Civilretligt forlig og omkostningsfordeling mellem golfanlæg, forsikringsselskab og entreprenør

Retten i Esbjerg stadfæstede det indgåede forlig og traf afgørelse vedrørende de resterende tvistepunkter om sagsomkostninger og retsafgifter.

Dommens hovedpunkter:

• Betaling: Ansager Byg A/S blev pålagt at betale 380.502,28 kr. til sagsøgeren. Danske Forsikring A/S blev pålagt at betale renter for en specifik periode før byggefirmaets indtræden i sagen.
• Sagsomkostninger: Retten fastsatte sagsomkostningerne således, at Danske Forsikring A/S skal betale 58.160 kr. til sagsøgeren. Herefter skal Ansager Byg A/S betale 77.113,75 kr. til Danske Forsikring A/S til dækning af deres omkostninger, herunder udgifter til syn og skøn på 19.793,75 kr.
• Retsafgifter: I medfør af Retsafgiftsloven § 2, stk. 6 besluttede retten at tilbagebetale en tredjedel af berammelsesafgiften til både sagsøgeren og sagsøgte (i adcitationssagen), svarende til 1.570 kr. til hver.
• Forrentning: Alle omkostningsbeløb skal forrentes efter Renteloven § 8a.

Divisionsforeningens centrale argumenter

• DS's markedsføring og væddemålsudbud, som direkte relaterede sig til DF's arrangementer, stred mod den generelle bestemmelse om god markedsføringsskik i Markedsføringsloven § 3.
• DS udnyttede DF's investeringer og omdømme (goodwill) uberettiget, hvilket udgjorde en form for snyltning, der krænkede DF's position som primær rettighedsindehaver af de kommercielle værdier forbundet med ligaen.
• DF krævede et beløb på 5 millioner DKK i erstatning og godtgørelse for den uretmæssige udnyttelse.

Danske Spils forsvar

DS påstod frifindelse og hævdede, at:

• Oplysninger om kampprogrammer og resultater er offentligt tilgængelige fakta, som enhver har ret til at anvende i deres erhvervsvirksomhed.
• Der ikke eksisterer en almindelig 'event right'-beskyttelse i dansk ret, der giver DF eneret til kommercielt at udnytte selve de sportslige begivenheder over for tredjemand.
• Deres brug af fakta var almindelig brug i markedet og ikke udtryk for vildledende markedsføring eller en uretmæssig tilegnelse af DF's særpræg eller logoer.

DS betonede, at de som almennyttigt selskab bidrog betydeligt til dansk idræt, men at dette ikke var afgørende for det juridiske spørgsmål om, hvorvidt brugen af kampprogrammer var lovlig.

Parternes centrale krav kan opsummeres i denne tabel: