Merforbrug af fjernvarme grundet fejlindstillet ventil: Spørgsmål om refusion og bevisbyrde

Den centrale tvist vedrørte fortolkningen af forsyningsvirksomhedens leveringsbestemmelser (punkt 6.1, stk. 2), som undtager betalingspligten for unormalt forbrug, medmindre det kan henføres til misbrug eller manglende vedligeholdelse. Da der opstod tvivl om, hvem der havde bevisbyrden for, om der forelå misbrug eller manglende vedligeholdelse, anvendte nævnet en forbrugerbeskyttende fortolkningsregel. I henhold til Aftaleloven § 38 b skal et uklart aftalevilkår, der ikke har været genstand for individuel forhandling, fortolkes på den måde, der er mest gunstig for forbrugeren. Dette er relevant, da leveringsbestemmelserne er en del af en forbrugeraftale, jf. Aftaleloven § 38 a.

Nævnet konkluderede, at bevisbyrden påhvilede forsyningsvirksomheden. Da forsyningsvirksomheden ikke med tilstrækkelig sandsynlighed havde dokumenteret, at merforbruget skyldtes misbrug eller manglende vedligeholdelse fra klagerens side, var klageren berettiget til en beregning af forbruget.

Beregningen af tilbagebetalingen tog udgangspunkt i tidligere praksis fra Gas- og Varmeprisudvalget og Energitilsynet, hvor forsyningsvirksomheden i lignende sager kun opkrævede betaling for 30 % af merforbruget. Klageren havde derfor krav på tilbagebetaling af 70 % af det betalte merforbrug på de 1.500 m³.

Kravet om forrentning blev afgjort efter Renteloven § 3 og Renteloven § 5, hvor renten løber 30 dage efter, at kravet blev fremsat. Nævnet fastsatte startdatoen til 30 dage efter, at nævnet forelagde sagen for indklagede.

Varde Kommunes og Energitilsynets Indledende Stillingtagen

Varde Kommunes forsyningsafdeling afviste at dække merforbruget eller foretage afregning via en graddageberegning. De oplyste, at der ikke var konstateret fejl ved måleren, og at klager ikke havde ønsket at få måleren sendt til kontrol på et akkrediteret målerværksted, selvom muligheden var blevet tilbudt.

Energitilsynet udtalte, at de administrerer prisbestemmelserne i varmeforsyningsloven og kan give pålæg om ændring af betingelser, hvis de er urimelige eller i strid med loven, jf. Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4. De understregede dog, at de ikke kan behandle sager, der forudsætter en egentlig bevisbedømmelse, og henviste sådanne sager til de civile domstole. Med henvisning til en lignende sag fra Energiklagenævnet, hvor et merforbrug ikke blev dækket, fandt Energitilsynet ikke grundlag for at rette indvendinger mod Varde Kommunes afvisning.

Klagerens Argumenter i Anken

Klageren anførte i sin klage til Energiklagenævnet, at sagen adskilte sig fra den tidligere nævnte sag, idet Varde Kommune via fjernaflæsning løbende havde haft information om det unormale merforbrug fra det øjeblik, det indtraf. Klageren mente, at Varde Kommune ved at installere fjernovervågning havde påtaget sig en forpligtelse til at følge varmeforbruget og informere forbrugeren om unormalt forbrug. Ved ikke at reagere på disse informationer havde kommunen pådraget sig et ansvar. Klageren fremhævede også, at Varde Kommune ikke havde tilbudt at verificere måleren uden omkostninger for forbrugeren. Klageren foreslog en graddageberegning som en retfærdig løsning, da der tilsyneladende var begået fejl eller undladelser fra begge parter.

Energitilsynets Svar på Anken

Energitilsynet fastholdt, at forsyningsselskabet ikke bærer ansvaret for at overvåge forbrugernes varmeforbrug, da dette ville medføre øgede omkostninger for alle fjernvarmeforbrugere. De henviste til, at Varde Kommune havde tilbudt kontrol af måleren, hvor forbrugeren skulle betale, hvis måleren var fejlfri. Energitilsynet gentog, at sagen indeholdt spørgsmål, der krævede en egentlig bevisbedømmelse, og derfor skulle henvises til domstolene.

Klagerens Replik

Klageren svarede, at installation af fjernaflæste målere var en bekostelig affære, der havde øget omkostningerne for alle forbrugere, og at kontrol af nyopsatte målere burde være en del af forsyningsselskabets omkostninger. Klageren henviste til Energispareloven, som lægger op til vejledning af forbrugere for at reducere energiforbruget. Endvidere påpegede klageren, at Varde Kommune angiveligt havde refunderet et større beløb til en anden forbruger (Kvickly), hvilket indikerede forskelsbehandling.