PFA Pension: Afslag på invalidepension trods PTSD, hovedpine og søvnapnø

Ankenævnet for Forsikring giver ikke klageren medhold. Nævnet vurderer, at klageren ikke har bevist, at hans generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen i perioden fra den 1. august 2011 til den 1. januar 2014, hvor han blev ansat i fleksjob.

Begrundelse for afgørelsen:

• Nævnet har lagt vægt på det fremlagte lægelige materiale, herunder helbreds- og statusattester, speciallægeerklæringer og psykologudtalelser vedrørende omfanget af hans gener samt lægernes vurderinger af hans forventede arbejdsevne.
• En speciallæge i psykiatri fandt i en udtalelse af 22/3 2011 normale kognitive funktioner, moderat angst og moderat udtalt PTSD, og at CT-scanning af cerebrum og neurologisk og neuropsykologisk udredning samt undersøgelse på Demensklinikken ikke har afsløret patologiske forandringer.
• En psykologisk vurdering af 14/6 2011 fremgår det, at klageren på sigt skønnes at kunne varetage et arbejde, hvori der indgår faste og overskuelige rutiner.
• Nævnet har endvidere lagt vægt på det oplyste om klagerens praktikforløb fra 18/7 2011 og året ud, hvor han arbejdede som pedel. Han havde i begyndelsen fremmøde 20 timer om ugen, hvilket undervejs blev øget til først 25 og siden 27½ timer om ugen. Det fremgår af praktikskriv og af kommunalt notat af 20/9 2011, at klageren arbejdede i et normalt arbejdstempo, men at der kun var arbejdsopgaver til ca. 15-20 timer om ugen. Han oplevede træthed og ind imellem hovedpine, men havde dog overskud til at træne fitness 2-3 gange ugentligt efter arbejde.
• Nævnet har også lagt vægt på klagerens værkstedsforløb fra den 29/5 2013 og frem. Hans fremmøde var 20-22½ timer om ugen, og af erhvervskonsulentens referat af 25/6 2013 fremgår det, at klageren havde et højt arbejdstempo. Efter ca. 3½ times arbejde udtrættedes han og måtte arbejde langsommere, og han måtte gå hjem efter ca. yderligere en ½ time.

Klagerens påstand og argumentation

Klageren fastholdt, at hendes erhvervsevne var nedsat med mindst 2/3. Hun argumenterede for, at:

• Arbejdsprøvningen hos SIND foregik under ekstremt skånsomme og beskyttede forhold, som ikke var repræsentative for et almindeligt job.
• Det effektive timetal var lavere end 14 timer, muligvis kun 5-12 timer ugentligt, når der blev taget højde for pauser og nedsat tempo.
• Talrige lægelige og psykiatriske erklæringer dokumenterede en alvorlig og varig tilstand, herunder PTSD, som markant begrænsede hendes funktionsevne til få timer om ugen.
• Efterfølgende afklaringsforløb og helbredsmæssige tilbagefald, herunder indlæggelse med forhøjet blodtryk, bekræftede hendes skrøbelighed.

Kommunale vurderinger og yderligere dokumentation

Sagen var præget af forskellige kommunale vurderinger. En kommune afslog i første omgang fleksjob, da de mente, hun kunne vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Efter flytning visiterede hendes nye kommune hende til fleksjob pr. 1. marts 2010. En kommunal sagsbehandler foretog en revurdering den 4. maj 2011 i henhold til Lov om aktiv socialpolitik § 74c, hvor det blev konkluderet, at klagerens arbejdsevne fortsat var varigt nedsat. Selskabet anerkendte pr. 27. oktober 2011 igen, at erhvervsevnen var nedsat med over 2/3, hvilket afgrænsede tvisten til den mellemliggende periode.