Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Danica Pension vedrørende fortsat udbetaling af dækning ved tab af erhvervsevne og fritagelse for indbetaling (præmiefritagelse). Forsikringstageren, der er selvstændig erhvervsdrivende, blev sygemeldt i januar 2019 efter en operation i højre hånd. Selskabet havde midlertidigt udbetalt dækning fra april 2019 til maj 2022, men stoppede herefter udbetalingen med den begrundelse, at forsikringstagerens generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat i dækningsberettiget grad.
Forsikringstageren har en lang erhvervserfaring, herunder over 20 år som altmuligkvinde og selvstændig siden 2003. Hun blev sygemeldt i januar 2019 efter en håndledsoperation, som medførte komplikationer som føleforstyrrelser, smerter og stress. I sygemeldingsperioden udviklede hun psykiske reaktioner, herunder en diagnose med ADHD og periodisk depression. Hun har modtaget medicinsk og terapeutisk behandling for disse tilstande.
Efter sygemeldingen har forsikringstageren haft perioder med fuld og delvis sygemelding. Hun arbejder aktuelt 12-14 timer om ugen i sin selvstændige virksomhed og har tidligere forsøgt en praktikperiode på 4 timer om ugen med lettere fysiske opgaver, som dog måtte afbrydes grundet forværring af håndledsgenerne. Kommunen har bevilget hende tilskud til selvstændig erhvervsdrivende med virkning fra maj 2022.
Klagerens påstand: Forsikringstageren fastholder, at hendes erhvervsevne fortsat er nedsat i dækningsberettiget grad, og at hun derfor fortsat er berettiget til udbetaling og præmiefritagelse efter 1. maj 2022. Hun henviser til lægelig og kommunal dokumentation, der godtgør en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne.
Klagerens argumenter:
Selskabets påstand: Selskabet fastholder, at forsikringstagerens generelle erhvervsevne ikke er nedsat med mindst halvdelen, og at de derfor med rette har stoppet dækningen.
Selskabets argumenter:
Efter en grundig gennemgang af sagens akter finder Ankenævnet, at klageren ikke har bevist, at hendes generelle erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen fra den 1. maj 2022. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse om at stoppe udbetalingen af dækning ved tab af erhvervsevne.
Nævnet har lagt vægt på, at de lægelige oplysninger i sagen ikke umiddelbart understøtter, at klageren på det brede arbejdsmarked ikke skulle være i stand til at tjene mere end halvdelen af, hvad der er almindelig indtægt for personer på samme alder og med en tilsvarende uddannelse i samme del af landet.
Det er anerkendt, at klageren har psykiske gener, og at hun som følge heraf har behov for en række skånehensyn, herunder struktur og forudsigelighed i forhold til opgaver, begrænset tidspres, pauser mellem aktiviteter og nedsættelse af indtryk. Disse gener og skånehensyn tilsiger dog ikke i sig selv, at klageren ikke skulle kunne arbejde mere end halv tid på det brede arbejdsmarked under hensyntagen til skånehensynene. Det fremgår desuden af en specifik helbredsattest af 11. marts 2020 fra klagerens egen læge, at klageren ikke har særlige fysiske skånehensyn.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren fortsat arbejder som selvstændig i egen virksomhed, der har åbent hver dag. Klageren har kundekontakt, hvilket må formodes at indebære en række mentalt krævende arbejdsopgaver, som efter nævnets vurdering ikke umiddelbart ses at stemme overens med hendes skånebehov. Det er også bemærkelsesværdigt, at klageren ikke er blevet arbejdsprøvet i et andet passende erhverv, hvorfor det ikke er nærmere undersøgt, i hvilket omfang klageren vil kunne arbejde mere end halv tid inden for det bredere arbejdsmarked under iagttagelse af relevante skånehensyn.
Nævnet bemærker, at rehabiliteringsteamets vurdering af klagerens delvise uarbejdsdygtighed i forhold til sygedagpenge, jf. Sygedagpengeloven § 7 og Sygedagpengeloven § 10, samt bevilling af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, jf. Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats § 126, er baseret på bredere kriterier end den forsikringsmæssige vurdering af erhvervsevne. Disse offentlige ydelser er derfor ikke normerende for forsikringssagen.
Endelig har nævnet tillige lagt vægt på, at private forhold efter det oplyste har påvirket klagerens tilstand negativt. Efter almindelige forsikringsretlige principper er det klageren, som skal bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav.
Som følge heraf får klageren ikke medhold.

Helbred og relationer er afgørende for menneskers muligheder for at være en del af samfundets fællesskaber. Det viser den nye udgave af Fællesskabsmålingen, VIVE har gennemført for TrygFonden og Mary Fonden. Undersøgelsen viser også, at især velfærdssystemet, men også frivillige organisationer, gør en positiv forskel.


Sagen drejer sig om en selvstændig erhvervsdrivende, der har en forsikring med dækning ved tab af erhvervsevne hos Danica Pension. Klageren, der er født i 1960'erne, klager over, at selskabet har standset udbetalingen af helbredsbetingede ydelser pr. 1. februar 2017.
Fra 1. april 2021 tilbyder Patienterstatningen at afgive vejledende udtalelser om varigt mén og erhvervsevnetab i private forsikringssager.
Nogle tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob og har fået afslag på erstatning for tabt erhvervsevne, kan alligevel få erstatning for tab af erhvervsevne efter to domme fra Højesteret. Erstatningen forudsætter, at du opfylder kriterierne nedenfor, og at du søger om genoptagelse.

Sagen omhandler en forsikringstagere, der har tegnet en forsikring ved tab af erhvervsevne hos **Danica Pension**. Klage...
Læs mere
Klageren, født i 1961, blev sygemeldt den 10. april 2012 fra sit arbejde som kontorassistent/bogholder på grund af mista...
Læs mere