Afslag på retshjælpsdækning til sag mod Ankenævnet for Patienterstatningen vedrørende påstået fejlbehandling efter ironman

Relevante forhold og dokumentation

Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningen har i deres afgørelser henvist til Lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet § 19, stk. 1 og Lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet § 20, stk. 1, som betinger erstatning af, at patienten er påført en skade, der med overvejende sandsynlighed er en følge af behandlingen og ikke sygdommen. Begge instanser har konkluderet, at klagerens varige gener skyldes den ekstreme fysiske udfoldelse og saltforstyrrelse, ikke behandlingen.

Forsikringsbetingelserne for retshjælpsforsikringen angiver under punkt 3.2 "Rimelig grund", at det er en betingelse for dækning, at der er rimelig grund til at indbringe tvisten for domstolene. Punkt 7.a "Hvilke omkostninger er ikke dækket" udelukker omkostninger, der ikke er afholdt med rimelig grund, f.eks. hvis sikrede ikke skønnes at have rimelig grund til at føre sagen.

En tidslinje over klagerens symptomer og den initiale behandling fremgår af lægens journal af 12. juni 2016:

Journaler fra hospitaler og speciallægeerklæringer bekræfter diagnosen svær hyponatriæmi og den efterfølgende hjerneskade. Klagerens advokat har henvist til en tidligere dom (U2004.20H) som eksempel på, at forsikringsselskaber kan ændre holdning til retshjælpsdækning efter en domstolsafgørelse.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet for Forsikring har vurderet, at der ikke er tilstrækkelig udsigt til, at en retssag mod Ankenævnet for Patienterstatningen vil kunne gennemføres med et for klageren positivt resultat. Dette betyder, at selskabet ikke kan pålægges at yde forhåndstilsagn om retshjælpsdækning.

Ankenævnet har lagt vægt på, at både Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningen har vurderet, at den behandling, klageren modtog den 12. juni 2016, var i overensstemmelse med erfaren specialiststandard. Klagerens tilstand med alvorlig saltmangel og de deraf følgende gener anses for at være en følge af hendes grundlæggende tilstand efter fysisk anstrengelse (Ironman) og ikke den lægelige behandling. Der er ikke fremlagt materiale, der giver rimelig grund til at føre sagen.

Det forhold, at klagerens advokat har anført, at Ankenævnet for Patienterstatningen kan tage fejl, og at han ønsker at forelægge sagen for Retslægerådet, kan ikke føre til et andet resultat i denne sag.

Parternes argumenter

Klageren anmoder om retshjælp til at føre en retssag mod Ankenævnet for Patienterstatningen. Klageren argumenterer for, at der er rimelig grund til at føre sagen, da der er uenighed om fortolkningen af en lægekonsulents udtalelse. Klageren mener, at skaden udelukkende skyldes komplikationen med droppet og ikke har nogen forbindelse til grundlidelsen. Klageren henviser til Klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4 om tålegrænsen og fremhæver, at Højesteret tidligere har fastslået, at en skade skal vurderes i forhold til komplikationens karakter, når der ikke er en specifik sammenhæng med grundsygdommens alvor.

Sønderjysk Forsikring G/S har afvist at yde retshjælpsdækning, da de mener, at der ikke er rimelig grund til at indbringe tvisten for domstolene. Selskabet lægger vægt på, at både Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningen har afvist erstatningskravet. Selskabet bestrider, at der er udsigt til, at en retssag vil føre til et positivt resultat for klageren.