Dom: Erstatningskrav for tabt arbejdsfortjeneste var forældet

En ny dom fra Retten i Horsens fastslår, at et erstatningskrav for tabt arbejdsfortjeneste var forældet, da sagen blev anlagt mere end et år efter, at forhandlingerne med forsikringsselskabet var afsluttet. Sagen belyser de juridiske grænser for, hvornår forældelsesfristen starter, og hvornår den anses for afbrudt.

Baggrund for sagen

Sagen udspringer af en arbejdsulykke, der fandt sted den 23. juni 2016. Skadelidte rejste krav mod en tredjepart (skadevolder), som ikke var personens arbejdsgiver. Skadevolders forsikringsselskab havde anerkendt erstatningsansvaret og udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til den 14. maj 2019, hvorefter udbetalingerne ophørte.

Sideløbende kørte en sag hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), hvor der var truffet afgørelser om midlertidigt erhvervsevnetab, men endnu ikke en endelig afgørelse om varigt erhvervsevnetab.

Rettens vurdering af forældelse

Det centrale spørgsmål i sagen var, hvornår forældelsen af kravet på tabt arbejdsfortjeneste begyndte at løbe. Skadelidte mente, at fristen skulle udskydes, indtil arbejdsskadesagen var endeligt afgjort, men retten var uenig.

Retten lagde vægt på følgende punkter:

• Forskellige lovsæt: Erstatning efter erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven er forskellige erstatningsposter.
• Begyndelsestidspunkt: Forældelsen regnes som udgangspunkt fra skadens indtræden (juni 2016).
• Ingen suspension: Der var intet bevis for, at skadelidte var i "utilregnelig uvidenhed" om sit krav, eller at der var indgået en særlig aftale om at suspendere forældelsen.

Tidslinje over sagens forløb

Konklusion

Da forsikringsselskabet havde afsluttet forhandlingerne den 14. maj 2019, trådte en etårig tillægsfrist i kraft. Da retssagen først blev anlagt den 8. oktober 2020 – altså næsten fem måneder efter fristens udløb – var kravet forældet. Skadevolder blev derfor frifundet af en enig domsmandsret bestående af tre dommere.