Afvisning af omtegning af pensionsordning med bevarelse af ægtefællepension

Klageren, født i 1947, klagede over, at Lægernes Pensionskasse (LPK) havde afvist at give medlemmer af "Pensionsordning 2" mulighed for at omtegne deres garanterede pensionsordning til en ordning med betinget rentegaranti, samtidig med at bevare ægtefællepension opsparet før 1993.

Sagens omstændigheder

• I foråret 2012 tilbød LPK medlemmerne at omtegne deres pensionsordninger til en ordning med betinget rentegaranti. For medlemmer af Pensionsordning 2 var tilbuddet betinget af, at de accepterede bortfald af ægtefællepension opsparet før 1993.
• Klageren valgte i 1993 Pensionsordning 2, hvor der ikke fortsat blev indbetalt til ægtefællepension, men hvor ægtefællepensionen af opsparing indbetalt før 1993 fortsatte.
• Klageren anførte, at LPK's omtegningstilbud stillede medlemmer med Pensionsordning 2 og ægtefællepension fra før 1993 væsentligt ringere end andre medlemmer, idet omtegning ville medføre fuld fortabelse af ægtefællepensionen. Dette var ifølge klageren i modstrid med tidligere oplysninger om, at ægtefællepensionen ville være tilstrækkelig ved valg af Ordning 2.

Parternes argumenter

• Klageren ønskede, at LPK skulle skabe mulighed for et nyt tilbud, hvor omtegning til betinget ordning inkluderede fortsat ægtefællepension.
• LPK fastholdt, at det ikke var muligt inden for det gældende pensionsregulativ at omtegne til betinget rentegaranti med bevarelse af ægtefællepension opsparet før 1993. Selskabet anførte, at en ændring af pensionsregulativet ville kræve vedtagelse på generalforsamlingen og dermed forsinke omtegningen, hvilket kunne have medført tab af omtegningsbonus for medlemmerne. LPK mente desuden ikke, at den manglende mulighed for omtegning med bevarelse af ægtefællepension var i strid med lighedsgrundsætningen, og at rådgivningen i 1993 ikke var mangelfuld.

Nævnets flertal fandt, at Lægernes Pensionskasse ikke kunne pålægges at tilbyde klageren og andre i samme situation en yderligere valgmulighed, da klageren kunne bevare retten til ægtefællepension ved at forblive i den ordning, han havde valgt i 1993. Flertallet fandt desuden, at selskabet ikke havde overtrådt den foreningsretlige lighedsgrundsætning, da medlemmer, der ikke havde indbetalt til ægtefællepension siden 1993, ikke var i samme situation som dem, der valgte at fortsætte indbetalingerne. Der var ikke grundlag for at antage, at selskabet havde inddraget usaglige hensyn ved valget af omtegningsmuligheder, eller at klagers bidrag til ægtefællepensionen indtil 1993 ikke var kommet klageren til gode. På baggrund af stemmeflertallet blev det herefter bestemt, at klageren ikke fik medhold.