Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over en efterregning for elforbrug i et fritidshus for perioden 16. oktober 2007 til 10. marts 2009. Klager modtog en årsopgørelse med en efterregning på 18.267,34 kr. for et registreret forbrug på 11.582 kWh, hvilket klager anså for urealistisk højt.
Klager krævede refusion for et beløb svarende til ca. 8.000 kWh. Klager anførte, at elmåleren (nr. 100115) måtte have været defekt og talt for meget. Forbruget kunne ikke forklares af de 2-3 olievarmere, der var i brug om vinteren. Efter at måleren blev udskiftet i maj 2009, var forbruget markant lavere, selvom der var installeret flere nye elapparater. Klager var desuden utilfreds med, at energiselskabet havde fjernet den omstridte måler i stedet for at opsætte en kontrolmåler, hvilket fratog klager muligheden for at få kontrolleret eventuelle fejlmålinger.
Energiselskabet, Aalborg Forsyning, fastholdt betalingskravet. Selskabet argumenterede for, at det højere elforbrug i vinterhalvåret var forventeligt, da en del af elforbruget blev anvendt til opvarmning. Selskabet henviste til en servicerapport fra målerproducenten, Kamstrup A/S, som blev udarbejdet efter måleren var udskiftet. Rapporten viste, at der i tre tilfælde var registreret urealistisk høje peakværdier på grund af en defekt i peakregistreringen, men Kamstrup A/S vurderede, at dette ikke havde haft betydning for det samlede registrerede forbrug. Energiselskabet afviste derfor at reducere betalingskravet.
Efter klagers henvendelse blev den omstridte elmåler udskiftet den 17. maj 2009. Måleren blev sendt til kontrol hos producenten, og i en servicerapport fra juli 2009 blev en defekt i peakregistreringen bekræftet. Efterfølgende blev måleren kasseret af energiselskabet, hvilket forhindrede yderligere uafhængige undersøgelser.
Indklagede, Aalborg Forsyning, skal kreditere klager for et beløb svarende til 6.000 kWh i den påklagede forbrugsperiode. Derudover skal indklagede betale sagsomkostninger på 7.000 kr. til ankenævnet.
Udgangspunktet er, at det påhviler forbrugeren at dokumentere eller sandsynliggøre, at et målt forbrug ikke svarer til det faktiske forbrug, når der ikke umiddelbart er tegn på målerfejl. I denne sag blev klagers elmåler undersøgt af målerleverandøren, Kamstrup A/S, som konstaterede en defekt i peakregistreringen, men vurderede, at det var uden betydning for den samlede forbrugsmåling.
Nævnets afgørelse lægger dog afgørende vægt på, at indklagede efterfølgende kasserede elmåleren uden at tilbyde klager en uafhængig og uvildig undersøgelse på et akkrediteret målerlaboratorium. Ved at bortskaffe måleren handlede indklagede i strid med god markedsføringsskik og fratog klager muligheden for at føre bevis for en eventuel fejlvisning. Denne handling medfører, at bevisbyrden vendes om.
Da indklagede som følge af bortskaffelsen ikke kan dokumentere, at de indhentede målerdata var korrekte, kan forbrugsberegningen for perioden ikke anvendes og må forkastes som ukorrekt.
Nævnet har fastsat en skønsmæssig reduktion af forbruget på 6.000 kWh. Dette skøn er baseret på, at klagers forbrug efter udskiftningen af måleren har ligget på et mere normalt niveau, samt historiske måledata. Indklagede pålægges at betale sagsomkostninger i henhold til Bekendtgørelse om omkostninger ved godkendte, private klage- eller ankenævn § 2. Klager får sit klagegebyr tilbagebetalt.
Ankenævnet på Energiområdet har behandlet sager om efterbetaling, hvor en særlig branchenorm sikrer forbrugere mod krav ældre end det foregående forbrugsår.

Sagen omhandler en klage over Energitilsynets afgørelse vedrørende en elregning fra Københavns Energi. Klageren bestred en elregning på 4.782,42 kr. for et forbrug på 2.970 kWh i et kolonihavehus i Kastrup i perioden fra 30. juni 2003 til 30. juli 2003, hvilket klageren anså for at være ekstremt højt og urealistisk.
Klageren anførte, at det påståede forbrug var usandsynligt, da der hverken var køleskab eller TV i havehuset i den pågældende periode. Klageren fremhævede, at det samlede forbrug for hele året fra 30. juni 2003 til 30. juni 2004 kun var 670 kWh, og at klageren altid sparede på energien, hvilket også kunne ses på elregningen for klagerens lejlighed. Klageren afviste desuden at have afslået en kontrol af elmåleren, som Energitilsynet havde anført.
Nævnet har behandlet en klage over bortskaffelse af en elmåler og krav om nedsættelse af elregningen grundet tvivl om målerens nøjagtighed.
Ankenævnet på Energiområdets årsberetning for 2017 præsenterer statistikker over klagesager, sagsbehandlingstider og vigtige tendenser inden for el-, gas- og varmeforsyning.
Energitilsynet havde oprindeligt afvist at vurdere, om det registrerede forbrug stemte overens med det faktiske, da dette ville indebære en bevisbedømmelse, der måtte henvises til domstolene. Energitilsynet fandt ikke grundlag for at rette indvendinger mod Københavns Energis fremgangsmåde i henhold til elforsyningsloven § 77, stk. 1, jf. § 6, stk. 3. Københavns Energi fastholdt, at det registrerede forbrug kunne være korrekt, især hvis elvarmere havde været tændt, og tilbød fortsat en målerkontrol mod et gebyr på 500 kr. + moms, hvis måleren viste sig at være i orden.
Sagen blev behandlet med udgangspunkt i elforsyningsloven § 6, stk. 4, som fastslår, at kollektive elforsyningsvirksomheder skal stille ydelser til rådighed på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår. Københavns Energis leveringsbestemmelser, pkt. 6.7, angiver, at en måler anses for at registrere korrekt, hvis fejlvisningen ikke er større end ± 4 %. Hvis en kunde kræver undersøgelse, og måleren er inden for tolerancen, afholder kunden omkostningerne.
Energiklagenævnet henviste til tidligere praksis fra Vestre Landsret og Konkurrenceankenævnet (nu Energiklagenævnet), som konsekvent har lagt vægt på, om der er påvist fejl ved elmåleren. Hvis måleren er fundet i orden, anses en bedømmelse af misforhold mellem registreret og faktisk forbrug for at være en bevismæssig bedømmelse, der henhører under domstolene. Dette er også i tråd med tidligere afgørelser fra Energiklagenævnet, herunder j.nr. 11-114 og j.nr. 11-142, som understreger, at nævnet kun kan tage stilling til bevisspørgsmål, hvis de kan oplyses gennem forvaltningsmyndighedernes midler, og ellers må henvises til domstolsbehandling. Desuden er det fastslået, at kontrol af elmålere skal udføres af akkrediterede værksteder i henhold til Bekendtgørelse om kontrol med elmålere, der anvendes til måling af elforbrug § 4, stk. 3.

Sagen omhandler en klage over en elregning fra NESA på i alt 9.728 kWh for perioden fra 15. december 2001 til 23. januar...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over en usædvanligt høj elregning fra NRGi, hvor klageren anfægtede et forbrug på ca. 26.245 kW...
Læs mere