Nedsættelse af forsørgertabserstatning efter spiritussejlads og dødsulykke med speedbåd

De juridiske spørgsmål

Det centrale spørgsmål i sagen var, om de efterladte var berettiget til erstatning, eller om forurettede ved sin deltagelse i sejladsen havde udvist en sådan grad af egen skyld eller accept af risiko, at erstatningen skulle bortfalde. Der blev lagt vægt på, at forurettede enten var vidende om, at føreren var spirituspåvirket, eller at båden blev ført af en person uden det fornødne certifikat. Parterne var uenige om, hvorvidt de efterladtes økonomiske situation kunne begrunde en lempelse af reglerne om bortfald af erstatning.

Erstatningsnævnet traf oprindeligt afgørelse om fuldstændigt afslag på erstatning i medfør af Offererstatningsloven § 6a. Nævnet begrundede afslaget med, at forurettede havde udvist en betydelig grad af egen skyld og accept af risiko ved at deltage i en sejlads under de beskrevne omstændigheder, herunder spirituspåvirkning og manglende sikkerhed.

Rettens vurdering og modifikation

Sagen blev indbragt for retten, som skulle tage stilling til nævnets afgørelse. Retten nåede frem til følgende konklusioner:

• Egen skyld og risiko: Retten tiltrådte nævnets vurdering af, at forurettede som udgangspunkt havde udvist en sådan grad af egen skyld og accept af risiko, at erstatningen jf. Offererstatningsloven § 6a skulle bortfalde.
• Økonomiske hensyn: Retten fandt dog, at der forelå særlige forhold vedrørende de efterladtes økonomiske situation. Med henvisning til principperne i erstatningsansvarslovens § 24, stk. 2, fandt retten grundlag for at lempe virkningen af forurettedes medvirken.

Afgørelsens resultat

Retten tilpligtede Erstatningsnævnet at anerkende, at de efterladte var berettigede til erstatning, men at beløbet skulle nedsættes med 2/3. Dermed fik de efterladte tilkendt 1/3 af den fulde erstatning for forsørgertab. Afgørelsen var en kombination af reglerne om egen skyld i Offererstatningsloven § 6a og den billighedsregel, der findes i erstatningsansvarsloven.

Parternes argumenter

• Alka: Ulykken skyldtes grov uagtsomhed, da føreren var spirituspåvirket, uden kørekort, og knallerten var ulovlig. Afdøde burde have undladt at deltage i kørslen eller reageret på den hasarderede kørsel.
• Klageren: Afdøde var passager i god tro og ikke klar over førerens tilstand eller knallertens ulovlighed. Da afdøde ikke efterlod sig ægtefælle eller umyndige børn, fandt Alka ikke, at der var grundlag for at udbetale erstatning, selvom der normalt ville kunne ses bort fra grov uagtsomhed efter et år.

Forsikringsbetingelser

• Afsnit 7, punkt k, undtager ulykker fremkaldt ved grov uagtsomhed eller beruselse, men tillader udbetaling ved dødsfald efter et år, hvis der efterlades ægtefælle eller umyndige børn.