Sag om afvist stormskadeerstatning grundet forældelse

Klageren havde en husejerforsikring i RK Forsikring G/S og klagede over selskabets afvisning af at yde erstatning for en stormskade.

Sagens omstændigheder

• Klageren anmeldte skaden den 10. december 1999 via telefax, hvor skadens omfang blev beskrevet som afblæst rygning, tag, lægter, skader på rendejern, rockwoolisolering, indblæst gavl og skade på taghjørne samt afblæst side på carport.
• Tømrer S.N. havde anslået udgifterne til 38.000 kr., og klageren anmodede om hurtig tilbagemelding for at igangsætte udbedringen.
• Selskabet bekræftede, at reparationen blev igangsat telefonisk grundet den generelle situation efter stormen, hvor det ikke var muligt at besigtige alle skader.
• Klagerens pengeinstitut anmodede den 4. december 2000 om notering af transport i skadeerstatning på 38.000 kr., hvilket selskabet noterede.
• Den 30. august 2004 sendte klageren en opgørelse til selskabet og anmodede om udbetaling af skadebeløbet til fuld og endelig afregning.
• Opgørelsen var bilagt fotografier og en opgørelse fra tømrer S.N. dateret 23. august 2004, specificerende udgifter til afstivning, oprydning, tag, gavl, gavlbeklædning og isolering for i alt 83.750 kr. inkl. moms.
• Selskabet afviste den 3. september 2004 at udbetale erstatning med henvisning til forældelse, jf. Forsikringsaftaleloven § 29.

Parternes argumenter

• Klageren anførte, at den samlede omkostning først blev kendt ved modtagelsen af tømrerens opgørelse den 23. august 2004, som blev videresendt til selskabet den 30. august 2004. Klageren mente, at selskabet burde have oplyst om den 2-årige forældelsesfrist, da de gav grønt lys for reparationen i 1999.
• Selskabet fastholdt, at kravet var forældet og anførte, at der ikke er pligt til at orientere specifikt om forældelsesreglerne. Selskabet påpegede desuden, at klageren havde givet transport på fordringen til sit pengeinstitut i november 2000 på det anslåede beløb på 38.000 kr.

Nævnet fandt, at den endelige opgørelse af skaden var en forudsætning for, at selskabet kunne fastsætte forsikringsydelsens størrelse i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 24. Da selskabet først modtog klagerens skadeopgørelse den 30. august 2004, og da selskabet ikke havde gjort klageren opmærksom på forældelsesfristen, kunne forældelsesfristen i Forsikringsaftaleloven § 29 tidligst regnes fra 14 dage efter denne dato. Nævnet konkluderede derfor, at klagerens krav ikke var forældet.