Afslag på retshjælp til sag om handicaptillæg: Spørgsmål om søgsmålsgrundens opståen og rimelig grund til at føre proces

Forsikringsforhold

Klageren har haft forskellige familieforsikringer med retshjælpsdækning over tid:

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren anmoder om retshjælpsdækning til at anlægge sag mod Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Klageren gør gældende, at søgsmålsgrunden opstod i 2015 (eller med Ankestyrelsens afgørelse i september 2016), hvilket er inden for forsikringsdækningsperioden, som klageren mener startede den 1. maj 2012. Klageren anfører, at Ankestyrelsens afgørelse er fejlagtig, da den ikke har tillagt lægelige vurderinger tilstrækkelig vægt, og at klageren derfor har rimelig grund til at føre sagen.

Tjenestemændenes Forsikrings påstand: Selskabet afviser dækning og fastholder, at søgsmålsgrunden opstod i februar 2011, da overfaldet fandt sted. Dette tidspunkt ligger før forsikringens ikrafttræden den 1. juli 2013. Selskabet henviser til forsikringsbetingelsernes § 10, der angiver, at søgsmålsgrunden skal være opstået samtidig med eller efter hovedpolicens ikrafttræden. Subsidiært gør selskabet gældende, at klageren ikke har rimelig grund til at føre sagen, da der ikke er sandsynlighed for et positivt resultat. Selskabet henviser til forsikringsbetingelsernes § 2, stk. 2 og § 5, stk. 1, som kræver, at der er en tvist, der med rimelighed kan danne grundlag for et civilretligt søgsmål.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet for Forsikring finder, at Tjenestemændenes Forsikring ikke var berettiget til at afvise retshjælpsdækning med henvisning til, at søgsmålsgrunden opstod før forsikringens ikrafttræden. Nævnet fastslår, at søgsmålsgrunden må anses for at være opstået den 6. december 2012, hvor Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte første gang traf afgørelse om, at klageren ikke var berettiget til handicaptillæg til sin SU. Da klageren blev omfattet af en familieforsikring med retshjælpsdækning i selskabet pr. 1. maj 2012, var forsikringen i kraft på tidspunktet for søgsmålsgrundens opståen.

Spørgsmålet er herefter, om klageren har rimelig grund til at anlægge en civil retssag mod Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Nævnet har gennemgået sagen og foretaget en samlet vurdering, og finder, at klageren ikke har dokumenteret at have en rimelig grund til at anlægge en civil retssag. Dette skyldes, at Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger i deres afgørelse af 23. september 2016 har inddraget alle klagerens gener og de lægelige erklæringer. Klageren har ikke fremlagt oplysninger, der indikerer, at afgørelsen fra Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger er forkert i forhold til det lovgrundlag, som afgørelsen er truffet efter.

Kriterierne for handicaptillæg fremgår af Lov om Statens Uddannelsesstøtte § 7, stk. 3, som fastslår, at et stipendium som tillæg gives til uddannelsessøgende med varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der medfører meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde. Yderligere fremgår det af Bekendtgørelse om Statens Uddannelsesstøtte § 21, stk. 3, at Styrelsen kan bestemme tildeling af tillægsstipendium ud fra en vurdering af funktionsnedsættelsens art, grad og betydning for evnen til at påtage sig erhvervsarbejde. Nævnet bemærker, at Arbejdsskadestyrelsen ligeledes har fundet, at klagerens erhvervsevne ikke er betydeligt nedsat i forhold til at kunne påtage sig erhvervsarbejde i mindre omfang.

Ankenævnet for Forsikring kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse om afslag på retshjælpsdækning, da klageren ikke har sandsynliggjort en rimelig grund til at føre sagen.

Hegnsynets kendelse af 12. december 2018

I 2018 klagede naboen igen til Hegnsynet, idet naboen mente, at klageren ikke havde vedligeholdt sin thujahæk i overensstemmelse med den tidligere kendelse. Hegnsynet gav naboen medhold og pålagde klageren at klippe thujahækken, så den ikke berørte fælleshegnet, ikke oversteg fælleshegnets højde med et tillæg på max. 50 cm, og at toppen skulle klippes i 45 grader ned mod fælleshegnet.

Klagerens Påstande og Argumenter

Klageren anlagde retssag mod naboen for at få ændret Hegnsynets kendelse af 12. december 2018 og blive frifundet, samt at naboen skulle betale hegnsynets vederlag på 1.855 kr. Klagerens advokat anførte:

• Der er ingen hjemmel i Hegnsloven § 44 til at pålægge restriktioner på egethegnet af hensyn til vedligeholdelse af fælleshegnet. Hegnsynet har handlet ud over sin bemyndigelse.
• Bestemmelsen om at klippe hækken i 45 grader er uhjemlet, byrdefuld og ikke tidligere set.
• Den verserende retssag er en udløber af Hegnsynets kendelse af 24. november 2016 og har intet at gøre med en tidligere retssag fra 2013, som vedrørte fælleshegnet.
• Sagen er ikke bagatelagtig, da Hegnsynets kendelse af 12. december 2018 savner hjemmel.

Forsikringsselskabets Afvisning og Argumenter

Selskabet fastholdt sin afvisning af dækning under retshjælpsforsikringen med henvisning til forsikringsbetingelsernes punkt 3.2 og 7. Selskabet anførte:

• Manglende rimelig grund: Klageren har ikke sandsynliggjort, at der er rimelig grund til at føre retssagen, da Hegnsynet, som uvildig sagkyndig, allerede har truffet afgørelser i tvisten.
• Søgsmålsgrundens opståen før forsikringens ikrafttræden: Tvisten og søgsmålsgrunden må anses for at være opstået før forsikringens ikrafttræden den 1. februar 2016, idet der har været tvist om skel/hegn siden 2013, hvor der blev afsagt dom.
• Bagatelagtig karakter: Tvisten vedrører en begrænset yderligere klipning/beskæring af hækken og har derfor bagatelagtig karakter, hvilket undtager den fra dækning i henhold til forsikringsbetingelserne.

Selskabet afviste klagerens sondring mellem thujahækkens berøring og beskadigelse af fælleshegnet og fastholdt, at hækken de facto berører og går igennem sprækker i fælleshegnet, hvilket har en ødelæggende effekt.