omlægninger af de af net-, forsynings-, produktionsvirksomheder og andre aktørers planlagte transaktioner, herunder beordre nødvendige op- og nedreguleringer af produktionen. Omlægningerne af planlagte transaktioner skal ske efter åbne, effektive og objektive kriterier.

Til § 32

Det foreslås, at miljø- og energiministeren udnævner 2 medlemmer uden stemmeret i en systemansvarlig virksomheds bestyrelse. Der er dog ikke noget til hinder for, at bestyrelsen beslutter, at de skal have stemmeret. Det forudsættes, at de systemansvarlige virksomheder i almindelighed vil have en bestyrelse, men hvis dette ikke er tilfældet, finder bestemmelsen analog anvendelse på det tilsvarende organ, der forestår virksomhedens overordnede ledelse. Medlemmer udnævnes for en periode af 4 år og har samme rettigheder og pligter som de øvrige medlemmer. Formålet med denne repræsentation er at sikre, at bredere offentlige og samfundsmæssige interesser kommer til orde i ledelsen af de systemansvarlige virksomheder, som har en nøgleposition, når det drejer sig om gennemførelsen af de energipolitiske prioriteringer i elsektoren.

De offentlige repræsentanter skal samtidig sikre offentlig indseende med de ledelsesmæssige dispositioner. Repræsentanterne skal være uafhængige af kommercielle- eller partsinteresser. Det er hensigten, at de udpegede repræsentanter skal have energifaglig indsigt og samfundsmæssigt engagement.

Til kapitel 6

Forsyningspligtig virksomhed