Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Boet efter en afdød forsikringstager klagede over, at Tjenestemændenes Forsikring afviste at udbetale forsikringsdækning efter forsikringstagerens dødsfald.
Nævnet fandt, at forsikringstageren enten sprang ud af vinduet eller faldt ud efter at have kravlet op i vinduet og indtaget en overdosis medicin.
Uanset om dødsfaldet betragtes som et ulykkestilfælde, fandt nævnet, at selskabet ikke var forpligtet til at udbetale forsikringssummen. Nævnet vurderede, at det var godtgjort, at dødsfaldet var fremkaldt ved forsikringstagerens forsæt eller ved grov uagtsomhed, med henvisning til Ugeskrift for Retsvæsen 1999 s. 1706.
Derfor blev klagen ikke taget til følge.

Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at et dødsbo kan indbringe en sag om anerkendelse af en arbejdsskade for Højesteret efter afslag i landsretten.


Boet efter en afdød forsikringstager klagede over, at Forsikrings-Aktieselskabet Alka havde afvist at udbetale forsikringsdækning efter hendes dødsfald. Selskabet afviste udbetaling med henvisning til selvmord, subsidiært at ulykken var fremkaldt under påvirkning af narkotika eller andre giftstoffer, og mere subsidiært ved grov uagtsomhed.
Afdødes samlever anmeldte, at forsikringstageren var død efter et fald fra et vindue på 3. sal. Politiet konstaterede pilleglas på køkkenbordet og et åbent vindue. Samleveren oplyste, at afdøde havde været deprimeret, påvirket af medicin og haft selvmordstanker. Han fremlagde sin dagbog, der beskrev afdødes dårlige tilstand og selvmordstanker.
Den behandlende læge oplyste, at afdøde muligvis havde spist angstdæmpende piller, hvilket kunne forklare manglende synlige skader ved faldet. Samleveren anførte efterfølgende, at der kunne være tale om et ulykketilfælde, da afdøde ikke var depressiv, men blot påvirket af medicin, og at hun ofte stod i vinduet for at få luft. Han afviste politiets konklusion om selvmord.
Udvalget for en mere værdig død foreslår en dansk model for selvvalgt livsafslutning kombineret med en markant styrkelse af den palliative indsats.
D. 11. oktober 2023 blev Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) frifundet i en principiel sag om, hvorvidt følgerne efter en besvimelse skulle anerkendes som en arbejdsskade.
Overlægen på reumatologisk afdeling oplyste, at afdøde var udskrevet med Alopam og Citalopram og henvist til misbrugscenter. Afdelingen havde oplevet angst, men ikke selvmordstanker. Klagerens egen læge erklærede, at patienten havde depression og periodevis alkoholmisbrug, men ikke havde givet udtryk for selvmordstanker.
Boets advokat anførte, at der ikke var belæg for selvmord, og at afdøde var ude af stand til at orientere sig på grund af medicin. Advokaten mente, at afdøde blot ville trække luft og faldt ud af vinduet på grund af medicinpåvirkning.
Selskabet fastholdt, at dødsfaldet var selvmord, og at forsikringssummen derfor ikke kunne udbetales. Subsidiært anførte selskabet, at hvis faldet skyldtes kraftig medicinpåvirkning, ville det være grov uagtsomhed, jf. Forsikringsaftaleloven § 18, hvilket også ville medføre bortfald af dækningen. Selskabet henviste til forsikringsbetingelserne om grov uagtsomhed, forsæt, selvmordsforsøg og beruselse.

Boet efter en afdød forsikringstager klagede over Alm. Brand Forsikring A/S' afvisning af at udbetale forsikringssummen ...
Læs mere
Klageren er hustru til afdøde, der blev fundet livløs i en havn. Hun mener, at dødsfaldet skyldtes en ulykke, og at der ...
Læs mereLovforslag om ajourføring og forenkling af retsplejeloven for Færøerne og lov om fuldbyrdelse af straf