PFA Pensions afslag på fortsat udbetaling af invalidepension

Klageren får ikke medhold, da Ankenævnet for Forsikring vurderer, at hun ikke har bevist, at hendes erhvervsevne pr. 1/8 2013 er nedsat med mindst halvdelen.

Begrundelse for afgørelsen:

• Nævnet har lagt vægt på, at klagerens rygsmerter er aftaget, og at hendes primære problem er smerterne i benene.
• Nævnet har endvidere lagt vægt på oplysningerne om de skånebehov, klageren har, samt på oplysningerne om hendes medicinforbrug.
• Nævnet har også lagt vægt på oplysningerne om, at hun har været i praktik i 20 timer ugentligt og har været arbejdsprøvet med 19 timer ugentligt.
• Endelig har nævnet lagt vægt på, at hendes arbejdsevne synes at være påvirket af hendes sociale og familiære situation.
• Oplysningerne om, at det optimale antal arbejdstimer for klageren pr uge ligger på ca. 16 timer, tillægges ikke afgørende betydning.

Klageren henviser til lægelig dokumentation, herunder psykiatriske speciallægeerklæringer og en neuropsykologisk speciallægeerklæring, der beskriver en diagnose som "Andre belastningsreaktioner ledsaget af svære kognitive forstyrrelser (også kaldet udbrændthed)". Lægerne konkluderer, at tilstanden er stationær, prognosen for tilbagevenden til arbejdsmarkedet på normale vilkår er særdeles dårlig, og erhvervsevnen skønnes nedsat til langt under en tredjedel og er permanent. Der er behov for permanente og omfattende skånehensyn. Klageren påpeger, at selvom den neuropsykologiske undersøgelse ikke fandt strukturelle hjerneskader, er de kognitive vanskeligheder stressrelaterede og opstår ved udtrætning.

Klageren bestrider PFA's fortolkning af praktikforløbene og den lægelige dokumentation, og fremhæver, at rehabiliteringsteamet har indstillet ham til fleksjob, da han vurderes at have varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, og at alle relevante skånehensyn er blevet tilgodeset i udviklingsforløbet. Klageren fastholder, at PFA ikke er berettiget til at stoppe udbetaling og præmiefritagelse, og at de tilbageholdte ydelser skal udbetales med gældende forrentning i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.

PFA Pensions påstande og argumenter

PFA Pension har ydet midlertidig dækning for tab af erhvervsevne fra den 30. april 2016 til den 28. februar 2019. Selskabet stoppede dækningen, da det vurderede, at klagerens generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. PFA anfører, at klageren ikke har godtgjort, at hans generelle erhvervsevne er nedsat i dækningsberettigende grad efter den 1. marts 2019.

PFA argumenterer for, at de tidligere praktikforløb ikke har givet et retvisende billede af klagerens arbejdsevne, da de ikke tilgodeså hans skånehensyn fuldt ud. Selskabet bemærker, at klageren i det første praktikforløb kom op på 15 timer ugentligt, og at han i de senere forløb gik ned i tid, uden at der i de indhentede psykiatriske speciallægeerklæringer er dokumenteret en helbredsmæssig forværring, der kan begrunde denne nedgang.

PFA lægger vægt på, at den neuropsykologiske undersøgelse af 16. november 2018 ikke fandt nedsatte kognitive funktioner, og at der ikke er overensstemmelse mellem klagerens subjektive klager og de objektive fund. Selskabet henviser også til Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 4. marts 2016, som afviste årsagssammenhæng mellem klagerens stress og arbejdsforholdene. PFA mener, at der ikke er lægelige forhold, som hindrer klageren i at øge sin arbejdstid til minimum halv tid, såfremt arbejdet tilrettelægges med de rette skånevilkår. PFA påpeger desuden, at visitering til fleksjob i henhold til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 2, stk. 7 og Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 70 (jf. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 69) ikke i sig selv godtgør ret til dækning under forsikringsvilkårene, da kriterierne for fleksjob adskiller sig fra forsikringsretlige erhvervsevnetabsbegreber.