Offererstatningsloven: Bortfald af erstatning pga. egen skyld ved speedbådsulykke

En ansøgning om forsørgertabserstatning blev indgivet af ægtefælle og børn efter en forurettedes død i en speedbådsulykke. Erstatningsnævnet afslog ansøgningen med henvisning til Offererstatningsloven § 6 a, som omhandler nedsættelse af erstatning på grund af egen skyld eller accept af risiko.

Nævnets begrundelse for afslag

Nævnet lagde vægt på flere forhold:

• Det var uvist, hvem der førte båden, men kun bådens ejer havde speedbådscertifikat og var spirituspåvirket (promille 1,42).
• Forurettede og en anden omkommen var også spirituspåvirkede (promiller på henholdsvis 1,19 og 1,67). Den fjerde omkomne var upåvirket, men uden speedbådscertifikat.
• Et vidne rapporterede, at båden sejlede med stor fart og tæt på ham.
• Ingen af de fire omkomne bar redningsveste, og der blev ikke fundet navigationsudstyr i båden.
• De omkomne havde drukket og spist sammen før sejladsen, og der blev fundet både åbnede og uåbnede øl- og spiritusflasker i båden.
  Nævnet antog, at de øvrige passagerer var vidende om førerens spirituspåvirkning, hvis en af de påvirkede førte båden. Hvis den upåvirkede person førte båden, havde vedkommende ikke certifikat, hvilket de øvrige også måtte antages at have været vidende om. På baggrund heraf fandt nævnet, at der var udvist en sådan grad af egen skyld og accept af risiko, at erstatningen skulle bortfalde.

Rettens afgørelse

Ansøgerne stævnede Erstatningsnævnet, og retten tiltrådte nævnets vurdering af egen skyld og accept af risiko. Retten fandt dog, at der var særlige forhold vedrørende de efterladtes økonomiske situation, som berettigede en lempelse af erstatningen. Derfor blev erstatningen nedsat med 2/3 i stedet for at bortfalde helt, jf. erstatningsansvarslovens § 24, stk. 2.