Sag om afvisning af udbetaling af invalidesum efter whiplashtraume

Sagen drejer sig om en forsikringstager, der har en livsforsikring med dækning for erhvervsevnetab hos Nordea Pension. Klageren, der er født i 1982 og uddannet it-supporter og account manager, klager over selskabets afvisning af at udbetale invalidesum, da selskabet mener, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at klagerens erhvervsevne er varigt nedsat med mindst halvdelen.

Sagens omstændigheder

• Klageren var i 2009 involveret i et harmonikasammenstød, hvor han pådrog sig et whiplashtraume og efterfølgende har udviklet kognitive gener.
• Nordea Pension har anerkendt, at klagerens erhvervsevne midlertidigt er nedsat med mindst halvdelen og har bevilget invalidepension og præmiefritagelse frem til 1/10 2015.
• Arbejdsskadestyrelsen vurderede i 2012 klagerens erhvervsevnetab til 75 procent.
• Retslægerådet vurderede i 2013, at klagerens tilstand kan rubriceres som et kronisk smertesyndrom.

Parternes argumenter

• Klageren mener, at hans erhvervsevne er varigt nedsat, og at han derfor er berettiget til udbetaling af invalidesum. Han henviser til lægeerklæringer, Retslægerådets vurdering og kommunens tilkendelse af førtidspension.
• Nordea Pension afviser at udbetale invalidesum, da de mener, at det ikke er godtgjort, at klagerens erhvervsevne er varigt nedsat. De henviser til, at der kan ske bedring i klagerens tilstand over tid, og at et uafklaret forsikringsforløb kan vedligeholde symptomerne. De påpeger desuden, at kommunens afgørelse om førtidspension ikke er afgørende for deres vurdering, da kommunen vurderer arbejdsevnen ud fra en bredere ressourceprofil end alene helbredet.

Ankenævnet bestemmer, at Nordea Pension skal anerkende, at klagerens erhvervsevne fra den 1/6 2013 er varigt nedsat med mindst halvdelen. Selskabet skal genoptage sagen med henblik på udbetaling af invalidesum med tillæg af renter i medfør af Forsikringsaftaleloven § 24.

Nævnet begrunder afgørelsen med:

• Klagerens smertetilstand er fire år efter ulykken uden væsentlig forbedring og må betragtes som kronisk.
• Hans funktionsnedsættelse, selv med relevante skånehensyn, ikke er forenelig med en arbejdsuge på halv tid.
• Hans kognitive gener udelukker muligheden for omskoling og yderligere uddannelse.