Afslag på Schengenvisum til ægtefællebesøg grundet manglende anerkendelse af ægteskab indgået uden personligt fremmøde

Ændringer i Udlændingeloven (§ 1)

Visumregler

• Langtidsvisum til diplomater m.v. (§ 4 a, stk. 3): Der skabes en ny, klar hjemmel til at udstede visum til længerevarende ophold (langtidsvisum/D-visum) med en gyldighed på op til 1 år. Dette gælder for diplomater, konsulært personale og ansatte ved internationale organisationer, som allerede er meddelt opholdstilladelse. Formålet er at sikre en smidig og ensartet indrejseprocedure for denne gruppe.
• Karensperiode ved fødsel under visumophold (§ 4 c, stk. 7 og 8): Der indføres en 3-årig karensperiode for at opnå visum til Danmark for udlændinge, der under et tidligere visumophold har født et barn i landet uden forudgående aftale med et privat fødested. Dette anses for misbrug af visumreglerne. Karensperioden kan fraviges, hvis fødslen skyldes undskyldelige omstændigheder (f.eks. for tidlig fødsel) eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis det vil være en åbenbart uforholdsmæssig reaktion.
• Almindelig klageadgang i visumsager (§ 4 e og § 46 a): Den hidtidige ordning med automatisk påklage af visse visumafslag fra danske repræsentationer i udlandet afskaffes. Fremover skal visumansøgere selv aktivt påklage et afslag til Udlændingestyrelsen. Dette skal sikre en mere hensigtsmæssig ressourceanvendelse, da kun sager med en reel interesse fra ansøgeren vil blive behandlet som klagesager.

Vilkår for Asylansøgere

• Beskæftigelse, privat indkvartering og egen bolig (§ 14 a, § 42 k, § 42 l): Reglerne skærpes for asylansøgere. Udlændinge på tålt ophold (personer udelukket fra asyl, men som ikke kan udsendes) mister adgangen til at tage beskæftigelse, bo i egenfinansieret bolig eller blive indkvarteret privat. Desuden indføres følgende ændringer:
  • Tidsbegrænsning: Godkendelse til beskæftigelse for asylansøgere meddeles fremover for højst 1 år ad gangen med mulighed for forlængelse. Ansøgning om forlængelse skal indgives før udløb.
  • Inddragelse: Betingelserne for at inddrage en tilladelse til beskæftigelse, egen bolig eller privat indkvartering præciseres og skærpes. En tilladelse kan nu inddrages ved f.eks. svig, udeblivelse fra indkvarteringsstedet, eller hvis udlændingen bliver omfattet af udelukkelsesgrundene (f.eks. udvises ved dom).
• Separat indkvartering af mindreårige (§ 42 a, stk. 7): Hjemlen til at indkvartere mindreårige asylansøgere, der er gift eller samlevende, separat fra deres partner tydeliggøres. Formålet er at beskytte den mindreårige, give en betænkningsperiode og modvirke tvangsægteskaber. Separat indkvartering er udgangspunktet, medmindre hensynet til familiens enhed vejer tungere og det ikke strider mod den mindreåriges tarv. Der indføres en ny klageadgang til Udlændingenævnet for afgørelser om separat indkvartering.
• Fuldbyrdelse af anbringelser af uledsagede mindreårige (§ 62 l): Der indføres klare regler for fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse af uledsagede mindreårige. Ansvaret placeres hos kommunalbestyrelsen, som får adgang til indkvarterings- og anbringelsessteder uden retskendelse for at effektuere en anbringelse. Processen skal være så skånsom som muligt, og politiet kan yde bistand.

Klageadgang for sundhedsydelser (§ 46 a)

Klagesager over Udlændingestyrelsens afgørelser om dækning af udgifter til sundhedsydelser og sociale foranstaltninger for asylansøgere flyttes fra Udlændingenævnet til Ankestyrelsen. Begrundelsen er, at Ankestyrelsen i forvejen behandler lignende sager på det sociale område.

Ændringer i Lov om Dansk Indfødsret (§ 2)

• Genindførelse af erklæringsadgang (§ 5 A): Der genindføres en midlertidig ordning, der løber frem til 1. juli 2026. Ordningen giver tidligere danske statsborgere, som har mistet deres statsborgerskab ved erhvervelse af et fremmed statsborgerskab, mulighed for at generhverve dansk indfødsret ved at afgive en skriftlig erklæring. Betingelserne er:
  • At man ikke er idømt en ubetinget frihedsstraf i perioden mellem tabet af statsborgerskab og afgivelse af erklæring.
  • For personer født i udlandet gælder visse bopæls- eller opholdskrav i Danmark før det fyldte 22. år.
  • Børn under 18 år kan som bipersoner erhverve statsborgerskab sammen med forælderen under visse betingelser.

Ændring i Integrationsloven (§ 3)

• Præcisering af Danskbonus (§ 22): Der foretages en teknisk justering af reglerne for danskbonus. Det præciseres, at bonussen er forbeholdt udlændinge (flygtninge og familiesammenførte), der er blevet tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram, og som i øvrigt opfylder betingelserne om selvforsørgelse og bestået danskprøve.

Ikrafttrædelse og Overgangsregler (§ 4 og § 5)

Loven træder i kraft i to tempi:

• § 3 (Integrationsloven): Træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
• § 1 (Udlændingeloven) og § 2 (Indfødsretsloven): Træder i kraft den 1. juli 2021.

Der er fastsat en række overgangsregler for at håndtere sager, der er i gang ved lovens ikrafttræden.