Tvist om forældelse af krav i slutafregning og tilbagebetaling af gebyrer hos Modstrøm Danmark A/S

Begrundelse for forældelsesafbrydelse

Nævnet fastslog indledningsvist, at kravet IKKE var forældet. Selvom kravet vedrørte perioden i 2019, fandt nævnet, at forældelsesfristen i henhold til Forældelsesloven § 3, stk. 2 først skulle regnes fra den 16. januar 2023. Dette skyldtes, at selskabet ikke havde opfyldt deres pligt til at orientere forbrugeren om slutafregningen i 2019, og forbrugeren derfor var i undskyldelig ukendskab til sit krav.

Vurdering af det økonomiske krav

I forhold til de konkrete beløb kom nævnet frem til følgende:

• Gennemgang af regnskab: Nævnet foretog en samlet gennemgang af forbrugerens indbetalinger (2.998,37 kr.) over for selskabets opkrævninger for forbrug, abonnementer og de nu krediterede gebyrer. Nævnet fandt, at der kun var en ubetydelig difference på 0,03 kr., som skyldtes afrunding af decimaler.
• Krediteringer: Selskabet havde dokumenteret, at de via kreditnotaer i februar og marts 2023 havde refunderet alle de omstridte poster: administrationsgebyret på 450 kr., tabt fortjeneste, fordelspakken og de energiforbedrende produkter.
• Konklusion: Da alle uretmæssige opkrævninger allerede var tilbagebetalt eller krediteret under sagens behandling, var der ikke grundlag for at give forbrugeren medhold i yderligere krav.

Sagsomkostninger

Selvom forbrugeren ikke fik medhold i sit yderligere krav, blev selskabet pålagt at betale sagsomkostninger på 3.800 kr. til nævnet, da sagen blev anset for forligt til forbrugerens fordel undervejs, idet selskabet først tilbagebetalte de 1.002,51 kr. efter klagens indgivelse. Forbrugeren fik ligeledes sit klagegebyr retur.

Klagerens argumenter

HP Service klagede over Energitilsynets afgørelse med følgende hovedpunkter:

• Det var uacceptabelt, at måleren var forkert indstillet, hvilket førte til en stor efterregning.
• Fejlen havde stået på i en årrække og havde dannet grundlag for virksomhedens drift og rentabilitetsvurdering, og det var umuligt at efteropkræve beløbet hos kunderne.
• HP Service havde ingen mulighed for at kontrollere installationen i det plomberede skab, som var etableret og kontrolleret af elforsyningsselskabet.
• Den tidligere ejer kunne bekræfte, at Sydvest Energi Net A/S' tekniker havde monteret og plomberet måleren.
• Der var tvivl om den nye installations korrekthed.
• Det blev stillet spørgsmålstegn ved, om et selskab kunne belaste en kunde for en fejl begået af egne medarbejdere.
• Plomberingen af måleren burde klart definere ansvaret for installationen.

Energitilsynets vurdering

Energitilsynet fandt, at Sydvest Energi Net A/S' fremgangsmåde ikke stred mod Elforsyningsloven § 77, stk. 1. Tilsynet lagde vægt på, at kravet om efterregulering fulgte praksis fra det daværende Elprisudvalg, som tillod opkrævning tilbage til begyndelsen af sidste regnskabsperiode plus et år. Desuden bemærkede tilsynet, at HP Service ikke var økonomisk dårligere stillet fra den 3. april 2002 og havde haft en betydelig økonomisk fordel forud for denne dato. Energitilsynet understregede, at det lå uden for deres kompetence at vurdere kravet ud fra anden lovgivning end elforsyningsloven.

Retsgrundlag og praksis

Sagen blev behandlet med udgangspunkt i Elforsyningsloven § 1, stk. 1, Elforsyningsloven § 6, stk. 1 og Elforsyningsloven § 6, stk. 3, som omhandler formål, ret til forsyning og vilkår. Der blev også henvist til Konkurrenceankenævnets afgørelse af 17. juli 1992, som fastslog, at det var urimeligt at regulere ikke-konstateret elforbrug ud over en vis periode, forudsat at forbrugeren ikke var eller burde have været bekendt med installationsfejlen. Energiklagenævnets egen praksis fra 31. marts 2004 (j.nr. 11-160) understregede, at spørgsmål om forældelse og god tro ikke kan afgøres efter elforsyningsloven alene, og at sådanne spørgsmål, hvis de ikke kan oplyses administrativt, må henvises til domstolene.