Afvisning af omtegning af pensionsordning med bevarelse af ægtefællepension for medlemmer af Lægernes Pensionskasse

Klageren, født i 1940, havde en arbejdsmarkedspensionsordning i Lægernes Pensionskasse (LPK). Han klagede over, at LPK havde afvist at give medlemmer af "Pensionsordning 2" mulighed for at omtegne deres nuværende garanterede pensionsordning til en ordning med betinget rentegaranti, samtidig med at bevare ægtefællepension opsparet før 1993.

Sagens omstændigheder

• I 1993 fik klageren mulighed for at vælge mellem en pensionsordning med fortsat indbetaling til ægtefællepension (Pensionsordning 1) og en ordning uden fortsat indbetaling, men med bevarelse af ægtefællepension af bidrag indbetalt før 1993 (Pensionsordning 2). Klageren valgte Pensionsordning 2.
• I 2012 tilbød LPK medlemmer med garanteret pension at omtegne til en ordning med betinget pension. For medlemmer af Pensionsordning 2 var tilbuddet betinget af, at de accepterede bortfald af ægtefællepension opsparet før 1993.
• Klageren anførte, at han var udsat for grov forskelsbehandling, da han ikke kunne omtegne med bevarelse af ægtefællepension, som medlemmer af Pensionsordning 1 kunne.
• LPK anførte, at det ikke var muligt inden for det gældende pensionsregulativ at omtegne til en ordning med betinget rentegaranti og samtidig bevare ægtefællepension opsparet før 1993. Selskabet mente heller ikke, at den manglende mulighed for omtegning med bevarelse af ægtefællepension var i strid med den foreningsretlige lighedsgrundsætning, og at selskabet ikke havde ydet mangelfuld rådgivning i 1993.

Parternes argumenter

• Klageren mente, at han i lighed med andre i samme situation var blevet udsat for grov forskelsbehandling, og at LPK burde have taget forholdsregler, så medlemmer med Pensionsordning 2 også kunne omtegne med bevaret ægtefællepension.
• LPK fastholdt, at det ikke var muligt at omtegne til betinget rentegaranti med bevarelse af ægtefællepension opsparet før 1993 inden for rammerne af det gældende vedtægt og pensionsregulativ. Selskabet anførte, at omtegningen skulle ske hurtigt, mens renten var lav, og at en ændring af pensionsregulativet ville forsinke processen. LPK mente ikke, at de havde overtrådt lighedsgrundsætningen, da medlemmerne ikke var i samme situation.

Nævnet afgjorde med stemmeflertal, at klageren ikke fik medhold. Flertallet fandt, at selskabet ikke kunne pålægges at tilbyde klageren og andre i samme ordning en yderligere valgmulighed, da klageren kunne bevare retten til ægtefællepension ved at forblive i den ordning, han havde valgt i 1993. Flertallet fandt desuden, at selskabet ikke havde overtrådt den foreningsretlige lighedsgrundsætning, da medlemmer, der ikke havde indbetalt til ægtefællepension siden 1993, ikke var i samme situation som dem, der fortsatte indbetalingerne. Mindretallet var af den opfattelse, at selskabet havde forskelsbehandlet medlemmerne ved ikke at give medlemmerne i klagers ordning mulighed for at bevare ægtefællepensionen.