Sag om afvisning af dækning for fugtskader efter kloaklækage

Klagerne har anført, at de konstaterede fugt- og skimmelsvampeproblemer, der har spredt sig til stueplan, er følgeskader af kloakskaderne og de fejlkonstruerede forsatsvægge og gulve i kælder og anneks, som er i strid med bygningsreglementet. De har oplevet tiltagende indeklimaproblemer og kræver dækning for udbedring af alle skader, genhusning samt udgifter til sagkyndig og juridisk bistand.

Klagerens påstande og argumenter

Klagerne har fremsat følgende hovedpåstande:

• Hovedpåstand (husforsikring): Tryg skal anerkende, at fugten i ejendommen er en dækningsberettiget følgeskade, og dække fjernelse af fugt og skimmel, udbedring af fliser og sætningsskader, genhusning, samt udgifter til teknisk og juridisk bistand. Klagerne mener, at de har opfyldt deres bevisbyrde i henhold til Forsikringsaftaleloven § 22, da forsikringsbegivenheden er indtrådt, og at rørbruddet med overvejende sandsynlighed er hovedårsagen til følgeskaderne. De henviser til sagkyndige udtalelser, der peger på kloakbrud og forsatsvægge som medvirkende årsager til fugtophobning.
• Subsidiær påstand (ejerskifteforsikring): Tryg skal anerkende fugtskaderne som dækningsberettigede skader under ejerskifteforsikringen, herunder dækning for fjernelse af fugt og skimmel, udbedring af mangelfulde/forkerte konstruktioner, fliser og sætningsskader, genhusning, samt udgifter til teknisk og juridisk bistand. Klagerne argumenterer for, at den fejlagtige renovering af kælderen var til stede ved overtagelsen, og at ejendommens brugbarhed var nedsat. De henviser til Ankenævnets praksis (AK.87.289), hvor lignende forhold blev anset for dækningsberettigede.
• Krav om dækning af følgeudgifter: Klagerne kræver dækning af udgifter til teknisk bistand, da disse rapporter var nødvendige for at dokumentere kravet, jf. husforsikringens betingelser pkt. 5.4. Udgifter til juridisk bistand ønskes dækket i medfør af Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3. Genhusningsudgifter ønskes dækket under begge forsikringer, da skimmelsvampen udgør en sundhedstrussel, der overstiger bagatelgrænsen i Sundhedsstyrelsens vejledning.

Selskabets argumenter

Tryg Forsikring A/S har afvist klagernes krav med følgende hovedargumenter:

• Husforsikring: Selskabet fastholder, at der ikke er dokumenteret en sammenhæng mellem de anerkendte kloakskader og den konstaterede fugt/skimmel i kælderen. De henviser til fugtmålinger, der ikke viste unormalt høj fugt nær brudstedet, og at geologiske forhold (lavning, høj grundvandsstand) er den primære årsag til opfugtningen. Lugtgener og fjernelse af ekskrementer er eksplicit undtaget fra dækning.
• Ejerskifteforsikring: Selskabet mener, at skimmelsvampen ikke var af et dækningsberettigende omfang ved overtagelsestidspunktet i 2007, og at anmeldelsen skete mere end 9 år efter overtagelsen. De argumenterer for, at forsatsvægge og spånpladegulve ikke i sig selv udgør en dækningsberettiget skade, og at den konstaterede opfugtning skyldes almindelig grundfugt og opstigende grundvand, hvilket ikke er dækket. Selskabet afviser, at Ankenævnets kendelse AK.87.289 er præjudiciel, da der i den sag var foretaget mere omfattende ændringer i klimaskærmen.
• Forældelse af krav: Selskabet har anført, at klagernes anmeldelse af fugt og skimmel i annekset fra 2009 er forældet i henhold til Forældelsesloven § 2 og Forældelsesloven § 3.
• Følgeudgifter: Selskabet fastholder, at udgifter til sagkyndig og juridisk bistand ikke dækkes, da de ikke har medvirket til en løsning af sagen eller en ændret holdning. De henviser til nævnets vedtægter, hvorefter hver part bærer egne omkostninger. De afviser også behov for genhusning som følge af dækningsberettigede skader.