Retsafgiftsloven § 2

Bestemmelsen fastsætter den retsafgift, der i en civil retssag i 1. instans skal betales for hovedforhandlingen eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor.

Udgangspunktet er, at der skal betales retsafgift for hovedforhandlingen eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor, i sager med en økonomisk værdi over 100.000 kr., jf. stk. 1. Med hensyn til afgrænsningen af sager med økonomisk værdi i forhold til sager uden økonomisk værdi henvises til bemærkningerne til § 1, stk. 2.

I de sager, hvor retsafgiften for sagsanlæg i medfør af § 1, stk. 2, 2. pkt., udgør 750 kr. uanset sagens værdi, skal der dog ikke betales retsafgift for hovedforhandlingen eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor, jf. stk. 2. Det drejer sig om sager, der alene angår servitutter og partielle brugsrettigheder, for hvilke der ikke betales vederlag, mortifikation af værdipapirer, servitutter, brugsrettigheder eller grundbyrder, erhvervelse af ejendomsdom eller dødsformodning. Dette gælder uanset en sådan sags økonomiske værdi.

I sager, der angår prøvelse af myndighedsudøvelse, eller som er omfattet af retsplejelovens § 327, stk. 1, nr. 3 eller 4 (sager om opfyldelse af visse klagenævnsafgørelser mv.), udgør afgiften for hovedforhandlingen eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor, 3.000 kr., jf. stk. 3.

I andre sager, hvor der skal betales afgift for hovedforhandlingen eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor, afhænger afgiften af sagens økonomiske værdi, jf. stk. 4.

Er den økonomiske værdi højst ¼ mio. kr., udgør afgiften 3.000 kr., er værdien højst ½ mio. kr., er afgiften 8.000 kr., og er værdien højst 1 mio. kr., er afgiften 14.000 kr. Tabellen indeholder yderligere 6 afgiftssatser for sager med en økonomisk værdi på over henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5 og 6 mio. kr., hvor afgiften udgør henholdsvis 35.000 kr., 60.000 kr., 85.000 kr., 110.000 kr., 135.000 kr. og 160.000 kr. Den maksimale afgift er således 160.000 kr.

Afgiften for hovedforhandlingen skal betales, når retten fastsætter tidspunktet for hovedforhandlingen, dog tidligst 3 måneder før hovedforhandlingen, men bortfalder – og tilbagebetales – hvis retten senest 2 uger før hovedforhandlingen modtager meddelelse om, at sagen er bortfaldet, jf. stk. 5.

2-ugersfristen gælder i forhold til hovedforhandlingens begyndelse. Hvis hovedforhandlingen skal begynde eksempelvis den 15. juni kl. 9.30, tilbagebetales afgiften for hovedforhandlingen, hvis retten senest den 1. juni kl. 9.30 modtager meddelelse om, at sagen er bortfaldet.

3-månedersfristen gælder også i forhold til hovedforhandlingens begyndelse, men det vil i praksis ikke være nødvendigt at regne med tidspunktet på dagen. Hvis hovedforhandlingen skal begynde eksempelvis den 15. juni kl. 9.30, vil der først være grund til at iværksætte en rykkeprocedure for betaling af retsafgiften for hovedforhandlingen, når det kan konstateres, at afgiften ikke blev betalt senest ved udgangen af den 15. marts.

Hvis hovedforhandlingens begyndelse ændres på et tidspunkt, hvor afgiften endnu ikke er forfaldet (dvs. mere end 3 måneder før det tidligere fastsatte tidspunkt for hovedforhandlingen), gælder 3-månedersfristen i forhold til det nye tidspunkt for hovedforhandlingen. Hvis hovedforhandlingens begyndelse derimod ændres, efter at afgiften er forfaldet (dvs. mindre end 3 måneder før det tidligere fastsatte tidspunkt for hovedforhandlingen), påvirker det ikke afgiftens betaling. Afgiften skal altså i denne situation ikke tilbagebetales, selv om der er mere end 3 måneder til det nye tidspunkt for hovedforhandlingen. Hvis afgiften ikke er betalt endnu, skal der endvidere iværksættes rykkerprocedure og ved manglende betaling ske afvisning af sagen, selv om der er mere end 3 måneder til det nye tidspunkt for hovedforhandlingen.

Hvis hovedforhandlingens begyndelse ændres, gælder 2-ugersfristen imidlertid i forhold til det nye tidspunkt for hovedforhandlingen, uanset om ændringen sker mere eller mindre end 2 uger før det tidligere fastsatte tidspunkt for hovedforhandlingen.

Når hovedforhandlingen er gået i gang, kan dens begyndelsestidspunkt i sagens natur ikke længere ændres. En udsættelse af sagen, efter at hovedforhandlingen er gået i gang, har derfor ikke betydning for afgiften for hovedforhandlingen. Afgiften bortfalder således ikke i tilfælde, hvor sagen, efter at hovedforhandlingen er gået i gang, udsættes og senere bortfalder.

Har retten i medfør af retsplejelovens § 253 begrænset hovedforhandlingen til en del af det krav, sagen angår, eller til et af flere krav eller spørgsmål i sagen, skal retsafgiften for hovedforhandlingen ikke desto mindre opgøres ud fra sagens samlede værdi. Til gengæld skal retsafgiften kun betales én gang. Fortsætter sagen efter en sådan delhovedforhandling, skal der således ikke betales nogen retsafgift for senere delhovedforhandlinger. Udvides påstanden, skal retsafgiften dog omberegnes, jf. forslaget til § 3, stk. 5, og medfører omberegningen, at retsafgiften for hovedforhandlingen stiger (fordi sagen rykker op i et højere afgiftstrin), skal forhøjelsen betales for en senere delhovedforhandling.

Afgiften for skriftlig behandling, der træder i stedet for hovedforhandling, skal betales, når retten træffer beslutning om skriftlig behandling. Afgiften bortfalder – og tilbagebetales – hvis retten inden indleveringen af det sidste procedureindlæg modtager meddelelse om, at sagen er bortfaldet, jf. stk. 6.

Afgiftspligten efter § 2 påhviler sagsøgeren, jf. stk. 1, 2. pkt.

Sagsøgtes påstand om selvstændig dom betragtes dog i afgiftsmæssig henseende som et selvstændigt søgsmål, jf. forslaget til § 5. Afgiftspligten efter § 2 for sagsøgtes påstand om selvstændig dom påhviler derfor sagsøgte.

Hvis afgiften for hovedforhandlingen eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor, ikke betales, afvises sagen, jf. nærmere forslaget til § 47.

Er det afgiften for sagsøgtes påstand om selvstændig dom, der ikke betales, afvises denne påstand.

I forhold til den gældende retsafgiftslov foreslås især følgende ændringer:

• Beløbsgrænsen for, hvornår der skal betales afgift for hovedforhandlingen eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor, forhøjes fra 50.000 kr. til 100.000 kr.

• Retsafgiften for sager over beløbsgrænsen, der angår prøvelse af myndighedsudøvelse, eller som er omfattet af retsplejelovens § 327, stk. 1, nr. 3 eller 4 (sager om opfyldelse af visse klagenævnsafgørelser mv.), ændres til en fast afgift på 3.000 kr. Efter den gældende retsafgiftslov udgør denne afgift mellem 760 kr. og 2.000 kr. afhængig af sagens værdi.

• Retsafgiften for andre sager over beløbsgrænsen ændres til 9 faste afgifts¬trin fra 3.000 kr. til 160.000 kr., der afhænger af sagens værdi. Efter den gældende retsafgiftslov udgør afgiften mellem 760 kr. og 75.000 kr. efter en glidende skala.

• Retsafgiften for hovedforhandlingen bortfalder, hvis retten senest 2 uger før hovedforhandlingen modtager meddelelse om, at sagen er bortfaldet. I den gældende retsafgiftslov er fristen 6 uger.

• Den gældende regel om tilbagebetaling af 1/3 af retsafgiften for hovedforhandlingen eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor, i sager, der afsluttes uden dom eller ved udeblivelses- eller erkenderdom, videreføres ikke.