Lægernes Pensionskasse: Afslag på omtegning af pensionsordning med bevarelse af ægtefællepension

Klageren, født i 1943, havde en arbejdsmarkedspensionsordning i Lægernes Pensionskasse (LPK). I 2012 tilbød LPK medlemmerne at omtegne deres garanterede pensionsordning til en ordning med betinget rentegaranti. For medlemmer af Pensionsordning 2, som klageren var en del af, var tilbuddet betinget af, at de accepterede bortfald af ægtefællepension opsparet før 1993.

Klageren klagede over, at LPK afviste at give medlemmer af Pensionsordning 2 mulighed for at omtegne til en pensionsordning med betinget rentegaranti, samtidig med at bevare ægtefællepension opsparet før 1993.

Klagerens påstande

• Klageren mente, at LPK burde skabe mulighed for et nyt omtegningstilbud uden tab af opsparet ægtefællepension.
• Han anførte, at pensionskassens argumenter for forskelsbehandlingen var uholdbare.
• Han ønskede at få del i en moderne pensionsordning med udsigt til stigning svarende til pristal.

Selskabets argumenter

• LPK fastholdt, at det ikke var muligt inden for det gældende pensionsregulativ at omtegne til betinget rentegaranti med bevarelse af ægtefællepension opsparet før 1993.
• Selskabet mente ikke, at den manglende mulighed for omtegning med bevarelse af ægtefællepension var i strid med lighedsgrundsætningen.
• LPK anførte, at rådgivningen i 1993, hvor klageren fravalgte den frivillige ægtefællepension fra og med 1993, ikke var mangelfuld.
• LPK fremhævede, at en ændring af pensionsregulativet ville kræve vedtagelse på generalforsamlingen og dermed forsinke omtegningen, hvilket kunne have medført tab af omtegningsbonus for medlemmerne.
• Selskabet henviste til, at kun et begrænset antal medlemmer ville blive berørt af en ændring af pensionsregulativet, og at omkostningerne ved en sådan ændring ville være uforholdsmæssigt store i forhold til de medlemsinteresser, der gjorde sig gældende.

Nævnets flertal kunne ikke pålægge selskabet at tilbyde klageren og andre i samme ordning en yderligere valgmulighed, da klageren kunne bevare retten til ægtefællepension ved at forblive i den ordning, han valgte i 1993.

Flertallet fandt desuden, at selskabet ikke havde overtrådt den foreningsretlige lighedsgrundsætning, da medlemmer, der ikke havde indbetalt til ægtefællepension siden 1993, ikke var i samme situation som dem, der valgte at fortsætte indbetalingerne til ægtefællepension.

Der var intet grundlag for at antage, at selskabet havde inddraget usaglige hensyn ved valget af omtegningsmuligheder, eller at de bidrag, klageren havde indbetalt til ægtefællepensionen indtil 1993, ikke var kommet klageren til gode.