Energiklagenævnet stadfæster afgørelse om tilslutningspligt trods dispensation

Klager anførte, at masseovnen kun blev brugt til "hyggevarme" (ca. 3,5 rummeter træ/år) og ikke var tilsluttet varmtvandsproduktion. Klager mente, at etableringsomkostningerne var uforholdsmæssigt høje sammenlignet med naboer.

Horsens Kommune fastholdt afgørelsen og anførte, at klagers ejendom ikke kunne fritages fra tilslutningspligt. Kommunen vurderede, at udgiften til stikledning ikke skulle medregnes i vurderingen af uforholdsmæssig bekostning i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 1. Desuden kunne ejendommen ikke fritages på grund af masseovnen i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 2, da naturgasforbruget var over 50% af det samlede energiforbrug.

Energiklagenævnet stadfæstede Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014 om pålæg af tilslutningspligt til fjernvarme.

Energiklagenævnets vurdering af projektforslaget

Energiklagenævnet vurderede, at Horsens Kommunes behandling og godkendelse af projektforslaget var sket i overensstemmelse med de formelle procedureregler i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg §§ 2-5 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 20, stk. 1. Projektforslaget indeholdt de nødvendige forudsætninger, og klager havde haft mulighed for at kommentere det. Tilslutningspligten var dermed pålagt med rette.

Mangelfuld begrundelse og reparation af sagsbehandlingsfejl

Horsens Kommunes oprindelige afgørelse af 2. september 2014 opfyldte ikke kravene til begrundelse i Forvaltningslovens §§ 22 og 24, da den manglede henvisning til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 1 og 2 samt en redegørelse for de faktiske omstændigheder, der lå til grund for vurderingen af spørgsmålet om fritagelse. Energiklagenævnet fandt dog, at denne sagsbehandlingsfejl var blevet repareret under nævnets behandling af sagen, idet kommunen havde uddybet sin begrundelse, og klager var blevet partshørt over disse bemærkninger. En hjemvisning af sagen ville desuden medføre en lang sagsbehandlingstid.

Vurdering af fritagelsesgrundlag

Energiklagenævnet vurderede klagers anmodning om fritagelse fra tilslutningspligt ud fra to hovedpunkter:

• Uforholdsmæssig bekostelig omstilling (Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 1): Nævnet fastholdt sin praksis om, at vurderingen af, om en omstilling er uforholdsmæssig bekostelig, kun skal omfatte omkostninger til den fysiske omstilling, ikke tilslutningsafgifter (som prisen for stikledninger er en del af). Vurderingen skal foretages i forhold til omkostningerne ved at omstille en tilsvarende ejendom uden behov for større installations- eller bygningsmæssige ændringer, og ikke i forhold til omkostningerne ved at bibeholde en alternativ varmekilde. På dette grundlag tilsluttede nævnet sig Horsens Kommunes vurdering om, at klagers ejendom ikke kunne fritages.
• Vedvarende energianlæg (Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 2): Klagerens masseovn opfyldte ikke betingelserne for fritagelse. Ifølge Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 1, nr. 8 skal et træfyr være koblet til centralvarmeanlægget. Da klagers masseovns varmeflade til brugsvand ikke var tilsluttet, var et grundlæggende krav for fritagelse ikke opfyldt. Derfor kunne ejendommen heller ikke fritages på dette grundlag.

Energiklagenævnets afgørelse er truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 22, stk. 1.

Klageren påpegede også, at Fjernvarme Horsens ikke havde garanteret forsyningsmulighed for bestående ejendomme, før forsyning var mulig fra de kommende tekniske anlæg, hvilket blev anset for at være i strid med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 6. Derudover blev projektforslagets beregninger af forbrugerøkonomien kritiseret for at være misvisende, idet varmepumpens virkningsgrad var sat for lavt (3,3 mod over 4), og prisen for høj (126.310 kr. mod ca. 60.000 kr.). For naturgasfyr var der regnet med nyinvestering, men virkningsgraden var sat efter et gammelt fyr. Klageren fandt, at disse misforhold gjorde beregningerne uretvisende, og at kommunen derfor ikke kunne godkende projektet.

Endvidere anførte klageren, at tilslutningsfristen på 9 år startede for tidligt, længe før Fjernvarme Horsens kunne forsyne området. Klageren ønskede ikke at betale faste gebyrer uden at bruge fjernvarme og mente, at fjernvarme var et forældet opvarmningsprincip, der var for langt fra forbrændingsanlægget, hvilket medførte stort tab i ledningerne og forurening ved nedgravning. Klageren ønskede at være miljøbevidst og vælge individuelle, miljøvenlige løsninger som varmepumper eller solpaneler i fremtiden.

Horsens Kommunes bemærkninger

Horsens Kommune fastholdt, at der ikke var noget til hinder for at pålægge tilslutningspligt til et fjernvarmenet, selvom det fik varme fra store kraftvarmeanlæg. Kommunen anførte, at fjernvarmeselskabet ikke har pligt til at forsyne bestående ejendomme, før ledningsnettet er udrullet, og at tilslutningsfristen på 9 år gælder fra pålægget, ikke fra udrulning, hvilket er i tråd med Energistyrelsens vejledning.

Kommunen bemærkede, at det ikke er et krav for godkendelse af et projekt efter varmeforsyningsloven, at der er positiv forbrugerøkonomi i de konkrete eksempler. Beregningerne af forbrugerøkonomien var baseret på undersøgelser og beregninger foretaget af Rambøll, som anvendte en gennemsnitlig årlig virkningsgrad for varmepumper, der leverer både rumopvarmning og varmt brugsvand. Kommunen forklarede, at virkningsgrader over 4 ofte kun gælder i prøvesituationer uden varmt brugsvand. For gasfyr var der anvendt en årlig gennemsnitlig virkningsgrad for et nyt gasfyr, som var konservativt sat.

Kommunen oplyste, at klageren ikke havde uddybet sin anmodning om dispensation fra tilslutningspligten i høringsperioden, og at afgørelsen derfor byggede på de tilgængelige data. Kommunen fremhævede, at efterfølgende installation af en varmepumpe ikke kan begrunde fritagelse fra tilslutningspligten, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 16.