Afslag på retshjælpsdækning til sag om Hegnsynskendelse vedrørende vedligeholdelse af hæk

Selskabet afviste klagerens sondring mellem thujahækkens berøring og beskadigelse af fælleshegnet og fastholdt, at hækken de facto berører og går igennem sprækker i fælleshegnet, hvilket har en ødelæggende effekt.

Nævnet finder, at selskabets afslag på at yde tilsagn om retshjælpsdækning under henvisning til, at søgsmålsgrunden er opstået forinden forsikringen trådte i kraft, er uberettiget. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at retssagen i 2013 vedrørte fælleshegnet, og at den verserende retssag vedrører vedligeholdelse af klagerens eget hegn.

Efter en gennemgang af sagen og efter en samlet vurdering finder nævnet, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at antage, at en retssag vil medføre et andet og mere gunstigt resultat for klageren. Nævnet kan herefter ikke kritisere, at selskabet har afvist at yde forhåndstilsagn om retshjælpsdækning under henvisning til, at der ikke er rimelig grund til at føre retssagen.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på udfaldet af Hegnsynets kendelse af 24. november 2016 og 12. december 2018 og på, at de forpligtelser, som klageren er pålagt ved kendelsen af 12. december 2018, har præciserende karakter og i praksis er af begrænset omfang. Dette omfatter blandt andet krav om klipning af hækken i 45 grader, som klageren anfægter mangler hjemmel i Hegnsloven § 18, stk. 9 og Hegnsloven § 19. Hegnsynets afgørelse af 12. december 2018 bygger på Hegnsloven § 2 om egne hegns højde, og den tidligere kendelse af 24. november 2016. Den tidligere dom af 10. oktober 2013 vedrørte fælleshegnet og henviste til Hegnsloven § 12, stk. 1, Hegnsloven § 10, stk. 6 og Hegnsloven § 8, stk. 2 vedrørende hegnets beskaffenhed og betaling.

Som følge heraf får klageren ikke medhold.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.

Klage om retshjælpsdækning

Klageren anmodede sit forsikringsselskab, Alka, om retshjælpsdækning til at sagsøge Hegnsynet med krav om erstatning for flytteudgiften. Klageren argumenterede for, at Hegnsynet havde handlet uden lovhjemmel og ansvarspådragende ved at fastsætte den oprindelige afstand.

Selskabet afviste at give tilsagn om dækning. Selskabet vurderede, at der ikke var en "rimelig grund" til at føre sagen, som det kræves i forsikringsbetingelserne. Selskabet anførte, at klageren havde forpasset fristen på fire uger til at indbringe Hegnsynets oprindelige kendelse for domstolene. Denne undladelse af at benytte den primære klagemulighed gjorde det usandsynligt, at en efterfølgende erstatningssag mod en offentlig myndighed ville få medhold.