Kolding Kommune dømt til at betale godtgørelse for tort efter seksuelle overgreb

Forløb og Tidligere Afgørelser

Sagen har haft et langt forløb med afgørelser om forældelse ved byretten, Vestre Landsret og Højesteret. Højesteret hjemviste sagen til fortsat behandling ved Retten i Kolding. Retten i Kolding havde tidligere truffet delafgørelse om ansvarsgrundlaget, hvor kommunen blev pålagt at anerkende erstatningsansvar for tilsidesættelse af forpligtelser i perioden 1980-1985. Sagsøgeren har fri proces.

Medicinske Oplysninger

Sagsøgeren har gennemgået flere samtaleforløb og indlæggelser i det psykiatriske system. Hun er diagnosticeret med forstyrrelse af personlighedsstrukturen og PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion). Retslægerådet vurderede, at de seksuelle overgreb havde stor betydning for sagsøgerens psykiske gener, og at disse primært var følger efter overgrebene. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) vurderede sagsøgerens méngrad til 20 procent og erhvervsevnetab til 75 procent som følge af overgrebene. Sagsøgeren blev tilkendt førtidspension med virkning fra 1. august 2011.

Rettens Begrundelse for Ansvar

Retten lagde til grund, at kommunen var bekendt med bekymringer fra børnehjemmet og den personlige rådgiver (Vidne 1) om risikoen for seksuelle overgreb fra faderen, hvis sagsøger blev hjemgivet. Vidne 1 udtrykte gentagne gange over for kommunen, at situationen var "rivende galt" og fratrådte sin stilling, da der ikke blev sat tilstrækkelig massiv støtte ind.

Retten fandt, at der forelå en begrundet mistanke om en påregnelig risiko for seksuelle overgreb ved hjemgivelsen og den fortsatte forbliven i hjemmet. På trods heraf besluttede kommunen at effektuere hjemgivelsen og fjernede ikke sagsøger fra hjemmet igen.

Kommunens Tilsynsforpligtelse

Retten bemærkede, at kravene til kommunens tilsyns- og handlepligt skærpes, når der er tale om udsatte børn i en dårligt fungerende familie med få sociale og personlige ressourcer. Sagsøger havde været anbragt uden for hjemmet i en lang årrække, hvilket yderligere understregede behovet for tæt opsyn og adækvat reaktion på tilbagemeldinger fra kommunalt ansatte.

Retten konkluderede, at kommunens indsats i forhold til at varetage tilsyns- og omsorgsforpligtelsen var utilstrækkelig, da overgrebene fortsatte, og indsatsen ikke blev forøget, heller ikke efter sagsøgers selvmordsforsøg.

Erstatningsansvar og Krænkelse af Menneskerettigheder

Kommunen er erstatningsansvarlig for krænkelsen af sagsøgers rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, da den ikke iværksatte de nødvendige tiltag for at forebygge overgreb. En bedømmelse efter den dagældende sociale lovgivning om tilsyns- og handlepligt ville have ført til samme resultat. Kommunens omsorgs- og handlepligt over for børn og unge er en særlig forpligtelse, som ophørte, da sagsøger fyldte 18 år.

Intertemporale Spørgsmål om Lovgivning

Retten fastslog, at Erstatningsansvarsloven § 28 finder anvendelse, da skaderne indtrådte efter lovens ikrafttræden. Da der var tale om overgreb over en længere periode, og symptomerne indtrådte efter lovens ikrafttræden, er denne lov anvendelig på erstatningsspørgsmålet.

Årsagsforbindelse og Bevisbyrde

Retten lagde afgørende vægt på Retslægerådets udtalelser, som angav, at de seksuelle overgreb havde stor betydning for sagsøgers psykiske vanskeligheder, og at der primært var tale om følger efter seksuelle overgreb. Dog bemærkede Retslægerådet, at andre psykosociale forhold og livsbegivenheder også kunne have haft betydning, og at det ikke var muligt at udskille årsagsforholdene præcist.

Retten fandt det ikke bevist, at overgrebene isoleret betragtet var den tilstrækkelige betingelse (condictio sine qua non) for sagsøgers nuværende psykiske tilstand, men at flere faktorer, herunder psykosociale forhold og livsbegivenheder, tillige med overgrebene, har medført tilstanden. Sagsøger havde bevisbyrden for årsagsforbindelsen mellem kommunens ansvarspådragende handlinger og de påførte skader, og retten fandt ikke, at denne bevisbyrde var løftet. Derfor blev sagsøgers påstande om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svie- og smerte, varigt mén og erhvervsevnetab ikke taget til følge.

Godtgørelse for Tort

Retten fastholdt sin kendelse af 15. oktober 2019, der fastslog kommunens ansvar for krænkelsen af sagsøgers rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Krænkelsen indebærer ret til godtgørelse for ikke-økonomisk skade efter Erstatningsansvarsloven § 26. I overensstemmelse med praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) fastsættes godtgørelsen for denne type krænkelse som udgangspunkt til 300.000 kr.

Retten fandt ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt og tog derfor sagsøgers påstand om betaling af 300.000 kr. i godtgørelse til følge. Beløbet forrentes fra sagens anlæg den 15. november 2012.

Sagsomkostninger

Sagsøger fik kun medhold i en begrænset del af sin påstand. Statskassen skal betale 250.000 kr. i sagsomkostninger til Sagsøgte (Kommune), da sagsøger havde fri proces. Beløbene skal betales inden 14 dage og forrentes efter Renteloven § 8a.

Kommune frifundet for overtrædelse af serviceloven

Retten på Bornholm har frifundet kommunen for erstatningsansvar i en sag om alvorlig omsorgssvigt af en pige i perioden 2005-2009.

Fysiske møder og forsøg på seksuelle handlinger

F1 (11 år): Tiltalte forsøgte at arrangere møder med F1, herunder i et sommerhus, hvor de skulle have samleje og oralsex. Han indfandt sig flere gange ved hendes skole og boligområde. Kontakten blev opdaget af F1's mor efter ni dage.

F2 (14 år): Tiltalte mødtes fysisk med F2 tre gange. Ved første møde i By4 kørte han hende til en restaurant, hvor han rørte hendes inderlår i bilen. Han dukkede også uanmeldt op på hendes skole flere gange.

F3 (11 år): Kontakten var primært digital, hvor tiltalte sendte videoer af sig selv masturberende og modtog pornografiske billeder fra pigen.

Børnepornografisk materiale

På tiltaltes harddiske og mobiltelefon blev fundet:

• Videoer fra OmeTV-chats med mindreårige piger
• Billeder og videoer modtaget fra de forurettede
• Materiale i både kategori 1 og 2

Tiltaltes forklaring

Tiltalte hævdede, at han ville hjælpe pigerne med deres problemer, herunder mobning og psykiske vanskeligheder. Han benægtede seksuel tiltrækning til mindreårige og forklarede, at han havde potensproblemer. Han beskrev kontakten som "fiktiv" og sammenlignede det med at læse en novelle.