Afvisning af dækning for fugtskade efter tidligere rørskade

Parternes påstande og argumenter

Klagerens hovedpåstande:

• Den nuværende fugt i væggene stammer udelukkende fra manglende eller utilstrækkelig affugtning i 2017.
• To uafhængige rapporter fra skadeservice og et ingeniørfirma understøtter kravet om erstatning.
• Saltudtræk på væggene indikerer, at der har været fugtighed i væggene efter affugtningen.
• Selskabet har ikke foranlediget tilstrækkelig affugtning af væggene i 2017, men kun af den yderste del (pudslaget), hvilket har efterladt restfugt i murværket.
• Selskabet har hemmeligholdt rapporter og manipuleret fugtrapporter.
• Klageren mener at have løftet bevisbyrden for sit krav, jf. Forsikringsaftaleloven § 22.
• Vand/fugt i Leca-isoleringen under gulvkonstruktionen er trukket op i væggene over tid.
• Anvendelsen af Skalflex Sokkelstop er ikke årsag til skjolderne.

Selskabets hovedpåstande:

• De nu konstaterede fugtudtrækninger skyldes ikke en fejlagtig udtørring efter vandskaden i 2017.
• Klageren havde forud for rørskaden i 2017 udfordringer med fugt og havde anvendt kemisk fugtspærre på væggene, hvilket kan være årsag til de nuværende skjolder (saltudtræk).
• Målinger foretaget 3 år efter rørskaden kan ikke betragtes som bevis for utilstrækkelig affugtning i 2017, da eventuelle følgeskader ville have vist sig væsentligt tidligere.
• Affugtningen i 2017 var tilstrækkelig, og alle områder blev målt tørre inden reetablering.
• Selskabet har brugt ca. dobbelt så meget tid og ressourcer på affugtning i denne sag sammenlignet med tilsvarende sager, delvist pga. klagerens ønske om ikke at fraflytte ejendommen og klagerens handlinger med at slukke affugtere.

Relevante forhold og dokumentation

• En rapport fra et ingeniørfirma af 7. oktober 2020, rekvireret af selskabet, angiver, at der ikke kunne konstateres unormalt fugtniveau i konstruktionerne. Målingerne lå under eller på niveau med den indendørs luftfugtighed, og murværket blev vurderet som normalt tørt. Misfarvningerne blev sandsynligvis tilskrevet saltudtræk.
• Selskabet har henvist til, at klageren selv har anvendt kemisk murpap (Skalflex Sokkelstop) i indervæggene for at hindre fugtoptrækning.
• Det fremgår af sagens bilag, at klageren under affugtningen i 2017 slukkede for affugterne om aftenen og flyttede rundt på dem, hvilket forlængede affugtningsperioden.
• Målinger foretaget i oktober 2017 dokumenterede, at affugtningen af væggene var lykkedes, hvorefter reetableringen blev gennemført.