Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en servicemedarbejder, der blev ansat ved et dansk universitet i 2007. I begyndelsen af 2011 blev medarbejderen sygemeldt med stress, hvilket førte til en række forsøg på at reintegrere hende på arbejdspladsen. Efter en periode med fuldtidssygemelding vendte hun tilbage i maj 2011, hvorefter hun i en kortere periode var deltidssygemeldt med fravær om fredagen. I juli 2011 blev hun på ny fuldtidssygemeldt som følge af stress, hvorefter universitetet indledte en afskedigelsesprocedure.
Indklagede lagde i sin begrundelse vægt på, at medarbejderens jobfunktion som servicemedarbejder krævede høj grad af fysisk tilstedeværelse og stabilitet. Opgaverne omfattede blandt andet:
Universitetet vurderede, at disse opgaver ikke kunne udskydes, og at det omfattende sygefravær på 107 dage over en periode på halvandet år medførte en uforholdsmæssig stor belastning for kollegaerne.
Klageren gjorde gældende, at universitetet ikke havde ydet tilstrækkelig støtte ved hendes tilbagevenden. Hun påpegede, at hendes stress havde udviklet sig til en tilstand med koncentrationsbesvær og hurtig udmattelse, hvilket hun betragtede som et psykisk handicap. Hun sammenlignede desuden sin situation med en kollega i en sekretærstilling, som ifølge klageren havde fået bedre vilkår under en lignende sygemelding.
Indklagede afviste, at der var tale om forskelsbehandling. De argumenterede for, at de havde fulgt universitetets retningslinjer for stressramte ved at tilbyde psykologtimer og en gradvis opstart. Universitetet fastholdt, at afskedigelsen udelukkende var begrundet i fraværets omfang og dets indvirkning på driften, og at de ikke var bekendt med, at klageren skulle lide af et handicap i lovens forstand.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen af medarbejderen ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Nævnet tog udgangspunkt i definitionen af handicap efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1. For at en tilstand kan karakteriseres som et handicap, skal der kunne konstateres en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse af en vis varighed, som medfører et kompensationsbehov.
I den konkrete sag fandt nævnet:
Da klagerens tilstand ikke kunne kvalificeres som et handicap på opsigelsestidspunktet, var universitetet berettiget til at lægge vægt på sygefraværets omfang i forbindelse med afskedigelsen. Klageren fik derfor ikke medhold i sin påstand om godtgørelse.
En omfattende evaluering af en fireårig indsats i 45 kommuner viser vejen til bedre trivsel og fastholdelse i ældreplejen.

Sagen omhandler en folkeskolelærer, der blev ansat som tjenestemand i en kommune i 1981. Efter en længerevarende sygeperiode fra 2006 til 2008 grundet en bipolar lidelse og et misbrugsforløb, vendte læreren tilbage til fuldtidsarbejde i 2009. I de efterfølgende år opstod der dog fornyede udfordringer med sygefravær og stabilitet i fremmødet.
I perioden 2009 til 2012 blev der afholdt flere fraværssamtaler. Skolen udtrykte bekymring over det stigende fravær og understregede, at de hidtidige vidtgående hensyn til læreren ikke kunne fortsætte uendeligt. I 2012 eskalerede situationen med flere hændelser:
Evaluering af Projekt IBBIS I viser høj brugertilfredshed, men begrænset effekt på hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Hos Professionshøjskolen UCN betragter man udarbejdelsen af personalepolitiske retningslinjer som en helt særlig disciplin, der kræver dedikerede ressourcer og et stærkt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.
Pensioneringsrådet blev inddraget for at vurdere lærerens arbejdsevne. I november 2012 konkluderede rådet, at der ikke var tale om en reaktivering af den tidligere bipolare lidelse, men derimod en belastningsreaktion af moderat grad. Denne reaktion blev vurderet som udløst af arbejdsmæssige omplaceringer og samarbejdskonflikter hos en person med en vis sårbarhed. Rådet vurderede samtidig, at tilstanden kunne bedres afgørende inden for få måneder.
Klageren gjorde gældende, at han var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, og at belastningsreaktionen skyldtes et dårligt psykisk arbejdsmiljø og chikane fra ledelsens side. Han mente, at opsigelsen var en direkte følge af hans helbredstilstand.
Indklagede kommune argumenterede derimod for, at opsigelsen var sagligt begrundet i det omfattende sygefravær, som over en 7-årig periode udgjorde 965 dage. Kommunen anførte desuden, at læreren selv gentagne gange havde afvist at have helbredsmæssige problemer eller et behandlingsbehov forud for den endelige sygemelding.

Sagen omhandler en pædagog, der blev ansat i en kommune i 2010. Efter en arbejdsskade i maj 2011, hvor klager fik store ...
Læs mere
Sagen drejer sig om en kvindelig speditør, der efter 25 års ansættelse i en større transportvirksomhed blev opsagt i for...
Læs mere
Afskedigelse i prøvetid var sagligt begrundet i manglende engagement og ikke i barnets handicap