Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en kvindelig statsborger fra Senegal, der i november 2023 ansøgte om visum til Danmark for at besøge sin herboende ægtefælle. Parret oplyste, at de var blevet gift i Senegal i 2021, og der blev i forbindelse med ansøgningen fremlagt en ægteskabskontrakt.
Under sagsbehandlingen kom det frem, at ansøgeren ikke personligt havde været til stede ved selve vielsen. Derudover forelå der ikke dokumentation, såsom passtempler eller anden bevisførelse, der kunne bekræfte, at den herboende reference havde været fysisk til stede i Senegal på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Endvidere manglede begge parters underskrifter på den fremlagte ægteskabskontrakt.
Det primære juridiske spørgsmål i sagen var, om ansøgeren kunne anses for at være omfattet af den personkreds, der som udgangspunkt kan meddeles visum til Danmark fra Senegal. Senegal er placeret i en landegruppe (hovedgruppe 4), hvor der normalt kræves en nær familiemæssig tilknytning, såsom et ægtefælleforhold, for at opnå visum.
Parret argumenterede for, at det i deres kultur er normalt med perioder, hvor man ikke kan blive gift, og at de begge følte sig til stede ved kontraktindgåelsen, hvor der ikke blev stillet krav om underskrifter.
Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum i medfør af Udlændingeloven § 4, stk. 1. Nævnet fandt, at der ikke var tale om et retsgyldigt ægteskab efter danske retsprincipper.
Nævnet lagde vægt på, at et udenlandsk ægteskab kun kan anerkendes i Danmark, hvis det er indgået i overensstemmelse med både det pågældende lands regler og grundlæggende danske retsprincipper, også kaldet dansk ordre public. Det følger af disse principper, at begge parter skal være fysisk og personligt til stede ved vielsen.
Da ansøgeren selv havde oplyst, at hun ikke var til stede, og da der manglede dokumentation for referencens tilstedeværelse samt underskrifter på ægteskabskontrakten, kunne ægteskabet ikke lægges til grund ved visumbehandlingen. Nævnet præciserede følgende:
"Udlændingenævnet har lagt vægt på, at begge parter skal være fysisk til stede ved en vielse for, at ægteskabet kan anerkendes efter dansk ret. Det bemærkes i den forbindelse, at det er uden betydning, om ægteskabet betragtes som retsgyldigt i hjemlandet."
Som følge af at ægteskabet ikke blev anerkendt, blev ansøgeren ikke anset for at tilhøre den gruppe af statsborgere fra Senegal, der efter praksis er berettiget til visum til besøg hos en herboende person.

Tilsynsundersøgelsen af danske myndigheders praksis i sager om anerkendelse af udenlandske ægteskaber med mindreårige er færdiggjort. 86 sager giver anledning til kritik.


Lovforslaget er et samlelovforslag, der introducerer en række ændringer og justeringer i udlændingeloven, lov om dansk indfødsret og integrationsloven. Formålet er at forenkle sagsbehandling, modvirke misbrug af reglerne, skabe større klarhed og justere vilkår for forskellige grupper af udlændinge.
Regeringen vil indføre et forbud mod ægteskab mellem fætter og kusine og mellem farbror, morbror, faster eller moster og nevø eller niece. Religiøse vielser inden for samme persongruppe skal også forbydes og gøres strafbart. Formålet er først og fremmest at forhindre tvangsægteskaber og negativ social kontrol.
Regeringen vil indføre et forbud mod ægteskab mellem fætter og kusine samt andre nære slægtninge for at bekæmpe tvangsægteskaber og negativ social kontrol. Forbuddet skal også gælde religiøse vielser og medføre straf for overtrædelser.
Klagesager over Udlændingestyrelsens afgørelser om dækning af udgifter til sundhedsydelser og sociale foranstaltninger for asylansøgere flyttes fra Udlændingenævnet til Ankestyrelsen. Begrundelsen er, at Ankestyrelsen i forvejen behandler lignende sager på det sociale område.
Loven træder i kraft i to tempi:
Der er fastsat en række overgangsregler for at håndtere sager, der er i gang ved lovens ikrafttræden.
| Område | Regel | Virkning ved ikrafttrædelse |
|---|---|---|
| Karensperiode ved fødsel | Finder ikke anvendelse | For ansøgninger indgivet eller fødsler sket før 1. juli 2021. |
| Tidsbegrænset beskæftigelse | Gælder for eksisterende tilladelser | Eksisterende tidsubegrænsede tilladelser bliver gyldige i 1 år fra 1. juli 2021 med mulighed for forlængelse. |
| Inddragelse af tilladelser | Gælder for eksisterende tilladelser | De nye, skærpede inddragelsesgrunde får virkning for personer, der allerede har tilladelse til beskæftigelse, egen bolig eller privat indkvartering. |
| Klagesager om sundhedsydelser | Gælder for nye klager | Klager indgivet før 1. juli 2021 færdigbehandles af Udlændingenævnet. Nye klager behandles af Ankestyrelsen. |

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over TrygVesta Forsikring A/S' afvisning af at yde forhåndstilsagn om ret...
Læs mere
Sagen omhandler en statsborger fra Kosovo, der søgte om ægtefællesammenføring med sin herboende ægtefælle, som ligeledes...
Læs mere