Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Klageren, der er født i 1944, var omfattet af en gruppelivsforsikring i Slagteriernes Gruppeliv gensidigt forsikringsselskab. Hun klagede over, at selskabet havde afvist at udbetale invalidesum i forbindelse med et anmeldt erhvervsevnetab.
Klageren kom til skade på sin arbejdsplads som slagterimedarbejder, hvor hun faldt ned fra en stige og slog venstre side af brystkassen samt venstre håndled. Hun pådrog sig en tredobbelt venstresidig costafraktur, som efterfølgende kompliceredes af hæmo/pneumothorax. Efterfølgende var hun stærkt generet af stivhed i venstre thoraxhalvdel med vejrtrækningsvanskeligheder, belastningsømhed og vanskeligheder ved søvnen. Hun var endvidere generet af gener fra venstre håndled.
Den 30. september 2004 ansøgte klageren om udbetaling af invalidesum.
N. Kommune meddelte i skrivelse af 31. august 2004, at hun var blevet bevilget førtidspension fra den 1. september 2004.
Selskabet afviste at udbetale invalidesummen, da selskabets lægekonsulent havde skønnet, at hendes erhvervsevnetab ikke var varigt.
Klagerens advokat anmodede selskabet om at revurdere sagen, idet hun henviste til skrivelse af 31. august 2004 fra N. Kommune.
Selskabet fastholdt sin afgørelse. Selskabet oplyste, at selskabets lægekonsulent havde vurderet, at klagerens erhvervsevne midlertidigt var nedsat med 2/3, men ikke varigt. Lægekonsulenten havde videre vurderet, at erhvervsevnen kunne blive bedre.
Til brug for Arbejdsskadestyrelsens vurdering af sagen blev der indhentet en speciallægeerklæring af 2. december 2004. Af speciallægeerklæringen fremgår bl.a., at skadelidte næppe kan forvente sig nogen bedring af håndleddet, men der er kun gået knapt 7 måneder siden hun blev torakotomeret, hvor man kan forvente forbedring af forholdene i op til 1 1/2 til 2 år efter skaden.
Klagerens advokat fremsatte på ny anmodning om, at selskabet revurderede sagen, idet advokaten henviste til speciallægeerklæringen af 2. december 2004. Advokaten gjorde ligeledes krav på renter fra den 14. oktober 2004, og til betaling skete.
Selskabet fastholdt sin afgørelse i skrivelse af 21. december 2004 til klagerens advokat. Selskabet henviste bl.a. til, at selskabet ikke er forpligtet til at følge kommunens afgørelse, og at selskabets kriterier for at vurdere sagen ikke er ens med de kriterier, kommunen anvender.
Klagerens advokat har herefter indbragt sagen for nævnet, hvor hun har gjort gældende, at klageren erhvervsevne varigt er nedsat med mindst 2/3, og at selskabet således skal udbetale invalidesummen.
Selskabet har fastholdt sin afgørelse og bl.a. henvist til, at klagerens førtidspension er bevilget på baggrund af N. Kommunes vurdering af arbejdsevnen og ikke klagerens generelle erhvervsevne. Endelig har selskabet under henvisning til speciallægeerklæringen af 2. december 2004 anført, at det er for tidligt at vurdere omfanget af det varige erhvervsevnetab.
Nævnet fandt, at det ikke var godtgjort, at klagerens erhvervsevnetab på 2/3 var varigt. Nævnet kunne derfor ikke kritisere, at selskabet havde afvist at udbetale invalidesummen.
Nogle tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob og har fået afslag på erstatning for tabt erhvervsevne, kan alligevel få erstatning for tab af erhvervsevne efter to domme fra Højesteret. Erstatningen forudsætter, at du opfylder kriterierne nedenfor, og at du søger om genoptagelse.



Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager, der via sin ansættelse var omfattet af en gruppelivsordning med dækning i form af invalidesum ved en varig invaliditet på mindst 50 %. Klageren er utilfreds med, at Topdanmark Forsikring A/S har afvist at udbetale invalidesummen.
Klageren, født i 1985, har en HHX-uddannelse og har været ansat i forsikringsbranchen. Hun har været ude for flere ulykker, herunder et fald fra en hest i 2007 og to bilpåkørsler i 2008, som har medført nakke- og hovedproblemer.
Efter den første bilpåkørsel i juli 2008 var der kun en enkelt sygedag, men efter den anden påkørsel i november 2008 var hun sygemeldt i længere tid. Hun blev opsagt fra sin stilling den 30/6 2009 på grund af sygefravær, og forsikringen ophørte den 30/6 2012.
Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at et dødsbo kan indbringe en sag om anerkendelse af en arbejdsskade for Højesteret efter afslag i landsretten.
Erhvervssygdomsudvalget justerer praksis for PTSD-sager efter ny rapport, hvilket muliggør genoptagelse af sager med sen symptomudvikling.
Klageren hævder, at hendes erhvervsevne varigt er nedsat med mere end 50 % på grund af følgerne af ulykkerne, og at dette var tilfældet inden forsikringens udløb den 30. juni 2012. Hun henviser til lægelige erklæringer og til, at hun er tilkendt førtidspension.
Topdanmark Forsikring A/S afviser at udbetale invalidesummen, da de mener, at det ikke er dokumenteret, at klagerens erhvervsevne varigt er nedsat med mindst 50 % i ethvert erhverv på grund af helbredsmæssige forhold på udløbstidspunktet den 30. juni 2012. Selskabet henviser til, at klageren har fået midlertidig førtidspension, og at der er mulighed for bedring af hendes tilstand. De har også fremlagt Instagram-fotos, der viser klageren dyrke motion, hvilket de mener er i modstrid med hendes klager over smerter og overfølsomhed.

Sagen drejer sig om en forsikringstager, der klager over, at Slagteriernes Gruppeliv gensidigt forsikringsselskab har af...
Læs mere
Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager, der har en forsikring med dækning ved tab af erhvervsevne i AP Pen...
Læs mere