Frifindelse af læge i Højesteret efter patientdød forårsaget af lavt blodsukker – Vurdering af grov forsømmelse under Autorisationsloven § 75

• T havde mundtligt instrueret sygeplejerske B om at måle A's blodsukkerværdi ved indlæggelsen.
• T kunne berettiget forvente, at B ville kontakte hende, hvis målingen viste påfaldende værdier, jf. den fælles forståelse på akutmodtagelsen.
• Ved ordinationen om at fortsætte vanlig medicin (inkl. insulin), kunne T forvente, at A ville få målt blodsukker igen ca. 4 timer senere i forbindelse med morgenmedicin.

"...finder vi det ikke godtgjort, at T ved som anført i anklageskriftet ikke at have ordineret hyppige blodsukkermålinger, ikke at have lagt en plan for, hvordan As blodsukker skulle behandles, og ikke at have fulgt op på manglende blodsukkermålinger har handlet med en sådan høj grad af uagtsomhed, at det kan betegnes som en grovere forsømmelse eller skødesløshed..."

Mindretallets synspunkt

Mindretallet (3 dommere) fandt T skyldig. De fremhævede, at T handlede i strid med basal lægefaglig viden ved under de givne omstændigheder (insulinbehandlet diabetes, mavesmerter og kvalme) at undlade at lægge og instruere om en klar plan for diabetesbehandlingen, navnlig for at forebygge risikoen for varig hjerneskade som følge af lavt blodsukker. Dette burde have været undgået, uanset at patienten var triageret grøn.

Resultat:

• T frifindes.
• Statskassen skal betale sagens omkostninger for alle retsinstanser. Anklagemyndighedens påstand om skærpelse af straffen blev ikke taget til følge. T havde subsidiært påberåbt sig bortfald af straf eller formildelse, jf. Straffeloven § 83 og Straffeloven § 82, nr. 13.

Analysen er primært baseret på data fra efteråret 2022 og frem, hvor Omikron-varianten har været dominerende, og covid-19 i højere grad har fået karakter af en sæsonbetinget luftvejsinfektion.

Sygdomsbyrde og risikofaktorer

Siden Omikron-variantens fremkomst er sygdomsbyrden af covid-19 faldet markant. Dog er der stadig en betydelig risiko for alvorlig sygdom, indlæggelse og død, som stiger eksponentielt med alderen. Personer over 80 år har den absolut højeste risiko. For gravide er risikoen for alvorligt forløb faldet betydeligt med Omikron-varianten sammenlignet med tidligere varianter.

Data fra 2022 og 2023 viser et markant fald i antallet af indlæggelser og dødsfald. Risikoen for indlæggelse pga. covid-19 var i 2023 ca. seks gange højere for 80+-årige end for 65-69-årige.

Vacciners effektivitet og sikkerhed

Rapporten gennemgår fem EU-godkendte vacciner, men fokuserer på mRNA-vaccinerne (Comirnaty® og Spikevax®), da der findes mest real-world data for disse. Hovedkonklusionerne er:

• Effektivitet: mRNA-vaccinerne reducerer sandsynligheden for indlæggelse og død pga. covid-19 væsentligt. Effektiviteten er højest i de første måneder efter vaccination og aftager derefter.
• Sikkerhed: mRNA-vaccinerne har en velkendt og acceptabel sikkerhedsprofil. Alvorlige bivirkninger er sjældne.
• Manglende data: Der er begrænset eller ingen evidens fra systematiske studier for effekten af proteinbaserede vacciner eller for vaccination af gravide i den nuværende epidemiologiske situation.

Sundhedsøkonomisk Analyse

En analyse, udarbejdet i samarbejde med VIVE og Statens Serum Institut, viser, at covid-19 vaccination er en meget omkostningseffektiv indsats. Analysen sammenligner forskellige vaccinationsscenarier med et scenarie uden vaccination.

Omkostningseffektivitet ved udvidelse af vaccinationsprogrammet:

Selv i de mest pessimistiske scenarier (høj vaccinepris, lav effekt) forbliver vaccination af personer over 65 år omkostningseffektivt i forhold til internationalt anerkendte grænseværdier.

Målgruppeanalyse og etiske overvejelser

Tilslutningen til vaccinationsprogrammet er fortsat høj blandt de ældre (ca. 75-80%), men er faldet en smule over de seneste sæsoner. Borgernes primære motivation er at undgå at blive syge. Der er identificeret befolkningsgrupper med lavere tilslutning, hvilket peger på et behov for målrettet kommunikation for at modvirke ulighed i sundhed.

Rapporten diskuterer de etiske aspekter ved eventuelt at indskrænke målgruppen for vaccination. Det konkluderes, at Sundhedsstyrelsen har en forpligtelse til at justere anbefalinger baseret på den nyeste faglige viden, også selvom det indebærer at fjerne et eksisterende tilbud.

Konklusion

MTV'en leverer et solidt videnskabeligt grundlag, der understøtter en fortsat målrettet vaccinationsindsats mod covid-19 til ældre aldersgrupper. Analyserne viser en klar sundhedsmæssig og økonomisk gevinst, især for de ældste borgere.