Tvist om erstatning for stjålne smykker: Værdiansættelse og forsikringsbetingelser

Klageren får ikke medhold.

Begrundelse

Ankenævnet finder, at selskabet var berettiget til at udbetale erstatning for smykkerne i henhold til de indhentede vurderinger fra auktionshuset og Guldsmed 2. Nævnet kan derfor ikke kritisere, at selskabet har udbetalt 20.000 kr. til klageren som erstatning for smykkerne, når der tages hensyn til auktionssalær.

Nævnet har lagt vægt på, at selskabet ved erstatningsopgørelsen har taget udgangspunkt i to vurderinger – herunder en vurdering fra et anerkendt auktionshus – af, hvad de stjålne smykkers markedsværdi var på tyveritidspunktet. Erstatningen på 20.000 kr. er en del højere end de to af selskabet indhentede vurderinger (samlet 10.000 kr. og 11.000 kr.), og nævnet skønner, at der med denne erstatning er taget fornøden højde for, at klageren var i besiddelse af certifikater for de to smykker.

Det fremgår af forsikringsbetingelsernes punkt 6, at erstatningen skal stille forsikringstageren i samme situation som umiddelbart før skaden. Betingelserne giver selskabet mulighed for at vælge mellem reparation, genlevering eller kontanterstatning. For genstande, der er mere end to år gamle, beregnes erstatningen til dagsværdi, som opgøres som markedsprisen for tilsvarende nye ting, men med fradrag for værdiforringelse som følge af alder, brug, mode, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder. I denne situation tages der ikke hensyn til tingens nytteværdi.

Nævnet bemærker, at selskabet med formuleringen i forsikringsbetingelsernes punkt 6 har fraveget udgangspunktet i Forsikringsaftaleloven § 37, stk. 2, som fastslår, at forsikringssummen er den højeste erstatning, der kan udbetales, medmindre andet er aftalt. I dette tilfælde er det aftalt i betingelserne, at dagsværdi anvendes for ældre genstande. Det forhold, at klageren har indhentet en højere vurdering fra en anden guldsmed, kan ikke føre til et andet resultat, da denne vurdering afspejler nyproduktion og ikke brugtpris.

Tryg Forsikring A/S havde opgjort erstatningen baseret på prisen for brugt 18 karat guld (216,51 kr. pr. gram) plus en fremstillingspris på 6.000 kr. pr. smykke. Selskabet fastholdt, at forsikringstageren havde bevisbyrden for kravets størrelse og rigtighed, og at guldet var fremstillet af udokumenteret brugt guld. De henviste til deres forsikringsbetingelser, som tillader erstatning for brugte ting (dagsværdierstatning) og eksplicit fraviger princippet om nytteværdi i Forsikringsaftaleloven § 37. Selskabet mente, at de havde stillet forsikringstageren som før skaden, da det var muligt at købe brugt guld til den oplyste pris og få smykkerne genfremstillet. Som dokumentation forelå en håndskrevet kvittering fra juveleren fra 2015 for fremstillingen af smykkerne fra forsikringstagerens eget guld, men ingen dokumentation for anskaffelsen af det rå guld.